Halloej:)

Lige nu befinder vi os i Hoi An, skraedderbyen i Vietnam. Vi startede med en dag i Saigon hvor vi landede d. 24 marts. Samme aften tog vi en natbus til Nha Trang.Natbusserne er en oplevelse for sig, man vaelter frem og tilbage i sin "seng" og saa bliver ti timer altsaa til en MEGET LAAAANG tur.

Vi tilbragte kun en dag i Nha Trang, men det var tilgengaeld en sjov oplevelse. Vi tjekkede ind paa et backpacker hostel, hvor vi boede i rum med 12 andre. Vi kom blandt andet i snak med en rigtig soed dansk pige, som havde rejst rundt et halvt aar paa egen haand. Det synes jeg virkelig er friskt, ofte ved jeg ikke hvad jeg skulle goere uden Sara paa denne tur:) Dagen i Nha Trang brugte Sara og jeg paa at cykle rundt paa en pink tandem og se de faa sevaerdigheder der nu var. At cykle rundt i trafikken var lidt af en udfording, specielt da det nu var foerste gang paa egen haand. Her i Asien er der aabenbart ingen trafikregler, saa man koerer bare lidt hvor og hvornaar man har lyst, saa vi fordelte opgaverne. Sara havde indtaget foerstepladsen, hvilket betoed at hun var koordinator og stod for at holde oeje fremad. Jeg bagpaa skulle staa for at holde oeje med trafikken bagfra og raekke armen ud hver gang vi skulle dreje, proev lige at spoerg om vi saa dumme ud:) Hehe

Om aftenen tog vi i byen med dem fra vaerelset, der moedte vi en masse fra den danske hoejskole som er i Nha Trang. Det var ret sjovt at vaere paa et diskotek fyldt med danskere, hvor de baade spillede Nik & Jay, Kings Of Leon og meget andet godt hjemmefra:) Paa vej hjem fra byen saa vi to KAEMPE fede rotter loebe forbi, det er simpelthen saa klamt med alle de uvelkomne dyr rundt omkring:( Vores anden og sidste dag i Nha Trang brugte vi paa at pleje vores toemmermaend med wellness. Sammen med den anden danske pige, som ogsaa hedder Sarah, tog vi i mudder og mineralbad. Mudderbadet lugtede skraekkeligt, men det varme mineralbad var saa laekkert. Bagefter foelte min sig godt renset ud:) Det var trist at forlade Sarah og NhaTtrang, men videre skulle vi da vores program i Vietnam er meget stramt.

Vi ankom til Hoi An, hvor vi befinder os nu.Hoi An er som sagt en skraedderby, saa der er egentlig ikke saa meget andet at lave end at faa syet toej, sko, jakker og div. Jeg har faaet syet to kjoler, 3 par sko og en rigtig flot vinterjakke. Den ene kjole blev desvaearre meget grim, men i stedet for at blive trist over det fik Sara og jeg grineflip og tog en masse grimme billeder.. Herligt:) Byen er meget hyggelig, men de lokale goer alt hvad de kan for at saelge fra deres boder. De naermest plager en og driver os til vanvid, det resulterer i at jeg efter et par timer gaar rundt som en sur moster og vrisser af dem. Jeg ved godt det ikke er saerligt paent af mig, men det er simpelthen saa ufattelig irriterende.

Imorgen skal vi videre, vi skal med et 16 timers tog til Hanoi, hvor vi bliver samlet op af en bus som tager os med paa baadtur til Ha Long Bay. Selvom vejret ikke er helt optimalt her i Vietnam, det regner og er overskyet, saa tror jeg det bliver en rigtig god oplevelse. Vi har set billeder af den baad vi skal med, den ser virkelig laekker ud, men man kan bare aldrig vide her i Asien:) Fx. haenger der et kaempe skilt udenfor vores hotel med et billede af hotellet. Det ser virkelig laekkert og fint ud, men det er bare overhovedet ikke det samme i virkeligheden.. Det er altsaa ret sjovt:) hehe

De sidste dage i VIetnam skal bruges paa en lille tur til Sapa som ligger laengere nord paa. Der skal vi ud og vandre i smukke risterrasser og bjerge, jeg har hoert det skulle vaere lidt haardt, men saa er det godt Sara og jeg er gaaet i gang med at loebe lidt. Eller vi har i hvert fald proevet en gang:) Men lidt er vel bedre end intet?

D.7 april tager vi videre til Thailand, saa vi haaber paa bedre vejr:)

I faar ogsaa lige en lille opdatering om hvad der skete inden vi kom til Vietnam.

Efter fire skoenne dage paa oeen Bohol, tog vi videre til oeen Boracay. Det var meget besvaerligt at komme dertil. Men det har vi efterhaanden fundet ud af, at alt transport her paa Filippinerne er. Foerst skulle vi med motorcykeltaxa fra Bohol til Tabligaran ( Hvilket er med livet som indsats!!), derefter med baad til Cebu, hvorefter vi tog fly fra Cebu til Caticlan. I Caticlan skulle vi igen med en lille baad ud til oeen Boracay. En sejltur paa 15 minutter med store boelger og alt for mange mennesker paa alt for lidt plads! Da vi kom til Boracay stod folk i koe for at hjaelpe os til rette paa oeen. Vi fik "udleveret" os en personlig rejseguide i havnen, som tog med os ind til byen, og viste os nogle forskellige hostels som vi kunne bo paa. Til vores store forundring gjorde hun det gratis, det er ikke tit man ser det her i Asien. Udmattede efter en lang rejsedag, smed vi alt vores oppakning ind i vores lille straahytte og stilede direkte mod stranden " White Beach" som er kaaret til verdens smukkeste for 10. aar i traek, hvilket man kun kan give dem ret i!. Er sikker paa, at alle fik sig et godt grin da vi to blegfede, svedige og ildelugtende luksuseuropaerere laeskede os som to strandede hvaler paa stranden!!

Paa Boracay moedte vi en masse forskellige mennesker f.eks. Randy fra Canada.. En aften fik Randy os overtalt til at spise en Filippinsk specialitet "Balot". Det er et seks dage gammelt aeg med en lille kylling i. Sjovt nok var det aller vaerst for Sara, hun kunne slet ikke faa sig selv til at spise den.. Selv synes jeg da at det var mega klamt, men det smagte egentlig okay.. Det var foerst da Sara og jeg proevede at google det paa nettet, at det gik op for mig hvor MEGA KLAMT det var!! Foej!

Dagen efter var vi paa island hopping sammen med Randy. Vi var med en stor baad med masser af andre turister. Paa baaden kunne vi ligge og sole os under vejs. Det var virkelig laekkert. Vi var ude paa Krokodille oeen (dette navn fordi selve oeen havde form som en krokodille). Her saa vi en masse flotte grotter. Nogle af dem var dog lidt klaustrofobiske at opholde sig i, fordi vi ikke kunne staa oprejst i dem, og fordi de var fyldt med flagermus.
Vi var ogsaa ude og snorkle nogle forskellige steder, dog var stroemmen meget staerk og derfor var det ret svaert at svoemme rundt.. Saa Sara og jeg sad bare og solede os paa kanten. Det var nok egentlig ogsaa meget godt, da vi havde en lille smule toemmermaend fra dagen i forvejen:)
Vi sejlede videre til en lille oe hvor vi virkelig oplevede lokalbefolkningen paa taet hold. Da vi ankom blev i budt velkommen af oeens boern, som kravlede op paa baaden og sprang paa alle mulige sjove maader i vandet. Noget af det de lavede var helt synkrone opvisninger, og det var virkelig sjovt og flot. De regnede selvfoelgelig med lidt penge for deres "opvisning", men generet var de bare helt vilde med at blive taget billeder af. De klaedte sig ud med sand i hovedet og tang i haaret og fjollede rundt med det foran os.

Paa oeen var der arrangeret kaempe buffet til os. Her var alt hvad man kunne oenske sig. Baade fisk, kylling, div. skalddyr, groentsager, frugter, pasta, kartofler osv osv osv.. Saa her fik vi virkelig et godt maaltid mad, hvilket var dejligt, fordi vi allerede efter faa dage paa Filippinerne havde udviklet et ret anstrengt forhold til maden. Den er generelt meget ringe, saa paa det punkt glaeder vi os til, at komme til Thailand og Vietnam.

Ud over at slappe af paa stranden hver eneste dag festede vi ogsaa hver aften paa Boracay. Der var et helt utroligt natteliv paa stranden. Om aftenen forvandlede stranden sig til en masse spisesteder som senere blev til diskoteker. Vi fik mange gode venner, bl.a. nogle svenskere som vi brugte nogle dage med. Vi moedte ogsaa to englaendere og nogle danskere som vi snakkede lidt med.

Den sidste aften svenskerne var paa oeen, tog vi alle med motorcykeltaxaer over paa den anden side af oeen hvor der blev holdt en lille lokalfest " New Moon party" paa en bar der laa helt for sig selv ude i skoven. Her var der trommemusik og lokalfolk der dansede med levende ild. Det var meget underholdende og virkelig en speciel oplevelse. Turen derud med cykeltaxer var ogsaa noegt af en oplevelse.. Vi koerte gennem et skovomraade, og en lille motorcykel med en kasse paa siden og 4 fede europaerer, saa gaar det bare hu hej derud af:)

Den sidste aften i vores hytte udbryder Sara pludseligt " MIA! Der er en rotte i vaeggen!!" Hvorefter hun naegtede at stige ud af sengen i over en time. Saa maatte jeg jo lige traede til og putte en tom toiletpapirsrulle i hullet, hvor rotten havde kigget ud. Til vores store skraek var toiletpapirsrullen faldet ud da vi stod op naeste morgen, saa kan det nok vaere vi fik travlt med at komme afsted:)
Efterfoelgende har Sara fortalt mig, at hun rent faktisk vaagnede op med en muse/rotte lort paa sin hovedpude den sidet nat, men ikke ville sige det af frygt for at goere mig fuldstaendig hysterisk, tusinde tak Sara:)..HAHA

Lige saa snart vi havde sat os i flyveren til Manila, fortroed vi at vi ikke var blevet paa Boracay.. Manila er simpelthen en trist by.. Der er alt for meget fattigdom, kaos og enormt beskidt.
Da vi ankom i luifthavnen startede vi med at finde en taxa som kunne koere os til et billigt hotel. Det tog taxamanden omkring 2 timer at finde det sted, som vi havde fundet i Lonely Planet. Det endte faktisk med at vi blev sat af, og fandt et sted paa egen haand. Da vi tjekkede ind paa vores vaerelse gik der omkring 10 min, saa havde der pludselig samlet sig en masse smaa dyr i en kaempe klup paa gulvet.. Oven paa rotte episoden var Sara lige ved at springe i luften, tilmin store forstaaelse. Der gik derfor ikke saerligt laenge foer Sara og jeg havde besluttet os for at skide hul i alt hvad der hedder buget og flytte paa laekkert hotel dagen efter:) Og laekkert var det! Vi flyttede til den bedre del af Manila, Makati. Da vi i forvejen var halv-depri over Manila brugte vi de sidste dage paa at shoppe igennem, gaa rundt i byen og undersoege hvordan vi skulle komme til Vietnam.

Det viste sig at vaere et stoerre problem. Pga. de politiske uroligheder i Bangkok har vi vaeret noed til at aendre lidt i vores rejseplaner. Det var meningen, at vi tirsdag d. 23 skulle til Bangkok og vaere der i ca. 5 dage for at faa lavet et vietnamesisk visum, inden vi tog til Vietnam. Men da det ikke var sikkert at opholde sig i Bangkok var vi noed til, at flyve videre til Vietnam umiddelbart efter vi landede i Bangkok. Dette gav os lidt problemer mht. visum, men vi fandt heldigvis ud af det hele i sidste ende.

Jeg haaber i alle har det godt derhjemme. Selvom det er skoent at rejse og faa en masse nye oplevelser, saa taenker jeg meget paa jer.. Det bliver skoent at faa en rugbroedsmad med leverhaps naar man kommer hjem:D

Mange knus her fra vietnam:)