Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 4: I dag har vi været lidt mere aktive end igår (endelig). Morgenen stod på aflevering af en masse papirer rundt omkring på universitetet inden vi kunne komme afsted med bussen rundt i vores område.
Jeg havde inden da sovet 8 hele timer og var stået op kl. 8.00 ca. hvor jeg skypede med Bamsen. Dejligt at kunne sove nogenlunde ud efterhånden. Morgenmaden stod på det samme som de andre 3 morgener så her var der ikke noget nyt. Det kommer nok når jeg får handlet i morgen...
Busturen startede ved accommodation office og vi var i alt to store busser afsted. Leila, Julie, Franquar og jeg placerede os bagerst sammen med Matt og Molly (fra Amerika - Columbia). Alle var misundelige på vores pladser, hvilket vi ikke rigtig forstod før vi kom ud på landevejen. Busserne i New Zealand kører hurtigt og er meget dårligt affjedrede. Oveni det er vejene helt umulige pga. jordskælv så vi fik rent ud sagt en tur i tivoli rutschebanen
Vores guides fortalte lidt frem og tilbage mens vi kørte. Både om Christchurch og om Lincoln. Ting som vi desværre havde set i forgårs. Den spændende del kom da vi nåede ud mod den del af Christchurch som vi endnu ikke havde været i. Den østlige del som rummede en masse spændende ting. Natur reservater, strand, en kæmpe "pier" og SMUKKE udsigter. Her stoppede bussen i 10 min ved New Brighton pier for at vi kunne komme ud på molen samt på stranden. Der var koldt og vandet var kun 14 grader, fordi det jo er direkte ud i Atlanterhavet, men SUPER flot. Vi kunne se hele Southshore og fik taget nogle fine billeder.
Der var masser af hunde som legede med pind i vandet, måger og skyer som lavede et fedt lys over bugten. Vi besluttede med det samme at vi ville tilbage igen på søndag:)
Turen videre gik mod Ferrymead, over McCormacks bay til Sumner som også ligger på østsiden. Her kørte vi igennem noget fredet natur med nogle sjove skilte, men mit kamera var selvfølgelig gået tør for strøm :-/ så må fange dem en anden dag. Bugten var vadehav og der gik en masse vadefugle og skarver rundt og fandt ulækre ting i mudderet. Jo længere vi kom mod syd jo mere kunne vi se af ødelæggelser fra jordskælvet. Husene hang bokstavelig talt ud over skrænter og der var opstillet kæmpe containerne langs med vejen for at sten, huse osv. ikke skulle skade bilerne. Sumner beach var rigtig lækker og er stedet man tager hen hvis man vil surfe. Byen er hyggelig har New Zealands ældste biograf.
På vejen videre så vi en langhåret kiwi ved en lavvandet sø som fiskede med en dolk. Han stangede simpelthen fisk i det lave vand! Vildt der er så mange fisk i vandene hernede. Vejen snoede sig op med port hills hvor der var masser af fine træhuse og heste på markerne. Vi så både skilte mod bjerg gondoler og trekking ture - så her kommer vi helt sikkert igen. Turen ind til Lyttelton var gennem Lyttelton tunnelen som er 3,7 km lang og dermed New Zealands længste. Den var meget smal og mundede ud i Lyttelton by som nærmest bare er en havn.
Vi tog en rundtur med bussen i byen og derpå retur gennem tunnelen. Vejene slog nu skæve sving gennem Hillsborough ind mod Christchurch, og senere med Akaroa vejen som ledte os hjem igen til Lincoln. På markerne omkring var der både (Burger king´s)Angus kvæg, travheste og får i massevis.
Da vi kom retur var kl. 14.00 og vi gik ned for at få lidt frokost. Det tog en lille time for os og vi tog derpå en tur ind til Lincoln by (20 huse og lidt forretninger). Vi havde ladt os fortælle at der var den bedste bager i Canterbury, hvilket vi jo skulle prøve. Det var et hyggeligt sted, men de havde næsten intet desværre, så vi må komme igen. Jeg fik købt en ekstra adapter hos en lille købmand og Leila fik veklset lidt Euros. På hjem turen blev der varmt og skyerne forsvandt. 27 grader! Det endte med at vi fik shanghajet både Matt og Molly til en gåtur ude på den anden side af campus. Her var der vinmarker, får, frugt plantager, forsøgs haver og en masse andet. Vi fik taget nogle gode billeder i solen og udforsket lidt nørdede ting (vi er alle biologer/økologer/skovbrugsforlk).
Vi gik retur og tog med anmerikanerne ind til CR-12 og fik en cola. Vi fik ligeledes snakket lidt om hinandens, familier, kærester og interesser. Ikke mindst hvad vi gerne ville rundt og se. Julie og jeg har aftalt at vi gerne vil ud på hesteryg her snart - så må vi se om det bliver til noget.
Jeg har ligeledes fået hul igennem til underviseren Graham Barrell som jeg skal mødes med på mandag. Så jeg må hellere forberede alle mine spørgsmål der til. Håber der kan blive klaring derefter.
- comments
aase rørvang kia ora kia ora maria, tak for samtalen ,her fredag morgen,der aften far er ved at beundre dine billeder de fortæller rigtig meget,skal til at gøre mig klar til at gå på visit,jeg/vi skal ud at spille kort... tænker du ikke ser XFAKTOR ,synd for dig,det skal vi se i aften... dejligt med 27gr. her er 8gr men lunt,efter det vi har været vant til hilsen og knus til fra os 2
Anders aka. Bamsen Det er så spændende at læse din blog, honey!!!:) Blive endelig ved med den gode opdatering og de flotte billeder:) Jeg har snakket med Humac angående FaceTime og det kan sagtens lade sig gøre, men den kan vi lige tage over Skype:) Håber du sover dejligt og får en god dag imorgen:) Vi snakkes ved, når du vågner:* <3
Pia Hej Maria, fantastiske billeder, og levende fortælling, dejligt at læse. Glæder os til at høre meget mere. Her er alt ok, en travl weekend er i vente, med både fodbold stævne, badminton stævne og håndboldkamp. Rigtig god weekend til dig. Knus
Birgit Hej Maria ! Sikke en spændede uge du har givet os alle herhjemme.Tak fordi du bruger tid på det ! Du er fantastisk god til at skrive og lægger nogle flotte billederne ind , så vi føler vi "næsten" er samme sted som dig. Dejligt du allerede har fået venner dér og I sammen har været rundt. Så håber vi du kommer godt igang i næste uge med nogle gode fag . Nu starter vores week-end og vi ønsker dig godnat og en god søndag. Knus herfra