Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi endelig landet i Shanghai, og næsten klar på en masse oplevelser. Vi havde en kort flyvetur til Amsterdam, heldigvis, for der var rigtig meget turbulens og det kunne mærkes på maverne! Heldigvis kom vi over til en noget anderledes flyver da det var afsted mod Kina. Luksus ville man fristes til at sige- og alle fik deres bagage:) I Shanghai blev vi så hentet af en noget forvirret kinesisk ung mand, som havde succes med at overbevise os om at han skulle følge os på vej. 100 yean til ham, 8 af den brugt, og så må vi se om resten dukker op... en lang tur i toget blev det så til, men dejligt at blive kølet ned efter at være blevet mødt med 35 grader, overskyet og i det hele taget lummert. Bliver vidst også tropenat i nat- hurra for air-condition! Men vi fik mast os gennem byen med den vildeste trafik- og vupti, 32 kg bagage pr. mand fragtet igennem hedebølgen. Et hurtigt bad var tiltrængt... efter så lang tid i flyver med mere var der en dejlig duft i det bette kammer vi har fået;) Første kinesiske måltid var ingen succes. Ingen brød sig vidst rigtig om det... dog var det rigtig sjovt at opleve spise-kulturen. Blev irettesat af manden fra nabobordet (med et smil) da jeg forsøgte at sno nudlerne op ad pindene.. ja ja, det bliver vel bedre med tiden. Tjeneren stod lige op ad vores bord og nedstirrede os.. mærkelig følelse! Men, den bedste appetitvækker var uden tvivl de små drenge der rendte rundt i restaurenten med store, klippede huller i skridtet, og nej, det var INTET indenunder... så er det jo meget nemmere når der kommer noget ud og far og mor har travlt med at lave mad:) Dagen sidste opgave er at holde sig vågen så jetlaget hurtigt kan ligge sig... i morgen er det for alvor rundt og se Shanghai- fantastisk:D
P.S. Har ikke haft en eneste tudetur endnu!
- comments
lotte Hvor er det bare skønt, at kunne gå ind og få lidt ny information. Det bliver så fantastisk, at følge med i, selv om det dog er på afstand. Kæmpe knus hjemmefra