Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer!
Vi har nu lagt nogle af vores rigtig mange billeder op på bloggen, og ud fra dem kan i stort set se hvad vi har lavet igennem hele vores tur.
Det afholder dog ikke os fra at give en lille beskrivelse på skrift også og den kommer så her;-)
Dag 1:
Dag 1 brugte vi stort set kun på at rejse, så der er ikke det store at sige udover at det er hårdt at tilbringe 10 timer i en lufthavn.
Dag 2:
Vi ankom til vores hotel i Nairobi, hvor vi skulle overnatte en enkel nat inden den stod på safari. Her skulle man lige vende sig til vagter med store maskingevær, som patruljerede rundt om hotellet og stod vagt ved indgangen.
Dag 3:
Vi mødte dem vi skulle på safari med og kørte derefter afsted mod Samburu. Det var en rigtig lang, men rigtig spændende køretur, for man fik set rigtig mange ting på vejen. Da vi ankom til Samburu kørte vi lidt rundt i parken og så lidt dyr inden vi kørte til vores Camp som var inde mit i parken. Her sov vi i telte blandt bavianer og andre sjove dyr, så det var en oplevelse i sig selv.
Dag 4:
Vi kørte rundt i parken hele dagen og så på dyr, hvorefter vi kørte tilbage til campen. Vores guide førte os hen til en pool senere på aftenen, hvor vi kunne få vores første "rigtige" bad siden vi forlod hotellet.
Dag 5:
Vi kørte tidligt om morgenen for at nå vores næste destination, Lake Nakuru. Har boede vi i en indhegning, hvor børn stod rundt om og tiggede blyanter og slik. Det var svært at se på, men vi måtte ikke give dem noget, da det ville betyde at de ikke gik i skole( det er en længere forklaring).
Dag 6:
Vi kørte rundt i Lake Nakuru og så en masse dyr igen, hvorefter vi kørte hjem og hyggede med de andre om aftenen.
Dag 7:
Vi kørte tidligt om morgenen mod Masai Mara. Vores guide havde i lang tid forinden snakket om at vi her ville få Afrikansk massage, og det fik vi. Vejene derhen var simpelthen så hullede at en grusvej i Danmark ville være en gudevej. Efter en lang tur ankom vi til en flot lille lejer. Da vi havde tjekket ind i teltene kørte vi en lille aftentur i Masai Mara og her så vi for første gang løver i færd med at spise. Efter det kørte vi hjem og drak os en pind i øret.
Dag 8:
Vi kørte igen tidligt om morgenen og så igen en masse nye dyr. Efter dette kørte vi hjem og om aftenen var der lagt op til en lille afslutningsfest.
Dag 9:
Tømmermænd og Afrikansk massage er ikke en god blanding:-( vi kørte hjem mod hotellet.
Dag10:
Efter en god nats søvn på hotellet vi sov på den første nat, skulle vi nu videre for at finde noget der var lidt billigere. Vi fandt hotel ikke langt fra vores gamle hotel og da vi havde fået vores værelse bestemte vi os for at gå en lille tur. Det skulle vi aldrig have gjort! Vi havde kun gået ti meter, da der kom en mand, som ville sælge diverse ture. Da vi havde rystet ham af kom en lille dreng, der ville have penge. Han blev ved med at følge efter os indtil vi bestemte os for at gå hjem igen. Herefter gik vi i baren og derefter gik vi i seng.
Dag 11:
Vi tog på museum og i en slange park og om aftenen var der billig whisky i baren.
Dag 12:
Vi gik en lille tur og blev fanget af nogle mænd som ville sælge noget til os. Vi blev trukket op i et dystert lille lokale på 1. Sal og her stod de i en gruppe og var klar til at røve os for penge. Men vi fik pruttet dem ned i pris. De ville sælge to t-shirts for 13.000 men efter lidt forhandlinger ville de godt sælge dem for 3.000.
Dag 13:
Vi skulle nu flyve mod Dubai og vi tog derfor tidligt ud i lufthavnen. Vi ankom til vores hotel i Dubai sent om aftenen og Wow det var fedt!
Dag 14:
Vi sov længe og tog derefter ud i det største indkøbscenter vi nogensinde har set. Her stod vi på snowboard inde i ski dorm i nogle timer, hvorefter vi gik lidt rundt i centret.
Dag 15:
Idag har vi været i poolen oppe på taget af vores hotel og slikket en masse sol. Vi er blevet lidt røde, så nu sidder vi i sportsbaren og dulmer vores smerter med 50% på alt i baren og live musik. Vi klager ikke og har det for fedt!
- comments
Lotte og Erik hej igen, det var dejligt med en beretning for hver dag, det lyder spændende, Vi kan lige forestille os, hvordan tømmerænd og afrikask massage måske ikke lige passer sammen, men det må man jo tage med, når man nyder alkohol dagen før sådan en tur. og hvor er det godt I ikke mere er i Nairobi, fortsat god tur til jer, man bliver jo helt misundelig på en tur til Dubai
Lene Brarup Hej med jer. Dejligt at høre om jeres oplevelser og ikke mindst se alle billederne. Det ser ud til at i har det godt. Pas fortsat godt på jer selv. og gå aldrig med fremmede hjem;-) En hilsen fra alle herhjemme