Profile
Blog
Photos
Videos
Da jeg stod op her til morgen var jeg godt nok træt da jeg ikke rigtig havde fået noget søvn, grundet mit lille uheld med min mobil i går nat. Selvom jeg prøvede at tørre den hele natten så fungerede den kun nogle få gange, så jeg kunne desværre ikke sætte min alarm til, da jeg så ikke ville være sikker på at jeg ville stå op til tiden, da Bedste, Poul Erik og jeg skal flyve til Alice Springs i dag. Hele natten havde jeg bare ligget og hørt på min ipod og kigget på klokken, da jeg ikke under nogen omstændigheder ville komme for sent og ikke være stået op i tid. Jeg stod op klokken 05.30 for at gøre mig klar og pakke det sidste ned. Ved 06.45 gik jeg ned i receptionen for at tjekke ud, aflevere min nøgle, pudebetræk og hvor jeg fik mine 20 dollars igen. Derefter gik jeg med min min Backpac, lille backpac og håndtaske hen på Bedste og Poul Eriks hotel, Four Point ved Darling Harbour. Da jeg kom hen til hotellet spurgte en af de unge mænd udenforan om han kunne hjælpe mig med min bagage, men jeg sagde at jeg bare skulle sidde i receptionen og vente på mine bedsteforældre, så det behøvede han ikke. Da jeg kom ind i receptionen så jeg Bedste og Poul Erik spise morgenmad, og jeg gik op til dem og satte mig. De var glade for at se mig og jeg var i god tid. Efter vi havde siddet der i et stykke tid gik Bedste og Poul Erik op på deres værelse for at hente deres bagage, imens jeg bare sad nede i receptionen.
Derefter gik vi ud foran hotellet, hvor en af de unge mænd skaffede os en taxa der var en sationcar så alt vores bagage kunne være der. Da vi havde fået alt bagagen ind i bilen kørte vi ud til Sydneys lufthavn. Vi tog af sted fra hotellet kl. 07.30 for at være i lufthavnen i god tid, da vi skulle flyve kl. 09.50. Da vi var blevet sat af foran lufthavnen fandt Bedste en vogn som ikke var fastlåst ordentligt, da det ellers koster 4 dollars at leje en vogn til at køre sit bagage. Vi lagde det af vores ting som kunne være på vognen og bar resten og gik ind i lufthavnen. Poul Erik fik hjælp af en dame ved at tjekke ind elektronisk og så skilte vi os i kø ved Quick Bag Drop. Imens Poul Erik tjekkede ind puttede jeg min blå pose omkring min backpac. Jeg var meget spændt på at se hvad min rygsæk ville veje nu da jeg har sendt 6 kilo hjem. Da vi nåede tjek-in vejede min backpac 24 kilo, lige et kilo mere end den måtte. Men igen det er altid bedre end 31 kilo. Haha - Når man flyver indenrigs i Australien må ens bagage kun veje 23 kilo. Bedste og Poul Erik bagage havde også overvægt, men damen ved skranken var sød og tog ikke betaling for vores overvægt. Inden vi gik igennem security fik jeg mig en banan og en crossaint som Bedste havde gemt til mig fra deres morgenmad, da jeg ikke lige havde nået at få noget morgenmad. Jeg drak også lidt af mit vand og hældte resten ud i skraldespanden da man jo ikke må have væske igennem security. Det fandt jeg så ud af at man godt måtte når man rejser indenrigs. Jeg bippede typisk nok, så jeg måtte gå tilbage og gå igennem igen, men der bippede jeg heldigvis ikke.
Vi satte os tæt på terminalen så jeg kunne oplade min computer. Da vi havde siddet lidt der gik vi over til terminal 3 som var den terminal hvor vores fly fløj fra. Det tog 2 timer og 45 minutter at flyve fra Sydney til Alice Spring, så vi ankom til Alice Spring kl. 12.45.
- comments


