Et par timer efter vi var gået på båden i langkawi, var vi i byen satun i Thailand. Vi tog båden til Thailand fordi det var det billigste. Vi havde dog ikke undersøgt, at hvis du sejler ind i landet må du kun være der i 15 dage.
Vi fik booket en bus til krabi, som vi ville blive i et par dage. Efter lidt problemer kom vi da os endelig frem. Vi hyggede os rigtig meget i krabi og lånte en motorcykel og kørte rundt omkring i byen. Midt ude i ingen ting høre vi pludselig et kæmpe brag, det var dækket der sprang. Og heldige som vi var, var der midt ude i ingen ting en motorcykel mekaniker. Så han fik hjulpet os med ny slange også kunne vi køre videre igen. Et par dage efter tog vi båden videre til phi phi øerne. Her var rigtig hyggeligt, men meget turistet, lidt alla Thailands svar på Sunny Beach. Vi fik vores egen bambus hytte helt ude ved vandet det var rigtig lækker. Om aftenen skulle vi se thaiboxning og smage på de bucket. Spande man kan købe med sprut i. Pernille fik to og det var til den gode side, det var godt mik var nogenlunde ædru så han kunne følge mig hjem. Det fik han det meget sjovt med...
Dagen efter tog vi på en snorkeltur, vandet var rigtig lækkert og vi fik set nogle fisk. Vi skulle også på Maja Beach, hvor filmen The Beach blev optaget. Her var dog så mange mennesker og både,at det næsten ikke var til at se, hvor flot der i virkeligheden var. Det var lidt ærgerligt.
Om aftenen hyggede vi med pizza og ild show.
Dagen efter tog vi båden videre til phuket. Her blev vi enig med os selv om, at vi gerne måtte få lidt luxus efter bambushytterne, så vi bookede et lækkert hotel med pool. På grund af lav sæson, var prisen meget lav. Så her hyggede vi os ved poolen og gik rundt og kiggede i de mange butikker.
Fra phuket tog vi videre til surat thani, her nåede vi lige nat marked og fik vores første besøg på Svendsens. En lækker is butik, hvor vi fik en kæmpe snickers is.. Efter vores besøg på Svendsens gik vi ombord på natbåden til koh tao. Der fik vi en lidt sjov oplevelse, der var lagt madrasser på hele gulvet. Madrasserne havde numre, også fik vi alle et nr, hvor vi skulle sove sammen med 60-75 andre mennesker. Hovedsageligt thailændere. Selvom vi havde vores tvivl, fik vi da noget søvn.
Næste morgen vågnede vi så på koh tao - paradis øen for dykkere. Vi blev kørt hen til en dykker butik, hvor Mik skulle tage sit advanges dykkercertifikat. Ved at bestille ved dem fik, vi to nætters gratis overnatning i en bungalow på stranden. Mik startede allerede dagen efter og der tog jeg så min første hele dag på stranden. Det gik galt, mik fik et helt chok,da han kom hjem også hvordan jeg så ud. Jeg var blevet meget solbrændt. Det tog mik to dage med 5 dyk at tage sit advanges certifikat. Så nu har han det med os. Dagen efter han blev færdig, tog vi to fundives sammen, hvor jeg blandt andet os tog mit dybde certifikat. Efter nogle hyggelige dage, tog vi nat bussen til Bangkok. Bussen var rigtig lækker med massere af plads og dejlig tæpper, men lykken blev hurtig ødelagt,da vi snakkede med andre backpackers som fortalte ,at de tit havde oplevet at buschaufførerne stjal fra taskerne i løbet af natten.
Vi fik heldigvis ikk stjålet noget, men tilgengæld oplevede, vi et andet smart trick buschaufførerne har fundet på, de stopper ude i ingen ting,hvor efter du bliver nødt til at betale en tuk tuk for at komme videre. Tuk tuk' en kørte os til banegården, hvor vi tog en bus fra Bangkok til Cambodia og her røg vi ind i et rigtig scam. Vi stopper ved Cambodias grænse for at få lavet vores visa. Hvad vi ikke ved på det tidspunkt er, at det er et falsk visakontor vi kommer ind på. Så prisen er dobbelt så dyr, iforhold til hvad, vi har regnet med. Men vi får betalt. Og kontormanden er rigtig rigtig "sød" over for os. Han fortæller, at det er bedst at hæve kontanter ved grænsen til hele turen, for Cambodia har ikke mange hæve automater. Og at vi skal veksle pengene til dollars i stedet for riel fordi det vil gøre det meget billigere for os. Han fortæller os at vi kan tage en bus til 500 bath pr. Pers og en bil til 600 bath pr. Pers, som vil køre os til Siem Reap med det samme. Inden kan vi lige køre forbi en veksel kiosk, hvor vi ikke skal betale gebyr. Så selvfølgelig tager vi bilen sammen med en amerikaner som vi har mødt. Da vi står foran veksel kiosken på banegården, ser jeg tilfældigvis at bussen kostede under halv pris af, hvad han havde sagt. Da mik så står og veksler, syntes han ikke at han for nok igen. Og da han tager ipaden op for at regne det ud, begynder andre og blande sig og begynder at spørge ind til ipaden. Kun for at aflede miks opmærksomhed på pengene. En anden begynder at snakke om mit flotte tørklæde og løfter vores tasker, længere hen mod den bil, vi skal med, så jeg selvfølgelig følger efter. Alt det for at få mig væk fra mik. Og de begyndte at skynde helt vild på os. Da vi så sidder i bilen på vej til Siem Reap, regner vi ud at det havde kostet os omkring 800 kr at veksle i den kiosk. Den amerikanske pige havde mistet omkring det samme. Manden der køre os kan ikke engelsk, så ham får vi ikke meget ud af. Da vi er lige ved at være der, bliver vi igen sat af. Her skal vi med en anden bil. Den nye chaffør ville så have os til at booke ture igennem ham. Ture til omkring 1000 kr. Hotellet som vores venlige, kontormand os havde booket for os, Levede heller ikke op til, hvad vi var blevet lovet. Så dagen efter tjekkede vi ud og bookede selv ved Hak's guesthouse også var vi endelige ude at deres spind. I Siem Reap købte vi lonely planet bogen for Cambodia, og der kunne vi så læse hele scammet op fra bogen. Desværre var det bare for sent. Men alligevel lidt sjovt, at alt vi var ude for står beskrevet i den bog som noget man skal passe på ved Cambodia grænse.
Men nu vil vi glemme vores dårlige første hånds indtryk og nyde Cambodia.