Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg synes virkelig at tiden bare flyver afsted - i dag har jeg allerede været her i en måned! Der er ikke sket lige så meget i de sidste to uger, som i de første to uger, da jeg jo har slået mit haleben (der er nok stadig sket mere, end hvad der ville være sket i Danmark ).
Jeg har været hjemme fra arbejde ret mange dage, pga. halebenet. Jeg tror lige jeg kom lidt for hurtigt i gang igen, hvilket betød, at jeg lige måtte tage sidste uge liggende i sengen også. Nu er jeg heldigvis mere eller mindre frisk igen! På trods af halebenet, har jeg da stadig været i Central Park et par gange(den park er jeg altså blevet ret vild med), set Upper West side og Columbia University, været ude og spise med Meline fra mit arbejde, været ude og se Frihedsgudinden, Battery Park og 9/11 Memorial med Diane fra mit arbejde, været i byen, ude og spise brunch med det danske netværk, i biografen og se 50 Shades of Grey og ellers bare hygget med de andre.
Denne uge skal jeg arbejde lidt mere end jeg plejer, jeg skal arbejde mandag - fredag fra 9 AM til 6 PM. De timer jeg arbejder ekstra i denne uge, kan jeg så få fri i næste uge - der kommer min mor nemlig! Hun kommer allerede på fredag og skal være her i en hel uge, så det bliver virkelig dejligt, at se hende igen. Vi skal bo på det hotel hvor ClassWish lejer lokaler, det er ret godt placeret, ca. 10 min. gang fra Times Square.
Det er de vildeste temperatursvingninger der er her. Det er rigtig nemt, at få en forkølelse, hvilket de fleste jeg kender her også allerede har haft. Den ene dag kan det være +2 grader og næste dag kan det være -8 grader.. I dag er det -16 grader! Selvom det er -16 grader i dag, så er der fuld sol - så det føles slet ikke så koldt. Faktisk føltes det koldere den dag det var -8 grader, da det også blæste og der var næsten ikke sol.
Nu er min frokostpause slut og jeg må tilbage til arbejdet igen. I starten skulle jeg lige vænne mig til, hvordan arbejdskulturen er her i USA - da den jo er meget forskellig fra Danmark. Jeg har heldigvis fået mere ansvar nu, og sidder lige i øjeblikket og skal forberede en marketingplan og marketingstrategi for et nyt projekt, hvilket jo er meget studierelevant. Det er rigtig dejligt, at få nogle opgaver der er mere studierelevante nu, da de første opgaver jeg lavede her, mere var basic opgaver for organisationen.
Så det går altså både meget bedre med halebenet og praktikpladsen! Jeg håber, at I har det rigtig godt hjemme i Danmark
Hvis I vil se billeder fra de sidste to uger, så kan I se dem her:
http://www.offexploring.com/mitlivinewyork/albums/020215-160215
- comments