Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst har jeg oplevet en hel masse, og jeg er også flyttet til en ny lejlighed, beliggende lige ud til Gorky Park, en af Moskvas bedste parker, med udsigt til Moskva city fra balkonen i køkkenet. Og så har jeg balkon på mit værelse, bonus! Ligesom København, så kan man heller ikke bo alene her i Moskva på en SU, så jeg har samtidig fået mig et par nye samboer. I øjeblikket er min amerikanske sambo hjemme i USA, så hende kommer jeg først til at møde engang til august. Min anden sambo, Aziza, er i starten af 30erne, fra Usbekistan, arbejder som Brand Manager for Swatch (ja, urene) her i Rusland, og hun er super flink.
På arbejde går det fortsat godt, selvom man godt kan mærke, at der er kommet lidt ro på, nu da en stor del af Danmark holder ferie. For ca. tre uger siden havde vi endnu en kunde på besøg fra Danmark, som producerer genluk-plastikposer til forskellige industrier. Det var rigtig interessant at være med på kundebesøg og -møder, og desuden besøgte vi en kæmpe messe inden for pakkemaskiner og - produkter. Der var vildt mange virksomheder, og især fra Kina. Man kan godt fornemme, at kinesiske produkter har gjort meget større indhug i det russiske marked end vi oplever i Danmark. I forbindelse med messen besøgte vi også et rigmands shopping center kaldet Crocus City Mall, hvor min SU højst kunne strække til købet af et par sokker.
Forleden dag var jeg med min kollega Ljuba et kort smut forbi ambassadørens, Tom Risdahl Jensen, afskedsreception, da han og konen Helle Bundgaard vender tilbage til Danmark efter tre år på ambassaden i Moskva. Fint hus han bor i, beliggende sammen med den danske ambassade. Respekterede folk fra dansk erhvervsliv kom for at takke ambassadøren for hans tjeneste, blandt andet Mærsks repræsentant i Skt. Petersborg som fløj ned blot for denne begivenhed. Meget fornemt.
Nok om arbejde, jeg har naturligvis også set mere af Moskva den sidste måneds tid. Inden jeg flyttede besluttede jeg mig for at tage ind og se Danilov kloster, hovedkvarteret for den Russiske Ortodokse Kirke, som kun ligger en halv time væk fra min forrige lejlighed. Og så var vejret fantastisk, som det i øvrigt har været meget her, så derfor var det oplagt at tage ud og opleve mere af Moskva. Desuden var det belejligt, at der kører sporvogne (ja, sporvogne) op til klostret to minutter fra, hvor jeg boede, og siden jeg ikke mindes at have kørt med sporvogn før, så skulle jeg prøve det. Jeg kan fortælle, at det ikke er nogen videre sindsoprivende oplevelse, og at der var meget varmt i vognen, en god kombination af godt vejr og for mange mennesker i en vogn, hvilket generelt karakteriserer offentlig transport i Moskva. Heldigvis nåede jeg frem til klostret uden at fare vild, hvilket jeg er ret stolt af, eftersom jeg er rigtig god til at fare vild. Tro det eller la' vær', jeg er faktisk blevet helt god til at finde rundt i Moskva.
Jeg har generelt bemærket her, at religion betyder noget helt andet for russerne, end det gør i Danmark. Eksempelvis ser jeg tit folk stoppe op på gaden, når de passerer forbi en kirke, for at lave korset for deres bryst, og inde i kirkerne går de rundt til mindst ti forskellige ting for at gøre det samme. Jeg nåede også lige at fange en gudstjeneste i klostrets kirke, hvor der ingen sæder var, men i stedet stod folk op bag præsten, som stod med ryggen til og prædikede/messede.
Fra Danilov tog jeg videre til Gorky Park, eftersom jeg på det tidspunkt ikke rigtig havde fået udforsket den. Min kære bror gjorde mig opmærksom på, at den er med i sangen "Winds of Change" - jeg har aldrig vidst, at de i starten sang "follow the Moskva, down to Gorky Park". I stedet har jeg altid mumlet et eller andet tilfældigt i mangel på bedre. Men det er sandt; man kan følge Moskva floden til Gorky Park, eftersom floden løber langs hele parken. Gorky Park er som nævnt min nye nabo, og der er super skønt. Man kan lave alt der, fx kan du sejle på en lille sø, du kan dyrke alle slags sportsgrene eller deltage i på et af de daglige, gratis, Yoga hold, slå dig ned på en bænk og betragte folk, der cykler og står på rulleskøjter, eller bare vandre rundt i parken og opleve de utallige aktiviteter, som finder sted.
Eftersom der er et mindre dansk samfund i Moskva, afholdes der hvert år Midsommerfest, som "the Danish Business Club" står for. Der kommer en blandet landhandel af folk fra dansk erhvervsliv, ambassaden, samt disses påhæng og børn, og danske virksomheder sponserer altid maden - i år var det blandt andet Danish Crown, Urenholt og Arla. Desuden havde bestyrelsen bagt kage, der Anton Berg til kaffen, og så blev midsommervisen og nationalsangen sunget. Et øjeblik glemte jeg helt, at jeg var i Moskva… Lige indtil der blev sunget den russiske sang "Katyusha", eftersom en del af danskerne har russiske familier. Sangen er skrevet lige før Anden Verdenskrig, og handler om en pige, der længes efter hendes kæmpende militærmand. "Katyusha" er en populær sang i Rusland, og synges tit til festlige begivenheder. Alt i alt var det var en virkelig hyggelig aften, kun forringet en smule af de mange myggestik, jeg fik på ben og fødder.
Katyusha: http://www.youtube.com/watch?v=2SLvtP6KMUM
Og så blev det endelig tid til at tage til Sankt Petersborg. Det er intet mindre end en fantastisk by, med utallige kanaler, små broer, farverige huse, kirker og katedraler, og selvfølgelig Vinterpaladset, tidligere hjem for Zar familien, men som i dag huser en del af Erimitage Museet - en af verdens bedste og fornemste kunstsamlinger. Og så er der de hvide nætter, som er bjergtagende.
Men først lidt kort historie. Sankt Petersborg blev grundlagt i 1703 af Peter den Store i, hvad der dengang var en sump. Provinsen "Ingermanland" (tænker det må være her udtrykket "ingenmandsland" kommer fra), hvori byen blev grundlagt, var først under svensk styre, men blev officielt afstået til Rusland i 1721 efter Den Store Nordiske Krig. Byen blev anlagt for at fungere som et "vindue til Europa", som led i Peter den Stores planer om at tiltrække vesteuropæiske kunstnere, intellektuelle, håndværkere m.v. Byen har desuden været Ruslands hovedstad over flere omgange. Ekstra detalje: Sankt Petersborg har en af verdens dybest liggende metroer, med rulletrapper der føles uendelige!
Jeg havde fire dage i Sankt Petersborg og et tætpakket program, der resulterede i, at jeg nok har gået mindst 10 kilometer hver dag. Den første dag besøgte jeg Erimitage Museet, det er kæmpestort, og kan tage dage at udforske, hvis man skal se alt. Min favorit var anden etage i bygningen, grundet de smukt dekorerede vægge og lofter. Eftersom der altid er gratis entré første torsdag i måneden, var der helt vildt mange mennesker - godt man er vant til Moskva. Tror aldrig jeg kommer til at synes, at der er rigtig travlt nogle andre steder igen!
Dag to valfartede jeg ud til Peterhof paladset, ca. 25km vest for Sankt Petersborg. Som navnet måske afslører, så er den Peter den Store, som står bag dette overflødighedshorn af et palads. Jeg har aldrig set så meget guld samlet på et sted før; ikke alene var interiøret forgyldt, men der er også et kæmpe springvand foran paladset i guld. Ingen tvivl om, at der har været rigdom i Rusland under Zarens tid. Peterhof ligger ud til den finske bugt, og har et stort parkområder med yderligere springvand samt museer.
På tredjedagen besøgte jeg Tsarskoye Selo, på dansk Zarens landsby, en lille by som jævnligt husede Zar familien og dennes adelige venner. Tsarskoye Selo er beliggende ca. 25km syd for Sankt Petersborg, og er en del af byen Pushkin. Paladset, kaldet Catherine Palace efter Catherine den Store, er knap pompøst som Peterhof, men hvis man ikke havde set Peterhof først, ville man nok synes, at det stadig var ret overdådigt. I paladset er der et meget kendt rum, nemlig "the Amber Room". Det er ofte betegnet som verdens 8. vidunder før det gik tabt under 2. verdenskrig, da det blev taget ned for at tyskerne ikke skulle destruere det - det blev rekonstrueret i 2003. Rummet får sit navn fra det materiale, som det er lavet af, nemlig rav. Der huserer stadig rygter om, at de originale dele skal være derude et sted, men indtil videre er de ikke blevet fundet.
Om aftenen tog jeg ud med mit nye amerikanske bekendtskab, Felicia, som jeg mødte på mit hostel. Jeg havde læst, at Jamie Oliver har en Jamie's Italian i Sankt Petersborg, så det skulle prøves. Og det skuffede bestemt heller ikke med en gang risotto og tiramisu til dessert, mums! Eftersom der var længe lyst, mens jeg var i Sankt Petersborg, de såkaldte hvide nætter, gik det ikke op for os, at klokken var 23.30, da vi forlod restauranten. Det blev faktisk ikke rigtig mørkt før klokken var tæt på 02.30. Broerne bliver desuden rejst fra klokken 01.20 i om foråret/sommeren (eller de måneder, hvor floden ikke er frosset), for at lade fragtskibe passere, så det blev vi oppe for at se. De hvide nætter i sig selv værd at blive oppe for at opleve, der var den mest fantastiske aftenhimmel.
Min sidste dag i Sankt Petersborg valgte jeg at bruge på at vandre rundt og opleve byen, hvilket førte mig gennem de mest fantastiske gamle gader, og over yndige små broer over de mange kanaler. Det er ikke for ingenting at byen går under navnet "Nordens Venedig". Undervejs havde jeg et par stop, herunder Saint Isaac's Cathedral, en overdådig katedral, der samtidig har byens bedste udsigt - 262 trin senere og du kan gå rundt om kirkens enorme kuppel og nyde udsigten over byen.
Desuden besøgte jeg kirken med de multifarvede kupler, Church of Our Saviour on Spilled Blood. Kirken får sit dramatiske navn fra attentatet på Zar Alexander II, som skete på pladsen, hvor kirken nu ligger. En russisk revolutionær gruppe kastede en bombe på hans karet, og det endda på trods af, at han udførte reformer, som var til gode for den russiske befolkning, herunder frihed til stavnsbønder. Kirken fungerer i dag som et minde for Zaren, og har indvendig over 7.500 kvadratmeter med billeder lavet af mosaik, ret fantastisk syn.
Mit sidste stop var at gå over til Vasilivsky Island, hvorfra der er en god udsigt over byen. På vej tilbage mod metrostationen så jeg en dansebjørn, første gang i mit liv jeg har set en, og var bestemt ikke så fascineret af det, som mange af de andre turister tilsyneladende var. Stakkels dyr. Overordnet synes jeg, at Sankt Petersborg er værd at besøge igen på et senere tidspunkt, der er simpelthen så skønt.
Den næste tid har jeg ikke det store planlagt, men jeg håber på at kunne nå ud af Moskva et par gange, mere inden det bliver tid til at vende snuden mod Danmark i slutningen af september. Som altid håber jeg, at i har det godt derhjemme, jeg nyder i hvert fald livet i Moskva.
Paka paka,
Stine
- comments