Håber i alle har det godt, for det har vi i hvert fald, her i Vietnam! Efter et par mindre interessante dage i Ha Long pga. (dårligt vejr, samt de høje turistpriser), besluttede vi os for at køre sydpå, for at nærme os varmen igen. Tarik sagde vi farvel til i Ha Long, da han skulle nå et fly i Ho Chi Minh, så det var lige pludselig kun Stefan og Mikkel på tur igen. Vi kørte til Ninh Binh, som skulle være det samme som Ha Long bugten, bare på land! Området blev vi positivt overrasket over, eftersom vi kom på en bådtur, med en schweizer og en tysker, som vi havde mødt dagen forinden. Her sejlede en lokal os rundt i 2 1/2 time ved hjælp af håndkræft, hvor vi blandt andet kom, igennem op til flere kalkstensbjerge og turen var, generelt i naturskønne omgivelser. Efterfølgende tog vi ind i landet, da vi ønskede at slippe for den gennemgående hovedvej QL1A, der går fra Hanoi i nord til Ho Chi Minh i syd, som er livsfarlig for motorcykler og andre mindre køretøjer, da busser og lastbiler, har forkørselsret og overhaler på de mest umulige steder. Turen ind i landet blev noget af en smuk og interessant oplevelse, eftersom jeg kørte tør for benzin et par gange, samt mit styr knækkede af (billeder kommer løbende). Men efter de mange uheld med min motorcykel, fandt vi et sted sent om aftenen, et såkaldt "homestay". Her sov vi hos en familie, hvis engelskkompetancer var ikke-eksisterende, så alt kommunikation forgik med vores bøger om Vietnam, hvor den lille ordbog bagerst i hver bog, var guld værd. Familien var en hyggelig familie med 4 børn, så vi lærte også en masse om kulturen, hvor den højgravide mor, tog sig af alt det praktiske, med både at lave mad, samt rydde af og redde sengen til os, imens manden underholdte os. Vi havde det selvfølgelig dårligt med at hun lavede det hele, så vi forsøgte at hjælpe hende, men det blev ikke tilladt!
D. 13 februar(dagen efter), tog vi til den nærtliggende nationalpark Phong Nha Ke-bang, hvor vi igen kom med båd til nogle drypstenshuler, en halv time der fra. Her fik vi lov til at vandre rundt i hulerne på egen hånd, og se de flotte naturskabte drypsten. Efter besøget kørte vi til Dong Ha for at overnatte. D. 14 februar, kørte vi 30 km nordpå for at komme til Vinh Moc-tunnelerne. Vinh Moc, er kendt for deres tunneler, som er på 3 etager og går hele 23 meter under jorden og er 2 km lange. De blev lavet for at beskytte byens 600 indbygger mod USA's bombninger af Vietnam, under Vietnam-krigen. Det var spændende men også meget klaustrofobisk, da hulerne ikke var mere end 1.60 meter høje, så vi skulle gå med foroverbøjet ryg, for ikke at støde mod loftet. Derudover var der ingen guide, så man kunne hurtigt fare vild i de snoede gange under jorden. Fascinerende at tænke på, at der havde boet 600 vietnamesere der, i så lang tid. Efter besøget i tunnelerne tog vi videre til Hue, hvor vi blev indlogret på byens backpacker hostel. Her faldt vi hurtigt i snak med andre rygsæksrejsende og fandt deriblandt en lille flok danskere, som vi festede med til den lyse morgen. Dagen efter skulle vi tjekke ud kl 11, og videre ned mod Hoi An, hvilket har været den længste tur på trods af de få km. Da vi endelig var noget frem til Hoi An, med en masse tømmermænd, gik resten af aftenen, med at kigge på de flere end 50 skrædderbutikker, som ligger klods op og ned af hinanden. De efterfølgende dage, frem til i dag (18 februar),
har gået med at få designet blazere, skjorter og hvad vi nu ellers har ønsket, til ingen penge. Derudover har vi været på den lækre lokale strand, hvor tiden er blevet brugt på at slikke sol. På torsdag d. 20 februar rejser vi så sydpå, til en endnu ukendt destination.
- Stefan og Mikkel på tur!