Profile
Blog
Photos
Videos
Bryce Canyon - Zion - Las Vegas
Jeps, der var sne, slud og 5 gr C da vi vågnede søndag. Og hvad gør man så? Vender sig om på den anden side og sover videre! Var først klar til at køre kl. 11 og søreme om ikke solen var på vej frem. Så vi tog til udsigtspunkterne i Bryce Canyon og det var bare så super flot. Og ret specielt med sne hist og der. Men den planlagte vandretur blev det ikke til. Da vi kørte fra Bryce kom der atter byger med slud og vi besluttede at køre direkte til Las Vegas - en dag tidligere end planlagt. På vejen til Syndens By lagde vi vejen igennem Zion Nationalpark og fik en masse bjergkørsel i flot bjergområde. Også her var vi heldige med opklaring i vejret. I Zion dalen var foråret i gang og alle træer var fint lysegrønne. Sen frokost blev på Smashburger, der var en virkelig god burgeroplevelse: Frisk bøf, lækker salat, servering ved bordet, pæn indretning - de er vist ved at etablere sig grundigt landet over. Et godt og mere sundt - men lidt dyrere - alternativ til alle de gængse kæder.
Og så var det videre til Las Vegas - Golden Nugget hotels Rush Tower der kun er et par år gammelt. Vi ville bo downtown istedet for på The Strip. Hotelværelset var rigtig lækkert og moderne indrettet, dog i mørke farver, så der skulle en del lys til for at se noget. Casinoet har jo været med fra byens spæde start og var ikke så fancy som på de kæmpe hoteller, men til gengæld ret hyggeligt. Vi skulle bare have noget hurtig og nem mad og sprang på hotellets buffet - noget godt og andet kedeligt. Vi nåede også i Fremont Street og så flere forskellige live bands/optrædender og det store lysshow på gadens overdækning. Der var god stemning og masser af mennesker. Og mødte både Rod Stewart og Elvis - sidstnævnte endda i sort udgave og med rasta hår.
http://www.smashburger.com/
http://www.goldennugget.com/accommodations/rush_tower.asp
- comments