Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 33:
Om aftenen ankom vi til Male, hvorefter vi blev sejlet ud til Asdu, som er øen vi skal være på. Det tog godt en time at sejle de 38 km, så da vi ankom fik vi lige hurtigt en velkomstdrink og herefter gik vi i seng.
Dag 34:
Da vi ikke fik så meget søvn i lufthavnen sov vi længe denne dag. Det var tiltrængt og nøj det var godt! Resten af dagen snorklede vi lidt i havet, hvor man ikke skal ret langt ud før man kan se vilde ting, og så spillede vi Beach volley med personalet på øen. Om aftenen tog vi så på noget Night fishing, hvor vi sejlede ud med en båd og fangede nogle røde fisk(kan ikke lige huske navnet)
Dag 35:
Vi sov længe, spillede badminton, snorklede, spillede Beach volley og spillede bordtennis.
Dag 36:
Vi lavede ikke noget specielt denne dag. Vi spillede lidt spil, fik lidt sol og ellers slappede vi bare af i hængekøjerne.
Dag 37:
Denne dag løb vi nogle gange rundt om øen. Det var sindssygt hårdt da man løber i sand og solen bare bager lige på en. Og så gør det det heller ikke bedre at man skal springe over træer og bukke sig under grene hele tiden. MEN "Smerte vare kun midlertidigt, stolthed varer evigt"
Dag 38:
Her skulle vi tidligt op, da vi skulle med en båd ind til Male. Det var meningen at vi lige ville se byen lidt og så lige få købt nogle væsentlige ting som shampoo og en ny taske til Nicolaj. Hans anden taske var gået i stykker på stykket mellem Thailand og Maldiverne, så vi skulle have en ny en. P.s. Følelse af nyvasket hår er fantastisk, når man ikke har gjort det i jeg ved ikke hvor langt tid!
Dag 39:
Vi lavede stort set ingenting udover at slappe af og virkelig nyde øen! + jeg har fundet en god dansk krimi, som jeg læser lidt i.
Dag 40:
Idag har vi sovet længe, spillet lidt badminton og snorklet en lille smule. Nu sidder vi og holder os opdaterede på diverse nyhedssites og venter på at maden er klar.
Det lyder nok til at vi ikke laver det helt store, og faktum er at det gør vi heller ikke. Vi føler på ingen måde at vi keder os, og vi føler også at vi stadig får noget ud af dagen. Men i og med vi er på en øde ø er det ikke så meget at lave og det bliver meget det samme vi laver. På øen er der mulighed for at ro i kajak, windsurfe og dykke, men da Nicolaj's øreinfektion er kommet tilbage skal han holde sig lidt fra vandet, plus at jeg har været lidt forkølet og snottet de sidste par dage, hvilket betyder at jeg ikke må dykke. Så vi hygger os med de midler vi har!
Og når ja! Det regnede idag, og Wow det var en vild oplevelse! Når man ikke har set det i lidt over en måned kommer det lidt bag på en hvor dejligt det faktisk er;-)
Heep her fra Maldiverne
Hyg jer derhjemme
Og nu ses vi ikke om så langt tid!
- comments
Lotte og Erik hej i to det er god til jer, det lyder som om I har fået slappet noget af på maldiverne, i dejlige omgivelser. Vi glæder os til at se jer igen, og hører om hele turen i en noget længere udgave, man må sige I har oplevet rigtig meget på jeres tur, lige fra den ene yderlighed til den anden. I skriver det var helt dejlig med lidt vand, det håber jeg snart vi slipper for herhjemme, har snart ikke haft andet i rigtig lang tid, hvilket Ly også har skrevet til jer på facebook, Vi ses snart.