Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst har vi vaeret rigtig mange steder! Da I senest hoerte fra os var vi i Auckland, og skulle til at af sted til Whitianga. Vi blev samlet op af Dylan, som skulle vaere vores Kiwi chauffoer paa den bus. Mega grineren fyr, super fed humor, og lidt syg i hovedet, men det kommer der mere om senere (; Vi koebte frokost i et supermarked ved Kiwis kontor, da Dylan lige skulle have ordnet vores billetter inden vi tog af sted.
Vi stoppede ved Hahei Beach, hvor vi spiste vores frokost, og brugte et par timer paa stranden. Vildt godt vejr og super flot sted!
Videre til Whitianga, hvor vi kun havde een overnatning, og hvor vi ikke rigtig lavede noget udover at handle ind - vi kom ogsaa foerst ret sent.
Naeste morgen blev vi som de foerste hentet af Dylan, da vi boede paa YHA (en hostel kaede som vi ofte benyttede os af) og alle andre boede et andet sted. Han fortalte os, at der havde vaeret et kaempe stort jordskaelv i Japan, og at der hoejst sandsynligt var en tsunami paa vej mod New Zealand, og at den kunne ramme hvert minut. Og vi boede lige ved stranden! Heldigvis skete der ingenting, men paa vejen videre saa vi en masse skilte, der advarede mod at gaa ned mod strandene pga. mulig tsunami!
Efter Whitianga tog vi videre mod Rotorua, hvor vi havde to overnatninger, og blev derfor noedt til at staa af Kiwi bussen, og sige farvel til Dylan, som vi havde koert med indtil her. Paa turen til Rotorua, stoppede vi i Matamata, ogsaa kaldet Hobbiton, fordi "Herredet" eller "The Shire" fra Ringenes Herre blev filmet i dette omraade. Her koebte vi frokost, og koerte videre. Vi stoppede oppe paa et bjerg ved en soe, for at spise frokost, og her brugte vi en time. Det var et vildt flot sted med bjerge rundt om, og dejligt frisk ferskvand.
Herefter tog vi ned til Rotorua, som ligger paa en supervulkan (der er kun syv i hele verden) i New Zealand. Hele omraadet er meget aktivt, saa der stinker af svovl (raadne aeg) over det meste af byen, plus man kan se damp komme op fra jorden mange steder.
Vi checkede ind paa YHA foer vi skulle videre til Geothermal Park. Hos YHA fik vi en gratis upgrade, fordi de ikke havde flere dorms, saa vi fik vores private vaerelse med eget bad! :D Total luksus for backpackere!
Vi tog ud til Geothermal Park, som laa i Rotorua, hvor vi saa gejsere, kogende mudder og kogende vand. Vi saa ogsaa en lille opvisning lavet af det oprindelige new zealandske folk (Maori).
Da vi kom tilbage, gik vi hen til et supermarked der hedder Pak 'n' Save, hvor vi handlede ind. Her havde de ikke gratis poser, som alle andre steder, saa vi blev noed til at betale 1,63$ for en stofpose! Men da vi var kommet 3/4 af vejen hjem (turen tog nok en halv time at gaa) flaekkede posen!! ARGH! Sidste gang vi handler der!
Naeste morgen stod vi tidlig op igen igen, da vi havde booket morgentur til White Water Rafting. Der kom en roed minibus fraesende ind paa vores vej, og lavede et U-sving midt i det hele! Psykopat, taenkte vi. Naa, det var saa vores instruktoer til rafting! Anyway, hans kaelenavn var Gofor, og han var mega underlig - holdt ingenting tilbage. Gofor navnet havde han faaet fra frasen 'go for it', fordi han altid bare gjorde alt uden at taenke over det. Vi kom til raftingbasen, hvor vi blev instrueret i at rafte, skiftede toej og fandt hjelm, redningsvest osv. Vi kom ud til floden og laerte nogle kommandoer og roteknikker, inden vi kom i baadene. Instruktoeerne bad en hurtig boen paa Maori-sproget, for at vise respekt overfor floden, og de forfaedre der tidligere havde sejlet paa den. I starten sejlede vi ned af en masse "rapids" (stejl flod gennem sten, uden at det er et vandfald), og blev slynget fra side til side. Foerst kom der et "lille" vandfald, paa et par meter - det saa stort ud for os foerstegangsraftere, og alle i baaden skreg, da vi roeg ned af det! En af pigerne i vores baad, smadrede sin (ved et uheld - tror vi) albue ned i Gofors skridt ekstremt haardt! Saa haardt, at selv hun havde ondt i albuen bagefter! Gofor havde saa ondt, at han kastede op flere gange ned ad floden (han blev dog selv ved med at sige, at han var ok)! Naa, men mange flere rapids senere kom vi til et vandfald paa syv meter! Man kunne vaelge at gaa "the walk of shame" uden om vandfaldet, men ingen gjorde det, heller ikke Michelle, selvom hun kraftigt overvejede det! Igen bad vi en boen, for at vise respekt til vandfaldet, da Maori folket havde brugt det som gravplads. Vi sejlede udover det kaempe vandfald og whaaaat, det var sindssygt crazy!!! Utroligt nok var der ingen der faldt ud af baaden! Dernaest fortsatte vi ned af floden og sejlede bl.a. sidelaens ned af nogle rapids, saa en fra vores baad faldt ud, men Gofor naaede at faa hende op i baaden, inden hun blev klemt mellem baaden og klipperne. Mod slutningen skulle vi staa op i baaden ned af et vandfald, hoppe ud af baaden ved et andet og holde fast i siden af baaden, mens vi sejlede udover det! Til sidst blev de bagerste i baaden sat forrest, og saa sejlede vi lige ind i foden af et vandfald, saa baaden blev presset nedad, og kom til at staa lodret op i luften! Sygt! Da vi kom ud af baadene, og op paa parkeringspladsen, fik vi et gruppefoto, inden Gofor braekkede sig igen! For os to, kan denne tur ikke beskrives med ord, men vi proever alligevel: AWESOME!!!
Naeste dag stod vi tidligt op, og gik ned til Kiwibussen (som vi dog kun stod paa venteliste til), men heldigvis var der ledige pladser, saa vi kom med. Saa gik turen mod Waitomo, og paa vejen stoppede vi ved et sted, hvor man kunne proeve forskellige vilde ting, saasom bungy, fritfaldssimulator osv. Vi proevede en super hurtig jetbaad (Agrojet), som kunne gaa fra 0-100 km/t paa 4 sek.! Det var en vild tur - det gik saa hurtigt at man ikke engang blev vaad! Naa, videre til Pakaruru, hvor vi handlede ind til frokost/aftensmad, da Waitomo kun har et par hostels og en bar (kun ca. 50 indbyggere). Da vi kom dertil, blev vi checket ind, og fik igen gratis upgrade til et privat vaerelse! Sweet as (kiwi slang for fedt)! Vi spillede volleyball i et par timer, hvorefter vi gik hjem og fik mikroovns mac'n'cheese.
Tidligt op igen, da vi skulle paa det tidlige hold til "black water rafting" i de beroemte "Waitomo Caves". Da vi kom frem, fik vi alle vaaddragte paa, en termotroeje (fordi det var tidligt om morgen, saa vandet i grotten var meget koldt), og en hjelm med lys. Man skulle rapelle 35 meter lodret ned, for at komme ned til grotten - vel og maerke helt alene! Saa det oevede vi os lidt paa, inden det gik loes. Det var faktisk ekstremt fedt! Vi kom ned i grotten, gik lidt rundt, og kom til "flying fox", som er en svaevebane, der gik ned i grottemoerket. Igen en vild oplevelse! Vi fik noget kage og varm kakao, da vi kom derned, og saa fik vi hver en badering. Man kunne vaelge at springe tre meter ned i vandet (som Filip gjorde) eller kravle derned (som Michelle gjorde) :p Det var ISKOLDT!!! Vi sejlede rundt i grotterne, hvor vi saa de beroemte "glowworms", som er larvestadiet af en speciel flue, som bliver foedt uden mund, parrer sig i 24 timer, foer den doer af sult. De bliver kaldt glowworms, fordi de lyser (faktisk deres affoering), hvilket tiltraekker insekter, som de fanger med en snor de haenger ud, og spiser (kun i larvestadiet, da de jo som udklaekket fluer ingen mund har). Herefter afleverede vi baderingene, og gik resten af turen rundt i baade dybt og lavt vand. Vi kravlede igennem en masse ekstremt smalle steder, og til sidst op ad to vandfald - uden noget sikkerhedsudstyr! Fed, fed oplevelse - man skulle have vaeret der! Vi fik suppe til sidst, og kom paa Kiwi bussen - nu paa vej mod Taupo (som ligger lige ved Lake Taupo, som ogsaa er en del af supervulkanen).
Vi sov det meste af vejen, og lige pludselig vaagnede vi og blev vi smidt af bussen, fordi vi skulle ud at skydive. Godmorgen! Vi tumlede ind, fik bestilt et fald paa 15.000 fod (omkring 5 km) med en privat kameramand. Paa med en dragt og alt grejet, og inden for kort tid sad vi pludselig i en flyvemaskine paa vej op i luften. Det hele gik saa hurtigt, at vi stadig ikke helt fattede hvad vi skulle til. Vi stoppede foerst ved 12.000 fod, smed nogle ud der hoppede fra den hoejde, og fortsatte videre op. Pga. den hoejde vi skulle springe fra, fik vi iltmasker paa i flyet. Nu var det saa vores tur - Filip foerst og Michelle 10 sek. efter! Vi blev kastet ud af flyet, og det var saadan en fuldstaendig vanvittig foelelse, at Filip glemte alt hvad han havde laert paa forhaand, og ikke gav slip paa sin dragt, foer instruktoeren (vi sprang selvfoelgelig tandem) hev hans haender vaek. Vi lavede begge forskellige tegn og fakter til kameramanden, inden faldskaermen pludselig aabnede sig op. Saa hang vi og svaevede ligesaa stille ned mod jorden, med fantastisk udsigt over Lake Taupo. Filip fik endda lov til at styre faldskaermen! Da vi skulle lande, skulle vi have benene oppe, saa instruktoeren kunne tage faldet. Filips landing gik perfekt, men Michelles instruktoers sko sad fast i en af spaenderne paa faldskaermen, saa ham og Michelle vaeltede rundt oveni hinanden til alles store underholdning! :D Herefter kom vi ind i en lille biografsal, og saa vores video - kaeft det var fedt! Denne oplevelse var saa ekstrem, at vores hjerne har slettet dele af oplevelsen, ligesom et slags "blackout" - godt vi koebte video!
Dagen efter sov vi laenge, da vi havde vaeret til "Quiz Night" paa Mulligans Pub aftenen inden, sammen med resten af vores Kiwi bus. Vi bestilte bungy jump i receptionen til kl. 15 samme dag, og blev hentet paa det tidspunkt. Vi kom ud til bungy jump stedet, og saa et par stykker springe. Selve springet var paa 47 meter, lige ned i en flod - vi begyndte at overveje, om det nu var saadan en god ide! Men vi bestilte det alligevel, og kom ud paa platformen. Det var meget slemmere at vaere derude, end da vi havde staaet inde paa landjorden - Filip valgte at springe foerst og Michelle lige bagefter. Vi stillede os een ad gangen ud til kanten og kiggede ned - aldrig har vi vaeret saa nervoese foer!! Instruktoeren talte ned "3, 2, 1, bungy!!", og med det samme laente foerst Filip sig forover, og faldt ned. Efter et sindssygt fald, blev han samlet op i baaden, hvorfra han kunne se Michelle springe. Det saa ogsaa helt sindssygt ud, men vi klarede det begge! Det er svaert at forklare hvor fedt det er - lige det sekund man ryger ud fra platformen, forsvinder al nervoesiteten, og det foeles bare saa vanvittigt fedt! Vi blev faktisk enige om, at det var vildere end skydiving. Uheldigvis gik deres videoudstyr ud paa Filips hop, saa han havde ingen video. Men han havde alligevel snakket om at hoppe igen, fordi det var saa fedt, saa... hvorfor ikke? Saa op igen med Filip, og igen en alt for vild oplevelse! Og heldigvis virkede videoudstyret denne gang, saa vi fik begge to en video med hjem. Resten af dagen slappede vi bare af, og spiste Pizza Hut til aftensmad - og drak New Zealands nationalsodavand, Lemon & Paeroa, som smager vildt godt!! Lidt som Sprite, bare med meget mere citron.
I dag stod vi ekstremt tidligt op, da vi havde meldt os til "Tongariro Crossing", og blev hentet allerede kl. 5.40! Det er en naesten 20 km lang gaatur, igennem en bjergkaede over 60 km vaek fra Taupo. Vi blev sat af i starten af stien, og gik af sted mod bjergene, hvoraf en af bjergene er "Mount Doom" fra Ringenes Herre. I starten gik det helt fint, indtil vi kom til den berygtede "Devil's Staircase"! En ekstrem stejl tur op ad et bjerg, og da vi endelig kom op paa toppen var vi mega smadrede, med et dalende humoer. Herfra kunne man vaelge at bestige Mount Doom, men det skulle man kun goere, hvis man havde ekstrem god kondi, saa det undgik vi! :) Vi gik videre henover et dejligt fladt krater, og kom igen til en meget stejl sti opad. Nu blev vi virkelig testet, og brokken ville ingen ende tage - isaer fordi Michelle havde to store vabler fra starten af. Vi klarede det dog, og kunne nyde en fantastisk udsigt. Vi bestemte os dog for at gaa vaek fra den officielle sti, for at gaa en ekstra 3 km i alt, for at komme op paa toppen af Mount Tongariro, som er 1978 meter hoejt. Igen, en ubeskrivelig haard tur, men udsigten var det hele vaerd! 360 graders udsigt over hele bjergkaeden! Her fik vi lidt mad, og gik tilbage og videre mod nogle rigtig flotte soeer, der laa oppe i bjergene. Igen var dette omraade meget vulkansk aktivt, saa man maatte ikke bade i soeerne, og der kom damp op mange steder fra. Efter soeerne gik det heldigvis naesten kun nedad, og vi bestemte os for at saette tempoet gevaldigt op, for at naa en tidligere bus hjemad. Paa det tidspunkt, havde vi stadig 11 km og fire timer igen, saa vi havde vildt travlt. Vi smaaloeb af sted, og det gjorde langtfra tingene bedre, med Michelles vabler, og vores ben der snart ikke ville mere. Da vi kom ned imod de sidste seks km, begyndte vi at gaa ind i noget regnskov, og vi begyndte at overveje om vi ville slippe levende fra dette. Efter et par timer i vanvittig smerte, kom vi endelig frem, fem minutter inden bussen koerte! Hold kaeft det var fedt med en slags "sejr" efter saadan en tur! Lige da bussen koerte, faldt vi begge i soevn med det samme, og vaagnede ikke foer chauffoeren raabte at vi skulle af. Vores ben og foedder er stadig saa oemme, at vi knap nok kan gaa - det bliver sikkert vaerre i morgen! :/
Naa, undskyld at bloggen blev saa lang, men vi har bare oplevet saa sindssygt meget siden sidst! Vi har endda langt fra skrevet alt...!! I morgen gaar turen forhaabenlig (vi er igen kommet paa venteliste) mod River Valley, hvor vi har een nat, og saa videre til hovedstaden Wellington paa sydspidsen af nordoeen. Nu maa vi se hvor laenge der gaar inden naeste update. Vi skal nok proeve at goere den kortere, hvis det overhovedet er muligt med alt det man oplever i dette fede land!!!!
- comments
mette Hold da op sikke en beretning - jeg glemte helt at trække vejret (o:
Michelle og Filip Haha, ja, det var et par rimelig vilde dage!
Klaus Tak spids - helt utroligt.... :D Man er jo bare LIDT misundelig ;o)
Michelle og Filip Haha, vi har ogsaa haft det travlt! Du kan da vidst ogsaa sagtens skydive i Danmark hvis det er? :p