Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der endelig nyt i speciale planlægningen. I mandags modtog jeg en mail fra Wattle Brae Stud i Queensland, Australien omkring et muligt samarbejde. De havde modtaget min mail med min project-outline og ville gerne hjælpe med eksperimentet. De avler galopheste af racen Thoroughbred og har det set-up jeg skal bruge: 6-7 grupper af ungheste, med 8-10 heste i hver gruppe.
Her til morgen ringede jeg til ejeren af stedet, Gary, som jeg skulle bekræfte opholdet med. En flink herre som fortalte lidt om stedet og at de her i deres vinter har minus 2 om natten og ca. 20-25 grader om dagen. Derfor skal jeg huske varmt tøj også:) Området dernede ligger lige på den anden side af en mindre bjergkæde som munder ud i et natur reservat, som kan ses fra stedet. Jeg skal derned fra slut juni, hvor jeg rejser sammen med Maria (min bachelor makker fra universitetet). Hun skal så til Townswille og jeg til Brisbane og videre ud til Nobby.
Inden da vil vi satse på at lande i Sydney (da det er billigst) og så køre i lejet bil eller med bus op til Brisbane. Det giver os en lille uges ferie inden strabadserne starter. Jeg bliver så i Nobby til slutningen af august og herfra er det så hjem igen til fag på universitetet (statistik og eksperimentiel populationsbiologi), og til speciale skrivning.
Jeg håber i endnu engang vil følge mig på vejen:) Jeg skal nok sørge for gode billeder og spændende beretninger.
- comments
aase rørvang hej maria selvfølgelig vil vi følge dig på din tur , klart, det lyder meget spændende,håber alt vil flaske sig, hils anders og familien knus farmor
Charlotte Vilain Hej ven. Vi synes allesammen det er helt fantastisk spændende at du tager udfordringen op igen. Vi ønsker for dig at det bliver en succes på alle måder. Knus og ja vi glæder os rigtig meget til igen at følge med i din dagligdag i eventyrlandet. Knus mor.
Jytte Vilain Kære begge to. Det er da en god tur i er på , nyd et. Husk at I også skal se Perga monmuseet.hvis I får tid. ,Desr er ting der man skal se. Fremover god tur, kørlig hilsner Besdste