Profile
Blog
Photos
Videos
Barbados I
Cave Hill, Barbados
Som det sig hør og bør starter jeg med begyndelsen og slutter med slutningen. Rækkefølgen for hvad der sker derimellem er mindre klar. Det er sådan jeg oplever det, så det er sådan jeg vil fortælle det.
Det føles som udgangspunkt som en sørgelig kendsgerning, at dagene på Barbados hurtigt går i ét. Jeg føler ikke, at jeg udretter noget. Men dagene føles ikke spildte her, for som Danmarks levemand og ordsmed nr. 1 siger: "en dag det bare en dag, altså, den er levet i hvert fald. Jeg har været der. Jeg har været i rummet, jeg har bevæget mig lidt rundt i rummet. Jeg har muligvis ikke fået lavet en skid... men det er også i orden." Det bliver også lidt ligegyldigt når tid ikke er en begrænsning. Så tiden går og jeg er glad. Men for nu at starte fra begyndelsen så er det onsdag. Jeg blev færdig på Rambøll i går (i går var det tirsdag), og i dag sidder jeg i toget på vej til København. Sara var så flink at tilbyde mig husly såvel som godt selskab min sidste aften i kolde Danmark. I morgen tidlig (torsdag), som så blev til i dag, skal jeg være i lufthavnen. Et stop i Manchester og så til Caribien. Morgenen startede med et ganske smukt let snefald, og jeg er overbevist om, at Thor, Odin eller Anubis ønsker mig en god rejse. Da mit fly viser sig at være 2 timer forsinket - og jeg derfor ikke når mit fly i Manchester - forsvinder min nyreligiøse overbevisning, og jeg vender tro tilbage til spaghettimonsteret. Heldigvis er de også i Manchester flere timer forsinket og jeg når alligevel med flyet til Caribien. Det er stadig torsdag - og nu går det godt! En flinker gut (som jeg gætter på hedder Kevin) guider mig og et midaldrende svensk par fra vores fly og direkte til Thomas Cook Airlines charterfly til Caribien. Nu er der imidlertid god tid, da flyet er 4-5 timer forsinket, hvilket giver mig 1 times ventetid. Hvordan det matematisk går op skal jeg ikke kunne sige. Men jeg vandrede nu alligevel lidt rundt med dette svenske par. De var dog halv forvirret (hvilket mildt sagt er en flink brøk at pålægge dem) og forsøgte, mere af forvirring end fine fornemmelser, at komme ind i diverse VIP lounges. Den går ikke! Svenske kommunister siger jeg bare. Jeg forlod derfor mine midlertidige rejsekompagnoner med undskyldningen om, at jeg ville shoppe lidt. Enhver, der kender mig, kan høre hvordan jeg uden det mindste tegn på usandheder kan ytre den sætning. Derfra var det jo egentlig bare at sætte sig i flyveren, hvilket ikke er nogen nævneværdig præstation. Heldigvis var flyet primært fuldt af gamle hvide ægtepar på vej til eksotiske Caribien, hvor de enten skulle på et skib i flere dage for at opleve alle øernes kultur på deres 8-timers landgang på diverse strande i Caribien, eller måske skulle de faktisk noget helt andet. Jeg ved det egentlig ikke, for jeg spurgte ikke. En anelse spekulativt indrømmer jeg. Anywho, det var heldigt fordi det betød (antager jeg?) at flyet var minus 19 grader (det er mit personlige estimat). Kontrasten gør varmen fra den Caribiske nat endnu bedre. For det er mørkt da jeg, med nogle timers forsinkelse, lander. Det tog noget tid at komme igennem lufthavnen. Ikke grundet størrelse, men grundet forvirring om hvad reglerne nu lige var for at lukke sådan en som mig ind i landet. Konklusionen blev (efter at damen havde konsulteret flere kollegaer) at det tog universitetet sig af. Jeg afventer pt. stadig mit visum. Det var stadig torsdag, og jeg var nu på barbadisk grund (jeg er stadig ikke sikker på hvad det hedder - barbadisk? barbadiansk? øbo?).
Sådan startede starten.
Starten fortsatte med en taxa. En taxa til the University of the West Indies, eller UWI (sådan udtales det i daglig tale når man er totalt lokal). En ganske begivenhedsløs tur, men en tur, der lagde op til alt andet. Ser man på et kort ligger lufthavnen øst for hovedstaden Bridgetown, og universitetet ligger på den vestlige/nordlige side af byen. Derfor mente jeg det nærliggende, at transporten imellem disse to steder ville foregå via en større vej, fx en ringvej af en art. Da jeg inden for få minutter befinder mig på små øde veje i midten af ingenting, med hvad jeg kun kan beskrive som Caribien omkring mig (bare google det, det er nemmere end, at jeg forsøger at forklare landskabet), føler jeg mig som James Bond i Live and Let Die. Næsten. For at gøre en lang historie kort, sort of, blev jeg ikke berøvet; hverken ejendele eller andre dele. De sku flinke nok her på Barbados. Da jeg kom til universitet og havde fået mig et værelse (ikke ligefrem Four Seasons) var jeg en bette smule sulten. Desværre var tankstationen nedenfor bakken det eneste, der på daværende tidspunkt havde åbent. Der mente sikkerhedsfolkene (kollegiet på campus har 24 timers vagter) ikke jeg selv skulle gå ned efter mørke, så en af dem kørte mig på tanken og ventede imens jeg købte mine hotdogs. De er sku flinke nok her på Barbados.
Det var slutningen af starten, og det er ikke længere torsdag. I hvert fald ikke hele tiden.
...
I dag er det onsdag. En onsdag i midten. Indtil videre har jeg set en film, spist morgenmad, stået op (på Barbados tælles dette med som en af dagens præstationer, da listen ellers bliver meget kort), og skal have tre timer om Project Evaluation i aften fra 17-20. Det sådan set fed nok.
...
Jeg tog en mindre pause i skriveriet, og nu blev det mandag. Jeg kom i øvrigt aldrig til den time i onsdags. Deres undervisning her er ikke synderligt inspirerende eller motiverende, men man kan jo ikke få det hele!
Livet på Barbados er ganske afslappende. Alting sker en time eller to efter det er fastsat til at starte. I den kontekst er forelæsningerne ganske punktlige, i og med at de normalt starter en halv time forsinket, eller endda en gang i mellem til tiden! Det er lidt en prøvelse for en person med mine organisatoriske tendenser, der mest af alt peger i retning af nogle tyske gener et eller andet sted. Men så får jeg trænet min tålmodighed, og det er velsagtens en ganske god øvelse! Undervisningen er som sagt ikke den bedste og mine dage er derfor som udgangspunkt ikke fyldt ud med synderligt mange studie relaterede aktiviteter. Det efterlader heldigvis plads til andre ting, såsom at surfe, hvilket jeg rigtig er kommet i gang med indenfor de sidste par uger. Jeg er rigtig dygtig. Det siger min instruktør (imellem linjerne). Anywho, det er sjaw, og jeg nyder det. Derudover går tiden med byture, afslapning på stranden, ture rundt på øen og andre aktiviteter af lignende afslappende karakter, som leder tankerne hen på ferie - hvilket dette selvfølgelig ikke er i nogen teknisk forstand, om end i alle andre henseender. Både de lokale og de andre udvekslingsstuderende (hvoraf langt størstedelen er canadiere) er flinke folk. Jeg bruger mest tid med de andre udvekslingsstuderende, men kommer heldigvis også i kontakt med caribiske folk igennem universitetet, rugby mv. Sådan har livet i Caribien været indtil nu. Jeg tror snart, at studierne begynder at kræve lidt mere arbejde, hvilket er meget velkommen på nuværende tidspunkt. Så det skal nok blive fed nok med lidt studier også.
Til april har jeg sammen med nogle af de andre udvekslingsstuderende bestilt flybilletter til to af de andre øer i Caribien. Det bliver en uge i Dominica og St. Lucia lige inden eksamensperioden begynder. Det bliver godt at komme ud og se nogle af de andre øer - Barbados er ikke større end at man kan opleve meget af øen på relativt kort tid.
Indtil nu har det været en fornøjelse at være på et udvekslingsophold. Det er fuldstændigt afslappet, hvilket er utroligt afstressende og giver mulighed for at lave alle de der ting man ikke når der hjemme + en hel masse ingenting. Jeg skal helt sikkert aldrig bo permanent på Barbados, da her intet sker, men et semesters tid inden specialet er ganske udmærket; som det hedder på jysk.
Det har taget noget tid at starte min 'rejse blog', men det skyldes ganske udelukkende kulturen her på stedet og på ingen måde egen intrinsiske dovenhed, af hvilket jeg intet ejer. Vi er mange, der satser på at næste afsnit i denne spændende rejse-serie følger hurtigere end denne opstartsudgave. Meeen, ting tager jo tid, og jeg har travlt...
Alt det bedste herfra.
Jeg håber, at du har det godt og er glad!
- comments