Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 18. december. (af Jakob)
T.o. Pakker lejeren sammen, afsted kl. 9 mod Gibraltar, er lige inde og runde, tanke billig diesel og tobak, pisse regnvejr - Been there, done that!. Finder ud af at forbrugsbatteriet ikke lades op (Dual Battery Split Charge 'Super Sur Røv' System), så alt andet end start og bilstrøm... det virker ikke, noget brok fra gustav på bagsædet, som ikke kan overskue hvordan alt elektronikken ( I phone, I Pod osv.) nu skal kunne lades op :-( , cigarettænderen kører også over forbrugsbatteriet, så da GPS'en løber tør for strøm må Mette frem med kortet, men det går retfint (som det plejer). Færgen fra .......... til Ceuta, en flippet sejltur som skulle vare 1 time og 30 minutter. Skulle sejle kl. 1300 .... ('Mullahrederier' har åbenbart ikke så meget check på sagerne), bilerne holder i en lidt spredt kø (læs: hulter til bulter), klokken bliver 13.30 ... Jakob flytter landroveren over til nogle lastbiler der er ved at blive bakket ind... Det skal alle køretøjer ( bakkes ind) da færgen ikke kunne åbnes i bagenden ('agterenden så Claus C. ikke korser sig').... Godt man havde pudset sidespejlene, fo der var ikke meget lys på vogndækket, men det gik. Op i Salonen, men hvad var nu det - det var jo en gammel Storebæltsfærge, Pimpet lidt op med lidt guldsøjler og rød velour. Men der var stadigt mange skilte på dansk - pudsigt. Var ovre kl. 17 - kun et par timer efter planen.
Igennem told, paskontrol og så tilbage igen et par gange. Men NU ER VISGU I AFRIKA!!!! Kører 100 km og finder et lille fint hotel, Family room. Spiser den lækreste middag på en lille lokan snask. Tagine, pizza colaer m.v. til den nette sum af 85 Dh (60 dkr). Mette nåede lige at bestille morgenmad på ''hotellet'' til kl 0800.
Søndag d. 19. dec.
Op kl. 0700, men hvad, ungerne sov en time længere end de plejer... Ned til morgenman kl. 0750... men der er ingen liv, lidt snak frem og tilbage, woops der var jo noget med en times tidsforskel som vi ikke lige havde husket ;-) nå men morgenmaden var klar kl ca 9 (lokal tid). Herefter kørte vi til Rabat (stor og hektisk by, men super spændende at køre rundt i), hvor vi prøver at finde en campingplads, som vi havde lidt beskrivelse og nogle coordinater på, men den var væk (der lå en byggeplads)!. Finder et godt hotel - med pool! (ret dyrt, men der er kun små værelser på de fleste inden i byens centrum). Jakob får snakket med en flink mand i receptionen, angående strømspørgsmålet (og får fat i en elektrikker en søndag eftermiddag kl. 17!), han kommer kl. 16.55 (hmm. nogle marokanere kommer åbenbart til tiden!). Super flink mand, der vidste hvad han snakkede om, han målte og regerede, og fejlen blev lokaliseret til en lille dims (split charger), som skal sørge for at begge batterier lades op mens motoren kører, mens kun forbrugsbatteriet kan bruges når motoren ikke kører (ret smart, når man gerne vil have et køleskab mv. kørende, og gerne vil være sikkerpå at kunne starte bilen igen). men dimsen var kaput, og sådanne tekniske vidundere havde den gode mand slet ikke hørt om, men han kunne sagtens se fidusen. Der blev lavet en lille kortslutning af dimsen, og så fungerede det hele igen (dog uden den lille finte med split charge) - så nu duer alt strømmen igen, der er kolde øller i køerskabet osv (dog kun når slået til når bilen kører, så vi ikke resikerer at bruge alt strømmen, hvis vi holder stille et par dage). Den gode elektrikker som brugte et par timer en søndag eftermiddag/aften gav jeg 300 Dh - selv om han kun bad om 200 - god mand. (kan være at vi skal få Jesper til at tage en frisk dims med, når han kommer ned og besøger os i Gambia). Spiste på hotellet (ok men +5x prisen af middagen i går, og ikke lige så god).
Mandagd. 20. dec.
Planen var at Bjørn og Farmand skulle en lille hyggetur ind på den Mauritamske ambassade og få lavet et par visaer - no problem - troede vi. Tog en taxa ind til ambassaden kl. 0830 (åbner kl 9), god tid... Der stod en kø på 30 meter på fortovet (f***). Op i køen, 1 1/2 time efter, da vi endeligt kommer til, finder vi ud af at de skemaer som mette havde fået fra den Mauritamske ambassade i Berlin... de duede bare ikke i Marokko, så nye papier (på arabisk/fransk skulle udfyldes), der skulle også lige vedlægges 2 pasbilleder, ikke kun 1 som oplyst fra berlin (hvad de så skal bruge dem til??). Nå mentilbage til hotel og få hentet nogle pasbilleder og ind til ambassaden igen.... som havde lukket for visumansøgninger... nu kunne man så kun hente sine visaer (dem der havde afleveret om fredagen!). Det var en sur Jakob og en træt Bjørn (som havde været en gæv guttermand hele dagen - godt gået Bjørn, far er stolt!) der kom hjem på hotellet igen. Men hjemme var alle flinke og rare, far fik rom og cola og Bjørnen en stor isvaffel.... Så var far kølet ned igen. (ting tager bare lidt længere tid end vi er vandt til - og sådan er det!). Spiste lækker mad på en lille lokal restaurant (godt og ikke særligt dyrt).
tirsdag d. 21. dec.
Bjørnen og Far ind på ambassaden igen, var der kl. godt 8, kæmpe kø på fortover (man står i kø på fortovet foran ambassaden, for så når det er din tur, at komme igennem en dør i muren - ind i et skur til en mand i uniform som kigger gennem en lille luge (sikkert af sikkerhedsgrunde - så gale skotter, eller andre som også har lidt svært ved fransk eller arabisk, ikke skulle finde på at ruske manden lidt i kraven, når de blev sendt ud af skuret for at lave ansøgningen om til i morgen). Nå men der stod vi,med regnjakker og paraply (man er vel beredte ?), i pisse regnvejr, i 1 1/2 time, så var det vores tur - klips, klips, stempel x 12 - det tog så kun 1 1/2 minut!!! men så kan vi også hente visaer i morgen efter kl 14 - Inshallah (om Gud vil), så det håber vi så han vil. Bjørn var en rigtig guttermand igen i dag, han skulle kun tisse 2 gange - den ene gang blev på muren til Elfenbenskystens ambassade og så lige engang mere på Mauritamiens, til stor morskab for vagterne der stod i deres jakkesæt i regnvejr..... Far var MEGET stolt. Hjemme igen ved 11 tiden, efter lidt frokost og en isvaffel (kaffe til de voksne) fik ryddet op i bilen og fik pakket lidt om (det kommer vi nok til at gøre et par gange mere, før den sidder lige i skabet). Badet i poolen, vasket lidt tøj osv. Spiste på en god lokal restaurant, lokal mad som smagte skønt (bortset fra Gustavs, som fik en ret klam tagine (sagde faderen lige det?? - efter han havde sagt til knægten at han skulle spise ordentligt, og at det ikke var pænt at skære ansigt når han tvunget med diverse rynkede øjenbryn alligevel stak et par bidder indenbords - hvorefter faderen lige skulle smage sin 'kræsne' søns lækre lokale specialitet....) - muligvis af en gammel udrangeret vædder e.lign. (den var harsk - på en ulden måde). Ungerne faldt tidligt i søvn (19.30) - pudsigt, at Småfyre og teenagerdrendge har nogenlundesamme søvnbehov!! men de
sover i drengeværelset.... Så der er plads til lidt voksentid...
- comments