Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom i går aftes (i Vegas tid) til Las Vegas efter 24 lange timers rejsen. Vi checkede ind på Riviera Hotel og har fået et rigtig dejligt værelse. I dag har vi gået en tur op af The Strip og fået en masse indtryk af Vegas. Man føler lidt, at man drømmer, når man går rundt mellem kæmpe hoteller, palmer, casinoer, limousiner og sjove mennesker. USA er USA, det kan ikke sammenlignes - bare da vi i morges skulle spise morgenmad på 'Dennys', kunne man virkelig se man var i USA, her kunne man bestille milkshakes med bacon - fyføj!!!!
I dag har vi også gået hele vejen ud til lufthavnen - min (Ninas) bagage dukkede nemlig ikke op i går, da vi skulle tage imod den i Denver, og der var stort set intet personale i Las Vegas lufthavn i går, så vi var nødt til at tage ud og snakke med dem i dag, så de er på sagen nu - vi har stadig et godt humør, trods den forsvundne kuffert :-)
Resten af dagen vil vi bruge på at gå rundt og se mere af The Strip, og måske besøge nogle af de mere kendte hoteller. Og i aften skal vi se The Strip, når mørket falder på og neonlysene tændes :-)
Mange USA-hilsner Mikkel og Nina
- comments
Hanne Bang Andersen Hej Nina og Mikkel:-) Woww! Det lyder godt nok fantastisk det hele, husk nu at tage en masse billeder:-D Håber kufferten snart dukker op igen:-( På den anden side, Nina, så bliver du jo NØDT til at købe noget nyt tøj:-D;-) Pas på hinanden og ha' det nu rigtig sjovt:-) Knus fra mor/Hanne og co.