februar 2011

Jeg prøver at skrive kort og præcist selvom det er en smule svært. Der skal jo nødigt være nogen der falder fra undervejs.

Her på Daraja er vi ikke de vilde natteravne. Alt lys og anden elektricitet bliver slukket kl. 22 præcist, så derefter er der bare kulsort, som i virkelig sort! Så er det ellers bare på med pandelampen og rundt trisser nu en flok muldvarpe. Men pandelampen er uundværlig! (Medmindre sengetiden er før kl. 22, hvilket sker ret ofte). Det må være varmen ;-) … eller nok nærmere dovenskab.

Et af mine ønsker er at lære at danske som en afrikaner. Det ser jo for vildt ud! Men lad mig sige det sådan: der er laaang vej endnu. Tvivler lidt på om det overhovedet vil nå at lykkedes. Vi havde en af dagene socialisering med Daraja-pigerne hvor vi netop skulle danse en kenyansk dans. De var sindssytg dygtige! Vi stod bare 24 blege volontører, vrikkede lidt med hofterne og lignede egentlig allermest cirkusklovne, mens de havde den mest fascinerende kontrol over deres krop. Vi andre satte egentlig bare kroppen (og bagdelen i svingninger) og så var problemet ellers at få svingningerne stoppet igen. Det var virkelig ryste-røv så det vil noget. De morede sig hvert fald kosteligt.Det må kunne gøres bedre!

Efterhånden er jeg ved at være fan af bønner og heldigvis for det. Vi spiser stort set ikke andet. Al slags mad her i Afrika kan uden problemer spædes op med lidt bønner. Godt at de er sunde! Det kan godt være at jeg med tiden måske når at blive en smule træt af bønner, så nyder virkelig maden nu. Så længe det varer. I det hele taget er måltiderne bare ikke særlig varierede, så vi bliver her på Daraja ekstra overraskede hvis der en dag er noget andet end forventet på bordet.

På Valentines Day (det er HELDIGVIS ikke nået til Daraja) havde ve besøg af folk fra den nærliggende Masaai-stamme. Meget farverige mennesker med store vilde halskæder (lavet af perler) på. De har nogle traditioner, der for os ligger meget fjernt som fx; omskæring af piger/kvinder, arrangerede ægteskaber og blodtapning fra køer (som de derefter drikker - TO HELE kopper som skulle mætte helt vildt). På trods af dette var de dog helt vildt fascinerende, især da de opførte deres Masaai-hoppe-danse-show. Det er bare så langt fra vores kultur og det fascinerer mig og er virkelig svært at sætte ord på! Det skal ses!(Heh, billeder må ses når jeg kommer hjem).

Noget af det der har gjort størst indtryk på mig, indtil videre, er besøget i Nanyuki's slum. Fire af os volontører blev vist rundt af en lokal guide, Mercy, der bor i slummen, hvilket var rigtig da hun er en 'del' af slummen og ved hvad der foregår. Men for sa… hvor var vi malplacerede, vi bare udstrålede penge og den vestlige verden. Mercy var meget ærlig og bragte selv misbrug og prostitution på banen, hvilket er to af de største problemer i slummen, samt kriminalitet. Jeg følte mig dog lidt utilpas da vi var der, især da vi blev bedt om hurtigt at gå en anden ved pga. ubehagelige mennesker, eller når vi skulle holde alt af værdi ekstra tæt på kroppen, fordi vi var omringet. Men helt sikkert en værdigfuld oplevelser jeg ikke vil være foruden! Slummen viste virkelig den vaske ægte fattigdom i byen, hvilket gav stof til eftertanke.

I gaa var vi paa besoeg hos en lokal familie. En rigtig afrikansk famlie der boede i lerhytte midt ude i ingenting. Vi skulle lave mad sammen med dem og overnatte. Det var virkelig noget af en oplevelse! Da vi (Lotte, Ida og jeg) kom blev Lotte og jeg hurtigt fulgt ind i en lille lerhytte, UDEN nogen form for ventilation, hvor vi skulle lave ugali. Vi stod i 40 lange minutter og passede baal og kiggede paa en gryde med vand der skulle koge, med taarer i oejnene pga al den roeg der samlede sig i den lille hytte. Det var virkelig 40 minutters tortur, men virkelig ogsaa sjovt. Ugali kom der da ud af det. Vores familie bestod af en mor og far samt deres 6 soenner, hvor den aeldste var 14 og var den eneste der talte engelsk, saa det var serioes swahili-traening, hvilket ikke gik saa godt. Det var egentlig en hyggelig aften, men samtidig virkelig surrealistisk. Den stoerste udfordring var dog sprogbarieren, troede vi.... Da vi skulle til at i seng viste det sig at vi skulle sove tre "store" mzunguer i en lille enmandsseng, 80 cm. Det var en udfordring! Vi fik klemt os ned i vores lagenposer og laa i ske hele natten. Hyggeligt nok, men vi fik bare ikke lige saa meget soevn. Men det var hele oplevelsen vaerd! Fedt fedt!

Oplevelserne vælter ind her i Kenya og vi følger dem….

Varme tanker fra Afrika

Ps. Er ved at vænne mig til køerne og temperaturen naermer sig de 30 grader ;-)