Profile
Blog
Photos
Videos
23. dec. - fredag
Vi starter dagen med morgenmad på hotellet tidligt. Vi bliver samlet op af en fin lille bus ved halv 9 tiden, med en engelsktalende guide der kaldte sig for Lucky. Vi kørte i bus med tre andre danskere, og havde et enkelt stop på vejen mod Halong City. Turen tog knap 4 timer, og herefter blev vi guidet ned i en lille båd, der sejlede os ud til den større båd Luxury Imperial. Båden var rigtig fint, og vi fik en fin kahyt med både dobbelt og enkelt seng og eget bad. Vi fik middagsmad på båden - en masse små retter som vi delte ved bordet. Vietnameserne på båden synes at vi skulle sidde ved de andre danskere, så det gjorde vi de følgende gange også. Vi sejlede ud i bugten mellem de mange klipper og øer, og gjorde første stop ved en grotte vi skulle se. Suprising Cave - den flotteste af dem alle, mente det - og flot var det også. Grotten var meget stor, og guiden viste os en masse klippeformationer der lignede dyr og andet. Efter grottebesøget fik vi lov at sejle i kayak. Dog ikke mere end 25 min, men det var meget sjovt, og vi fik en lille tur rundet om to mindre klippeøer. Nanna blev helt gennemblødt, og Martin blev også lidt våd. Herefter sejlede vi tilbage til den store båd der havde lagt til anker midt i bugten, ved siden af 50 andre skibe. Og her spiste vi aftensmad og hyggede. Vietnameserne var meget opsat på at vi skulle synge karaoke, men ingen på båden ville rigtigt. Til sidst var der dog en flink mand fra Singapore der gav to numre på et sprog der mindede meget om kinesisk. Vi snakkede lidt med de andre fra Danmark og brugte også lidt tid på at fiske efter blæksprutter med en lille hjemmelavet fiskestang af bambus. Dog uden held. Efter en øl gik vi i seng.
24. dec. - lørdag
Vi stod tidligt og spiste morgenmad på båden. Herefter sejlede vi rundt i bugten og blev flyttet over til en mindre båd, med andre gæster, der tog os hen til Cat Ba Island, hvor vi blev sat i land og fik stukket et par cykler uden gear og hjelme i hænderne, og så kunne vi ellers trampe os af sted hen til en lokal landsby på øen. Herfra gik vi videre ad et par stier og op i junglen, hen til en lille grotte som de lokale havde brugt til beskyttelse under krigene både mod Frankrig og USA. De fortalte om hvordan de lokale fik vand, mad og medicin fra junglen og overlevede i grotten. Herefter cykeltur tilbage, og videre med båden hen til en lille privat strand med et par bungalows hvor mange af gæsterne skulle sove om natten. Dette havde vi valgt fra, men vi fik lov at spise middagsmad ned til stranden. Vi skulle i stedet videre til Cat Ba Town hvor vi skulle bo på hotel ned til havnen. Efter vi havde tjekket ind ville guiden dog have os med ud på tur, og vi fik lov at køre rundt på en scooter op til toppen af et bjerg, hvor der var et udkigspunkt. Udkigspunktet var et gammelt vietnamesisk fort med kanoner til at skyde fjendtlige krigsskibe med. Vi kunne også se over til Monkey Island med en kikkert. Efter et par forsøg lykkedes det os til sidst at se de aber på tagene af husene, som guiden blev ved med at snakke om. Vi fik en kop kaffe og kørte så videre ned til en lille strand med musik, og herefter ned til havnen for at se solnedgang. Vi fik os en øl imens vi så solen gå ned, og bagefter afleverede vi scooteren ved vores hotel og gik op på værelset. Vi blev ringet op ved 18.30tiden og fik afvide at der var aftensmad. Det mindede meget om de sidste par måltider, og vi var efterhånden ved at være trætte af små fiskeretter og ris. Bagefter gik vi på værelset og hentede lidt film på computeren og skypede med Martin familie. Bagefter gik vi så ned for at møde guiden, der havde sagt at han ville tage os med ud i byen. Vi havde egentlig ikke rigtig lyst, og da han ikke var kommet endnu, så vi vores snit til at gå ud i byen uden ham. Vi gik en lang tur ned ad strandpromenaden og faldt til sidst over Phillipers Musik Bar, som var et lille technodiskotek ud til gaden. Her fik vi to Long Islands hver inden vi gik hjem i seng. Så skypede vi med Nannas mor og Lars og Martin fik sin julegave, og han blev sååå glad. Nanna kaster op og vi sover dårligt hele natten J Lidt utraditionel juleaften.
25. dec. - søndag
Vi skal endnu tidligere op en nogen af de foregående dage, da vi skal videre med bus allerede klokken 8. Vi kørte ned til den anden havn hvor den lille båd lå, og herefter hentede vi de andre i bungalowerne og sejlede så ud til den store båd. Herefter gik turen hjem mod Halong City og på vejen var der "vietnamese cooking class" hvor vi lærte at rulle forårsrulle. Vi spiste dem som små snacks inden der var lidt middagsmad på båden. Vi ankommer til Halong City havn og bliver dirigeret over i en lillebitte bus der er alt for lille, og slet ikke det vi havde bestilt eller forventet. Turen tilbage til Hanoi er utrolig lang, men det gjorde godt med et lille stop halvvejs. Vi kom tilbage til hotellet og fortalte om vores uheld med bussen, og til gengæld gik vi lov at låne et værelse i en time til at komme i bad og pakke vores ting. Meget fint. Vi gik så ned for at bestille togbilletter, både tilbage fra Sapa men også videre til Hue. Herefter spiste vi igen på 69 bar restaurant, og præcis som sidst endte det med at vi var sent på den efter at have spist her. Så vi havde præcis en time til at nå forbi supermarkedet, hente vores tasker på hotellet og nå tilbage til rejsebureauet der havde booket vores togtur. Vi nåede det men sad dog og ventede længe ved rejsebureauet alligevel, så vi havde ikke behøvet at skynde os så meget. Vi blev flyttet over i en endnu mindre bus, heldigvis skulle der dog ikke lige så mange med. Dog stadig flere end der egentlig var sæder til i bussen J Vi ankom til togstationen hvor en dame fra bureauet viste os hen til vores sovekabine i toget. Vi fik to køjer over hinanden, og endte ud med at skulle dele kabine med to lokale vietnamesere. Vi så en film på toget og lagde os til at sove.
- comments


