Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det blevet blogtid igen! Vi befinder os nu i Queenstown, New Zealand. Da vi sidst skrev blog, var vi i Wanaka, som faktisk ikke ligger specielt langt fra Queenstown. Vi tog af sted fra Wanaka tidligt om morgenen d. 28. marts, og stoppede foerst ved et sjovt sted kaldet "Puzzling World". Her var der en masse sjove og maerkelige ting at se - ansigter der foelger efter dig, naar du bevaeger dig rundt, et saakaldt "hobbit-rum" (se billeder fra Wanaka) og meget andet. De havde ogsaa en stor labyrint, som normalt tager 1 - 1,5 time at gennemfoere! Vi var der dog kun i en time, saa vi blev noedt til at bruge en af de mange "emergency exits", for at komme ud af labyrinten i tide til at naa bussen.
Vi koerte videre mod Queenstown, og stoppede ved Mrs. Jones' Fruit Stand, som havde "real fruit ice cream". Aarh, de smagte godt!! Vi koebte en med blandede baer, noej det var genialt! Efter stoppet her, koerte vi videre til en bungybro, hvor vi startede med at se en video om hvordan bungy startede, inden flere fra vores bus skulle hoppe fra broen. Vi havde jo allerede sprunget i Taupo, og kiggede derfor bare paa, da de andre sprang. Vejret var helt fantastisk i dag, og selvom vi var saa langt sydpaa nu, kunne vi stadig have shorts paa! Paa dette tidspunkt, havde vi krydset den sydlige 45. breddegrad, hvor under 10% af jordens befolkning har vaeret! Ret sejt :)
Efter bungybroen, koerte vi det sidste stykke ind til Queenstown, som ligger ved en kaempe soe - Lake Wakatipu. Her fik vi taget et gruppefoto af bussen, inden vi gik over paa den anden side af vejen, hvor vores hostel laa! Perfekt placering, lige ud til soeen! Her skulle vi have seks overnatninger, hvilket (endelig!) gav os et velfortjent pusterum, og mulighed for at slappe af, ovenpaa et par haesblaesende uger.
Den foerste dag i Queenstown, sov vi selvfoelgelig laenge! Ellers brugte vi bare dagen paa at rende rundt i byen, shoppe lidt og nyde det geniale vejr langs Lake Wakatipu. Vi synes lige at vi ville forkaele os selv, saa vi koebte 100% New Zealand Prime Beef Steaks!! Det var simpelthen fantastisk! Majskolber til forret, og til hovedret steaks med hashbrowns (rösti i DK) og smoer paa hele molevitten! Aarh det var ubeskrivelig godt - New Zealandsk koed er VIRKELIG saa godt som det siges!!! Laenge siden vi har faaet noget koed saa moert! Vi gik halv tidligt i seng, da vi havde bestilt en tur til Milford Sound dagen efter.
Som sagt, skulle vi til Milford Sound dagen efter. Vi havde bestilt turen hos Kiwi Experience, som vi jo havde koert med hele vejen til Queenstown. Vi blev samlet op kl. 7.45, og koerte af sted mod Milford, rundt om Lake Wakatipu, med en rigtig flot solopgang! Efter knap to timer ankom vi til Te Anau, en lille by ved Lake Te Anau. Her koebte vi en aeg og bacon pie, som vi noed ud over den spejlblanke soe. Herefter var det videre mod Milford Sound, og vi kom snart ind paa Milford Road, som er den smukkeste, men ogsaa farligste vej i New Zealand. Da den store depression ramte i slutningen af 1920'erne, besluttede regeringen i New Zealand at bygge en vej ud til Milford Sound, for at faa folk i arbejde. Det var et kaempe arbejde, da de skulle lave vejen hen over, udenom og igennem klipper i et meget farligt lavineomraade. Vejen stod foerst faerdig i 1950'erne, og havde kostet flere menneskeliv. Saa New Zealaenderne er meget stolte over denne vej - hvilket man ogsaa kan forstaa naar man koerer paa den! Det er helt fantastisk, med kaempe bjerge paa alle sider, mange med gletsjere paa. Der er ogsaa mange af de saakaldte 'mirror lakes', hvor bjergene spejler sig i soeerne. Vejret var ogsaa fantastisk denne dag, og vi fik konstant at vide hvor ekstremt heldige vi var, da dette omraade faar 700 cm regn om aaret! Rekorden for regn paa een dag er 50 cm - til sammenligning faar Danmark omkring 74 cm paa et helt aar!
Vi fortsatte ad den smukke vej, og koerte ogsaa igennem den stejle Homer Tunnel, hvor de ved indgangen havde proevet at bygge nogle lavinevaern af store cementblokke, men de var alligevel blevet fuldstaendig smadret af laviner, som vi kunne se da vi koerte forbi. Heldigvis er det stadig ret varmt nu her, saa der var ingen lavinefare da vi koerte igennem. Vejen er nogle gange lukket i op til to maaneder om vinteren, pga. laviner! Inden vi kom helt ud til Milford Sound, stoppede vi ved en lille ferskvandsaa, som vi drak af. Det er smeltevand fra gletsjerne, saa det var iskoldt, og smagte helt vildt godt!! Lidt efter kom vi helt ned til Milford Sound, hvor vi skulle paa en faerge der ville sejle os rundt, og hvor vi ogsaa ville faa frokost. Milford Sound burde egentlig have heddet Milford Fiord, da et "sound" er en dal lavet af floder, hvorimod en "fiord" er lavet af gletsjere, som Milford Sound er. Vi sejlede helt ud til det Tasmanske Hav, vinkede til Australien, og sejlede tilbage ind i Milford Sound. Hele omraadet var saa fantastisk flot, at det naesten ikke er til at beskrive, med alle bjergene, vandet, den klare himmel og store vandfald rundt omkring os.
Faergen stoppede ved et undervandsobservatorie, hvor vi blev smidt af. Vandet i Milford Sound har et meget specielt lysforhold, pga. blandingen af fersk- og saltvand, hvilket goer at noget koral kaldet "Black Coral", der normalt kun vokser dybere end 300 meter, vokser ved 10 meters dybde her. Disse kunne man se fra observatoriet, som gik ned under vandet. Vi saa ogsaa mange fisk og soestjerner. Herefter blev vi hentet af faergen igen, og sejlet ind til land. Her hoppede vi paa vores bus igen, og koerte mod Queenstown. Vi stoppede kun hurtigt i Te Anau paa vej hjem, ellers koerte vi non-stop. Vi ankom i Queenstown, hvor vi fik lidt nudler, inden vi gik i seng.
Dagen efter gik vi ned i byen igen, og fik shoppet en hel del. Vi fandt ogsaa en slikbutik der hed "The Remarkable Sweet Shop", hvor vi fandt heksehyl! De helt rigtige, importeret fra Danmark! Dog meget dyrere end i Danmark - 5,50 dollar (ca. 22 kr.) for 100 g. Men de smagte genialt! :D Vi gik ogsaa ind paa Queenstowns "verdensberoemte" Ferg Burger, for at koebe en af de burgere, vi havde hoert saa meget om fra alle. Vi bestilte en "Mr. Big Stuff" hver, og fik begge en giga burger serveret! De var kaempe store, og smagte himmelsk!! Den bedste burger vi laenge har faaet!! Om aftenen slappede vi bare af og spillede saenke slagskibe og 500, mens vi spiste vores heksehyl.
Om fredagen havde vi bestilt "luging", der vel bedst kan beskrives som en slags saebekassebiler, hvor man koerer om kap ned ad et bjerg (se billeder fra Queenstown). Vi tog en cable-car (eller Gondola, som de kalder det her) op paa bjerget, hvor det var fantastisk udsigt over Queenstown, og over The Remarkables, som den store bjergkaede bagved byen hedder. Vi gik op til luging stedet, og fik hjelme paa osv. Foerste tur skulle man koere paa begynderbanen, men det var stadig ret vildt, da vi soergede for at faa saa meget fart paa som muligt. De andre to gange koerte vi dog paa deres "advanced track", og der kan vi love for at man fik fart paa!! Det var helt vildt sjovt, og vi fik ogsaa et godt billede af os. Herefter noed vi udsigten fra toppen, inden vi tog Gondola'en ned igen. Saa koebte vi Subway, og satte os ned til soeen mens vi noed udsigten og vejret (se den video vi har lagt op). Igen gik vi rundt i byen og shoppede lidt, inden vi gik hjem til vores hostel og lavede aftensmad. Igen spillede vi bare kort osv. om aftenen. Vi begynder at kede os lidt!!
I dag stod vi bare op og gik ned i byen igen (hvad skal vi ellers lave?), kiggede lidt rundt, slappede af ved soeen osv. Vi koebte ogsaa aftensmad og frokost til i morgen, hvor vi har en 12 timers bustur foran os! Normalt er det kun en otte timers tur til Christchurch, men pga. jordskaelvet er det meste af byen stadig lukket ned, og bussen stopper kun ved lufthavnen, inden den koerer videre til Kaikoura.
Ellers har vi bare slappet af, og sidder nu her og skriver blog. Vi soerger ogsaa lige for at laegge billeder op fra Queenstown og Milford Sound :)
Som sagt skal vi til Kaikoura i morgen, hvor vi er i to dage, indtil d. 5. april (Filips foedselsdag!!), hvor vi tager til Christchurch. Vi ville egentlig bare have taget direkte til lufthavnen i Christchurch d. 6. hvor vi flyver, men det kunne ikke lade sig goere. Saa vi bliver noedt til at have en overnatning i Christchurch, og utroligt nok har vi fundet et hostel inde i byen, som stadig er aabent! Saa det bliver lidt specielt at se byen alligevel. Vi maa se, om vi naar en blog mere i New Zealand, ellers bliver det fra Australien (Sydney) naeste gang, hvor vi jo saa lander d. 6. april.
- comments