Profile
Blog
Photos
Videos
Igen en ny dag med masser af oplevelser, vi startede tidligt fra hotellet med vores guide og chauffør, turen gik næsten udenfor for Bangkok (det er en kæmpestor by - 300 km fra den ene side til den anden), først besøgte vi en orkidefarm, der var kun en slags orkider, men en masse andre ting, bl.a. lavede de alverdens ting i kokosskaller. Turen fortsatte til et flodmarked, hvor vi sejlede ad kanaler/floder ud til et marked, hvor kvinderne kommer sejlende til med spændende frugter, grøntsagr m.v. Derefter besøgte vi et snedkeri, hvor snedkerne lavede de smukkeste møbler i teak, figurer og mange andre ting. Til sidst besøgte vi en park med elefantshow, thaiboksning, dans m.v. I parken så vi diger lavet af sandsække, det var alene sandsækkene, der holdt floden tilbage.
På køreturen så vi også nogle oversvømmelser, stadig uden fare for os. Vi så bl.a. en familie, der sad og spiste med fødderne i vand.
Naturen er smuk med masser af kokospalmer og rismarker.
Mogens og John fik også i dag købt skjorter og t-shirt, mon de kan lukke kufferterne i morgen.
- comments
Inge-Britt Hej! Spændende at læse om hvad I oplever. Også godt at høre at der ikke er de oversvømmelser som medierne beretter om. Glæder mig til at læse videre de næste dage/uger.