Profile
Blog
Photos
Videos
Puha der er efterhaanden en hel masse at sige eftersom jeg ikke har opdateret blog i 6 uger! Det er hvad der sker naar man bliver for afslappet et sted! Jeg starter hvor jeg sluttede sidst hvor Sanna og jeg var paa Ozi Inn, men proevede at finde et andet hostel eller job i et landdistrikt. Vi tog til Perth Station tidligt onsdag morgen for muligvis at tage ud paa landet, men vi kunne ikke faa fat i arbejdsgiveren, som ellers havde sagt vi skulle ringe tidligt og saa ville han sige om vi havde arbejde eller ej. Efter en masse venten og telefonopkald uden held, gav vi op og gik hen til Backpackers International, som er et hostel vi vidste ledte efter arbejdskraft. Det er kun 5 minutters gang fra Ozi Inn og midt i party omraadet i Northbridge i Perth. Her fik vi arbjede med det samme og flyttede ind i pige afdelingen, som er betydeligt renere og mere afslappet end resten af hostellet. Jobbet loed paa at arbejde 14 timer om ugen for 5 naetter, saa vi skulle altsaa selv betale for 2 naetter hvilket er $54. Jeg regnede ud at det er en timeloen paa lige knap $10, hvilket egentlig er en fornaermelse, men nogle gange maa man tage hvad man kan faa. Jeg arbejdede her kun i 1 uge og endte med at skulle betale for 4 timers arbejde selv, fordi 'det var min traening' og det taeller aabenbart ikke. Jeg var godt irriteret med bestyreren Stacey, som har en gaaseroevs attitude. I loebet af en arbejdsdag skulle jeg smide maaske 10 folk ud fordi de var de sidste der betalte huslejen, hvilket man i oevrigt kun kunne betale pr nat, saa man skulle betale hver dag, hvilket fangede mange folk. Specielt i det receptionen foerst aabnede mellem 9 og 10, naar det passede Stacey at moede! Det er ogsaa foerst efter hun moeder at man kan faa morgenmad, hvilket der aldrig er nok af. Jeg boede to ekstra naetter efter jeg holdt op med at arbejde og jeg var SAA glad for at komme vaek :) Den uge vi boede der hyggede vi ellers bare saa meget som muligt. Der var en by festival der hedder 'Fringe Festival' igang da vi ankom. Hver aften kunne man koebe billetter til forskellige forestillinger. Vi saa aldrig en, men der var e lille graesplaene taet ved vores hostel hvor der hver aften var en lille tasting paa nogle af forestillingerne. Der sad vi et par gange og noed vores gratis show ;) Vi naaede og saa i byen en af dagene paa et meget hyggeligt sted der hedder 'The Shed'. Her har de live musik hver weekend, med gratis indgang og en masse andre backpackere :) Vores hostel laa ret godt placeret i forhold til nattelivet. Tirsdag 8 dage efter at vaere ankommet og efter at have arbejdet paa Backpackers International i knap en uge, moedte jeg Richard fra The Sales Firm til et jobinterview i Hillarys Boat Harbour som er et rigtig hyggeligt og flot sted. Han tilboed mig jobbet lige med det samme og selvom jeg havde et jobinterview dagen efter, tog jeg det. Jeg var meget desperat! Jobbet gik ud paa at gaa fra doer til doer fra kl 14-19 hver dag og arrangere et moede for folk der gerne vil have solenergi. Han tilboed mig omkring $70-$80 per person saa jeg tjener omkring $900 om ugen, hvilket er ren paen loen. Jobbet er heller ikke saa haardt, det er bare lidt for varmt at trave rundt i 40 graders varme nogle gange! Det andet job jeg skulle interviewes for var for Amnesty International og andre non governmental organisations, hvilket er perfekt for mig eftersom jeg arbejder for amnesty derhjemme. Problemet er bare at de ville have mig til at binde mig i 3 maaneder som minimum. Jeg kunne have loejet men jeg har det sgu ikke for godt med at lyve overfor Amnesty. Saa solenergi var altsaa hvad jeg dedikerede mine naeste 5 uger til. De foerste 3 dage arbejdede jeg alene, men ugen efter stoedte Rebecca fra England og Peter fra Irland til. I mellemtiden flyttede jeg hostel til et sted i East Perth der er helt nyaabnet og hedder 'Wickham Retreat' (det ligger paa Wickham Street!) Her skal jeg bare goere rent naar der er snavset og rede senge hvis der er brug for det. Der bor kun 14 mennesker her og vi er 2 arbejdere, saa det er ekstremt nemt. Jeg faar gratis husleje plus $50 om ugen! :) Saa jeg klager ikke. Der er endda morgenmad, internet, groentsager, frugt, broed, maelk mm. inkluderet. Der er oveinkoebet gratis grill aften en gang om ugen. Dagen efter efter at vaere flyttet ind her, 10 dage efter at vaere ankommet til Perth og 3 dage inde i jobbet, tog Sanna og jeg hen til Peterpans (et tour guide kontor som hjaelper specielt backpackere) og bookede en vintur til Swan Valley for den naeste dag. Jeg bookede ogsaa alle mine ture ned langs oestskysten. Det inkluderer tur til regnskoven og tur til great barrier reefplus dykning i Cairns, ture til de efter sigende meget smukke oeer 'Whitsundays' og 'Fraser Island' osv. Vi fik en rigtig god pris, jeg fik desvaerre bare en elendig kurs :( Soendag tog vi saa paa heldags vintur der startede kl 10 om morgenen. Vi startede om bord paa en baad der tog os langs floden der skilder Perth. Her fik vi morgen muffin og juice til at vaagne op paa. Efter en halv times tid, serverede de saa en lille oster platter og saa gik vi ellers igang med den foerste omgang vinsmagning. Efter at blive smidt af baaden, blev vi hentet af en bus og det var her den rigtig guidede tour startede. Vi besoegte 4 vingaarde i loebet af dagen. Der var heldigvis masser af vand, ostesmagning og kiks med salsa, saa vi blev ikke alt for fulde. Det var ogsaa en meget varmt dag og med alt det vin var det alt for nemt at dehydrere, men vi havde en skoen guide og hun mindede os hele tiden om at drikke vand. Vi fik ogsaa en ulaekkert laekker frokost. Det var tapas og der var alt hvad hjertet kunne begaere fra laks til laekkert broed med olivenolie, luftoeret poelse og oste. Vi fik endda bobler med til maden. Efter den sidste vingaard var jeg saa proppet at jeg taenkte jeg ville kaste op. Og vi havde endda ikke engang besoegt bryggeriet og chokolade fabrikken endnu! MEN heldigvis hjalp oelen faktisk overraskende nok og det gjorde at jeg kune klemme nogle kilo smagsproever paa chokolade ned. Mmm alt i alt bare mums paa mums en hel dag. Det var virkelig overdaadigt og man foelte sig helt fornem at smage paa laekkerier en hel dag. Vi ankom tilbage i Perth kl 17.30. Vi fik endda en flaske hvidvin med fra busselskabet. I Perth blev vi hentet med det samme af min vaertsmor (fra da jeg var paa udveksling i 2007/2008 i Sydney)s bror, Paul, som bor i Perth og som jeg kun har moedt en gang foer. Han havde altsaa inviteret paa middag hos ham den samme aften vi kom hjem fra vinturen hvilket er ekstrem daarlig timing, men ville gerne moedes med ham. Han lever af at leje vaerelser ud til studerende, saa han har to meget soede unge studeende boende. Pigen har boet der i snart 2 aar nu og fyren forlaenger saa han naar nogenlunde den samme periode, saa de virkede alle meget glade. Vi spiste sent fordi ingen var sultne, men det var god hjemmelavet sund kinesisk mad, saa vi proppede os lidt mere. Om aftenen koerte han os begge hjem. Sanna til Northbridge og mig til East Perth. Herefter havde jeg ellers bare en normal arbejdsuge i forstaederne som irriterende doer banker. Det var denne uge Rebecca og Peter startede. Fredag fik vi peneg til at gaa i byen saa vi drak hvidvin og spiste laekker chokolade fondue fra San Churros, som er paradis for chokoladeelskere. Her kan du faa lige hvad du vil drikke eller spise af bedste kvalitet chokolade. Selvfoelgelig betaler du godt nok ogsaa for det! Jeg gik hele vejen hjem til East Perth hvilket er en lidt uhyggelig og oede tur som tager ca. 30 minutter og saa skulle jeg ellers emaile alles aftaler til chefen, fordi de andre ikke havde excel. Oev, jeg var traet da jeg endelig kom i seng! Loerdag var Sanna og jeg paa Mullaloo Beach, som er nord for Perthg. Det er en strand min chef fortalte mig om, saa jeg taenkte jeg hellere maatte tage derhen! Det var ret fedt der. Der var ingen turister, kun lokale folk, saa vi slappede godt af. Om aftenen var vi ude med Sannas chef, Evan. Han ejer en lille orientalsk forretning som saelger alt fra alverdens forskellige oliventyper, til asiatiske karry blandinger og ordentlig salt lakrids! Han har roeven fuld af penge saa han koebte os $20 cocktails hele aftenen. Vi foelte os meget ekslusive og ikke saerlig backpacker agtige. Normalt drikker jeg det billigste oel jeg kan finde, men her kunne vi bare vaelge det mest spaendende fra menukortet, og hvis vi ikke kunne lide det, fik vi bare en anden drink! Vi sluttede denne fantastiske aften paa en lille kinesisk restaurant hvor vi fik laekker mad og friture stegt is! Han koerte os begge hjem bagefter og jeg sov rigtig godt den nat! Mandag morgen lagde jeg morgenfrisk ud med en lille loebetur. Tirsdag gentog jeg successen og onsdag naaede jeg halvvejs! Godt paa vej igennem parken faldt jeg lige pludselig. Ikke over en sten, eller et snoerrebaand, men over ingenting! Jeg slog rigtig grimt hul paa knaet og skrabede hele benet. En del hud paa min haand kom af og mit andet knae blev ogsaa ramt haardt af min retarderede klodsethed! :( 4 uger sener er det stadig ikke helet helt endnu :( Avs avs! Sanna havde imens jeg arbejdede besluttet sig for at rejse op til Darwin med en tysker hun havde moedt. Planen var at tage sig god tid om at naa derop og muligvis arbejde paa vejen, hun var nemlig naaet at blive ret frustreret over ikke at kunne finde arbejde mens jeg rendte rundt og bankede paa doere. Saa hun tog afsted og jeg solgte vores billetter til Futur Music Festival for $10 under hvad vi havde givet, fordi jeg havde ikke lyst til at tage derhen alene. Jeg havde ellers glaedet mig til bare at give den gas og hygge for en hel dag, mens Patrizia, min hostel kollega, saa kunne tage sig af det hele for en gangs skyld! :o Men jeg solgte dem altsaa. Jeg fandt desuden noget andet at bruge weekenden paa. Torsdag inden weekenden havde jeg banket paa en doer hvor en kvinde lignede en der legede gemmeleg med mig. Hun aabnede doeren og det viste sig at det er fordi hun troede jeg var hendes steddatter, saa hun ville aabne doeren og raabe 'Boeh!' da det gik op for hende hun ikke kendte mig. Vi havde det fantastisk sjovt i 5 minutter hvor vi grinede og grinede og jeg endte med at booke en aftale for hende. Hendes mand kom hjem i mellemtiden og sagde at de havde taenkt sig at flytte og saa stod jeg eller og overvaerede en meget underholdene og sjov lille diskussion om hvordvidt de skulle flytte eller ej. Tina, kvinden, menet at de i hvert fald gerne ville have solenergi og ikke skulle flytte. De endte faktisk med at koebe et 3kw system for $3500. Det er et mellemstort system, saa det er ret godt gaaet. Da jeg om fredagen satte mig ind i min chefs bil, var han flad af grin og fik fremstammet at da han ringede for at bekraefte aftalen, havde Tina plaget ham om han ikke nok ville invitere mig til middag hjemme hos hende om loerdagen. Saa loerdag aften tog jeg til Woodvale, en nordlig forstad, og spiste laekker mad og drak laekre drinks med hele familien. Jeg passede ind lige med det samme. Det var steddatterens (hende der ligner mig) foedseldag saa vi sang og spiste kage og alle drak for meget saa jeg blev og sov paa sofaen! Naeste dag spiste vi stor foedselsdags morgenmad og slappede af ved poolen og jeg tog foerst afsted kl 14! Saa alt i alt en rigtig god aften og dag :) Man bliver jo ikke rigtig inviteret hjem hos mange folk som backpacker! Om mandagen efter tog jeg i byen med mit hostel. Vi var faktisk ogsaa ude og drikke et par oel fredagen forinden. Det er hyggeligt at laere folk at kende lidt og ejerne er saa seode. Mandag tog vi til et sted der hedder The Deen, som har backpacker specials om mandagen. $9 for en kande oel, saa det var fair nok. Det er normalt hvad man betaler for en fadoel! Et par dage senere kom Sanna faktisk tilbage til Perth fordi hun fandt ud af hun er traet af at koere i bil og sove i telt, saa hun spildte desvaerre en masse penge der, men hun fik heldigvis arbejde paa mit hostel efter Patrizia tog afsted. Saa vi arbejdede her sammen i et par uger. Efter hun kom hjem tog vi igen ud og drak drinks med Evan. Igen var det meget fornemt og en hyggelig aften. Aftenen foer havde jeg drukket oel og hygget hjemme hos chefen, Richard, med resten af kollegaerne. Vi var paa det tidspunkt 4 doer bankere og 3 salgsfolk som rent faktisk moeder de aftaler vi booker. Doer til doer var det stadig mig og Peter og saa nok naer verdens soedeste pige Cassie og nok naer verdens underligste pige Daborah fra Kenya. Hun har den mest utiltraekkende attitude og jeg forstaar stadig ikke hvordan hun nogensinde startede som saelger! Men det var en hyggelig aften. Baade loaerdag og soendag var Sanna og jeg ekstremt traette og toemmermandsramte, saa vi kom ingen vejne, men stenede foran fjerneren hele dagen! Den efterfoelgende uge, sidste uge naaede arbejde at blive lidt haardere. Vi naaede til de mindre velhavende kvartere, saa det var lidt haardt at tjene penge. Desuden kunne jeg maerke jeg var ved at vaere lidt traet af det, specielt med Peter som er meget skeptisk overfor jobbet og Daborah som bare er blah og ikke har meget positivt at sige om noget som helst. Tilsammen er de meget mere negative end jeg er positiv. Haha, men stadig meget soede mennesker. Fredag aften moedtes jeg med arbejdet i Leederville, som er en lille by vest for Perth, som Sanna og jeg et tidpunkt travede til for at faa nachos fordi det ikke lignede det var langt vaek (viste sig at vaere 40 minutter vaek! Men fantastiske nachos, og helt bestemt hver enkelt skridt vaerd), til en oel. Vi moedtes paa The Garden som bare er en stor have de har lavet om til en bar. Der er rigtig hyggeligt. Efter en enkelt tog vi hjem til Cassies stedsoester som holdt pyjamas fest. Saa alle rente rundt i undertoej eller pyjamas. Det lignede alle var paa vej i seng saa det var ret sjovt. Det avr saa fornemt hvor meget de havde gjort ud af det. Garagen var lavet om til disko med lys og hoej musik. Der var punch, kolde oel og masser af sprut. Der var ostebord og fin skaaret frugt og bare rigtig god stemning. Vi endte med at blive natten over fordi det blev for sent at tage hjem og alle gik i seng. Naeste dag gik jeg hjem, det tog en halv times tid. Herfra tog Sanna og jeg til Fremantle som er en turist havneby syd for Perth. Vi tog paa markedet her og koebte frugt og avokado og spiste smaa soede cupcakes. Bagefter tog vi paa stranden i en times tid og saa tog vi hen til Fremantle faengsel som er et faengsel der aabnede engang i 1800 tallet og lukkede i 1991 efter fangerne satte ild til stedet. Det var helt vildt at komme ind og se hvordan det ser ud indefra og hvordan fangerne levede, se galgen de plejede at haenge folk i, deres celler hvor de boede og gaarden de brugte al deres fritid i. Vi havde endda et gavekort fra en bog vores hostel ejer havde saa vi fik turen for halv pris saa kun $9 per person for halvanden times spaending. Efter vi blev loedsladt tog vi hen til havnen hvor vi spiste fish 'n chips inden vi tog hjem og lavede ingenting paa Saint Patricks dag trods det var en loerdag! Der er alt for mange agressive irere her, saa det var nok et meget godt valg. Soendag vaagnede jeg tidligt og gik langs floden til Kings Park som er en utrolig smuk park der er paa en bakke i forhold til Perth. Herfra kan man se ud over 'hele' byen (Perth er ikke saa stor). Efter at trave lidt rundt her, moedte jeg Laura fra Tyskland og Max fra England fra mit hostel og vi tog sammen til Rockingham hvorfra vi tog til Penguin Island. Det er en lillebitte oe som efter sigende har Western Australias stoerste pinghvin kologni paa omkring 1000 faerge pinghviner. Det er den mindste art i verden. Man ser dem desvaerre ikke rigtig paa oeen med mindre man overnatter, fordi de er ude at fange fisk hele dagen og lunter foerst tilbage om aftenen, men de har 10 de holder i en tank saa dem saa vi blive fodret og plaske lidt rundt. Saa gik vi ellers rundt om oeen, hvilket tog ca 20 minutter! Om aftenen tog Sanna og jeg ud at spise Hindu. Ned til floden er der en Hindu restaurant med en laekker lille buffet hvor man bare betale hvad man synes maden er vaerd. Saa vi gav $5 hver og spiste os saa ellers maette i god mad. Tirsdag var min sidste arbejdsdag, saa det var meningen vi skulle moedes tidligt og spise frokost. I stedet glemte min shef det saa vi spiste take away. Men jeg havde en fantastisk sidste dag hvor jeg grinede med folk og skrev 5 op, saa det er vel $400 paa en dag! :) Om aftenen tog Cassie og jeg til The Comedy Shack i Perth fordi Peter er amatoer stand up komiker og havde et 5 minutters show her. Vi betalte $25 og fik indgang, en god oel og verdens bedste hjemmelavede burger og saa havde vi ellers et par timers god underholdning med alt fra den 15 aarige komiker, til vores ven Peter, til en meget noerdet fyr og en energisk amerikaner. Efter showet tog Cassie os op til Kings Park by night. Her kan man saa sjovt nok stadig se hele Perth men bare mens det er moerkt og alle lysene er taendt. Vi gik lidt paa opdagelse og hoppede over nogle hegn for at komme til den beroemte 'Tree Top Walk'. Der er ogsaa en mur hvor man kan sidde 15 meter fra hinanden og viske, men man kan faktisk hoere hvad den anden person siger pga. formen paa vaeggen. De er begge saa soede og jeg er lidt ked af at skulle sige farvel, men forhaabentlig ser jeg dem igen en dag :) Cassie havde endda lavet et fint lille armbaand til mig som farvel gave. Jeg kunne kun tilbyde hende et kram! Onsdag fik jeg ordnet de sidste led i min oestkysts- og Darwin rejse. Jeg har booket alting med dato, saa det burde ikke kunne gaa galt nu. De har hjulpet mig saa meget paa Peterpans, saa jeg taenkte at jeg lige ville gaa ind og takke David, fyren som har hjulpet mig med alle mine ture, flybilletter osv. Som om han ikke havde gjort nok tilboed han mig endda en gratis t-shirt. De har dme haengende i alle Peterpan kontorer. Der staar 'Slap the Goon' paa den. Hernede kalder de papvin for goon. Det kan jo vaere af hvilken som helst kvalitet, men normalt refererer man til det som det billigste sproejt. Det koster omkring $15 for 4 liter. Det er meget soed frugtagtig hvidvin de fleste drikker og kalder goon. Saa det er meget fedt at faa en lidt anderledes souvenir herfra. Efter at have ordnet alt det kedelige tog Sanna og jeg til Cottesloe i en times tid. Det er en ekstrem laekker strand to tredjedele af vejen til Fremantle. Kan helt klart anbefale denne strand. Lige efter vi kom hjem tog jeg til The Mustang for deres backpacker night om onsdagen hvor de har oel og grill mad for $5. Jeg har vaeret der en gang foer med Sanna paa vores anden uge. Denne gang var jeg der med Laura og en dansk fyr, Bjarke fra vores hostel og Cassie, Peter og en ny fyr Bart fra arbejde. Jeg moedte ogsaa Paul (min vaertsmors bror) som gav mig et lift hjem omkring kl 23.30. Ellers har jeg bare faaet styr paa de sidste ting her og skypet lidt med min kaere moder. Hun sendte mig noget paa prioritet A, saa det skulle ankomme 2-3 dage senere, men det ankom foerst over 2 uger senere, saa vaer opmaerksom pg forberedt paa forsinkelser, fordi jeg er ikke den eneste det er sket for! Jeg glaeder mig nu alligevel lidt til at komme viedere. Vi faar nogle lidt maerkelige typer her. Fx var her en 40 aarig mand som syntes det var ok at belaere mig om hvordan jeg skal passe paa mig selv og sige at han bekymrer sig om mig og komme op og kramme mig osv. Jo tak, jeg kan nok godt klare mig selv uden babysitter! Der er ogsaa nogle meget flinke fulderikker som desvaerre bare drikker lidt for meget og snorker mig ud af vaerelset og ind paa sofaen! Saa i morgen tager jeg afsted og jeg glaeder mig til at rejse igen! :)
- comments
Claus Hej Sigrid :-) Dejligt at høre fra dig igen. Og som altid, skriver du farverigt så man føler næsten man er der ;-) Rigtig god tur nord over, og glæder mig til at høre mere...:-) Kærligst Claus
Ole Kære datter, fedt at få en ny og lang beretning. Jeg glæder mig over, at du klarer dig uden babysitter - blive ved med det - og at du har haft et fint job til gavn for klimaet med at sælge solceller. Det er også skønt at læse om alle de erfaringer, du får med din åbenhed over for de mennesker, du møder. Det er både som at være med på din tur og at genoplive mange af de erfaringer og oplevelser, jeg selv har haft på rejser rundt i verden. Her kommer foråret hurtigt nu. Dorthe og jeg har lige haft nogle skønne dage i Berlin med næsten 20 graders varme og ingen vind, så vi kunne drikke kaffe og spise æblekage i liggestole ved cafeen i Tempelhofer Park - den gamle lufthavn. Vi håber også, at vi inden alt for mange år får en kolonihave i et af de små kolonihaveområder langs parken. Det ville være dejligt tæt på lejligheden, hvor vi også fik sat møbler og blomster ud på altanen. Ejendommer er simpelthen så superflot, efter at facaden er blevet renoveret i efteråret. Og unge myldrer ind i kvarteret nu. Kreuzberg er blevet for dyr, så det nye hotte sted for unge tyskere, polakker, russere og fra de baltiske republikker er blevet lige netop Neukölln. Vi fik lavet nogle hylder i gangen, så det er blevet lettere at være i lejligheden uden at rode så meget. En af Dorthes veninder har været der og var så begejstret, at hun har taget en masse billeder. Hun er arkitekt og boligdesigner, så det er dejligt, at vores lejlighede også kan inspirere andre. En af morgenerne var vi supertidligt oppe for at se Formel 1 fra Australien klokken seks i den lokale sportsbar - vi har jo ikke tv og vil heller ikke have de i lejligheden, men internet må vi nok have en gang. På sportsbaren mødte vi to østtyskere, som talte glimrende dansk og remsede alle de steder op i Jylland, hvor de havde været, mens Østtyskland var DDR - og de havde pudsigt nok været i alle de byer, hvor der er militære anlæg. De anbefalede os at gå i biografen om aftenen og se filmatiseringen af John Le Carres spionroman 'Dame, konge, es, spion'. Så det gjorde vi - det er en fin film - se den endelig, hvis du støder på den. Vi så den med tysk synkronisering, men det er en Hollywood-thriller. Pas nu godt på dig selv og nyd din videre rejser. Håber, at du snart får tid til at skrive mere og måske lægge nogle flere billeder ind. Hvis billedet på denne tekst fra dig viser dig og steddatteren, kan jeg godt forså, at kvinden tog fejl. I ligner faktisk hinanden. Knus.