Så er jeg tilbage i LILLE Danmark, og har været det en uges tid efterhånden..
Synes dog lige jeg manglede at få lidt med om hjemrejsen, da den i den grad var begivenhedsrig, og dermed fortjener at være med, så jeg kan se tilbage på det hele og huske hvor vildt det har været :)

Hjemrejsen startede fra Boracay, hvor vi stod tidligt op og pakkede de sidste ting.. Vi ville have været på stranden, men ingen af os orkede alt det sand mv. vi ville få slæbt med os, så det blev bare til et bad, og så for første gang i LANG tid kunne jeg tage strømper og kondisko på.. Tror sjældent mine fødder har været så glade for mig! Hehe.. De der slippers er altså ikke super behagelige at gå i så længe..

Men vi fik så hjælp til at komme ud til båden som sejlede mellem Boracay og Caticlan, og det gik da også ok.. Men filippinerne skal have penge for ALT.. Det er så vildt.. Vi havde betalt omkring 175 pesos for at blive fulgt til lufthavnen.. Men det var så ex. færgebillet mv.. Og han var absolut ikke til nogen hjælp.. Nu skal det siges at det ikke løb op i mere end max 30 danske kroner.. Men det er også mere princippet i, at ingen gør noget fordi de vil være venlige, de forventer noget til gengæld..
Vi nåede dog ud i lufthavnen i rimelig god tid, heldigvis!!
For da vi slulle til at checke ind, så var overvægtstaksterne pludselig steget fra 150 pesos til 450 pesos pr. kg.. Og de havde INGEN kortautomat.. Så vi var godt gale i skralden, da vi for det første havde DOBBELT-tjekket at vi kun skulle betale de 150 pesos pr. kg, og for det andet fordi man da måtte kunne forvente at de kunne tage kort i en lufthavn!! Den var lille, men ikke SÅ lille..
Og de havde ikke engang en hæveautomat, der skulle vi tage en tricycle tilbage til færgen for at hæve.. Og det nægtede vi!!
Heldigvis havde Cathrine nogle dollars og euro, som vi kunne få vekslet om i en forex-lignende 'butik'.. Så vi klarede den..

Så fandt vi ud af vores fly var forsinket til Manila, og vi måtte IKKE misse flyet videre fra Manila til Shanghai, på trods af vi havde 24 timer i Shanghai, da flyet fra Manila ikke fløj mere end en gang i døgnet..
Men vi kom heldigvis med et tidligere fly til Manila, og jeg tror muligvis det var fordi vi var GODT gale i skralden over det hele..
Så det gik fint, og vi kom godt fra Manila på trods af nogle spørgsmål om vores ikke-eksisterende visum.. Hehe.. Vi havde jo ikke noget gyldigt visum til indrejse, Kathrin og jeg.. Men ifølge "immigrations", så må man opholde sig i Kina i 24 timer når man bare har en flybillet videre, som vi jo havde :)

Endelig ankom vi til Shanghai, og jeg var pænt nervøs for om det hele nu skulle gå så godt som vi havde fået det til oveni vores hoveder.. ;) vi kom til paskontrol, og det gik umiddelbart fint, men så fik hende der tjekkede Kathrins pas pludselig øje på vi ikke havde tilladelse, og eftersom vi jo rent faktisk ville være i Shanghai over 24 timer (hvis man ser bort fra vi skulle checke ind 2 timer før afgang), var det jo et problem.. Så vi blev vist hen i en krog med nogle stole, hvor der i øvrigt sad et par ældre mænd som lignede nogen der havde siddet der i PÆNT LANG tid.. Årh nej..

Men men, vi havde knap sat os, før en venlig engelsktalende (!!!!) kineser bad om vores oplysninger, og om vores adresse hvor vi ville være de næste 24 timer - og puf!! Så havde vi et 24-timers visum free of charge :D

Vi tog så en taxa, efter megen diskussion om pris, ind til Shanghai, hvor jeg havde aftalt med en 'bekendt' vi kunne være indtil vi skulle ud i lufthavnen igen :)

De næste 24 timer bød på den bedste date jeg nogensinde har været på.. Det var ikke super planlagt, hvilket jo nok var det gode ved det.. Kathrin og Cathrine tog om morgenen på marked, mens jeg og Hallur bare havde snakket hele natten, set solopgang på altanen og derfor valgte at slappe af med en film i lejligheden..
Ellers var vi nede og få en kop kaffe og en mango smoothie - sidstnævnte er nok den bedste smoothie jeg til dato har fået!..

Nå, men det hele ender så med at vi bliver pænt skudt i hinanden, stik imod hvad nogen af os havde forventet.. Og han følger mig så ud i lufthavnen hvor jeg har aftalt med pigerne vi skulle mødes - dog efter et hurtigt smut på Burger King ;)

Føler mest af alt jeg lidt er med i en eller anden romantisk film, hvor vi så skal sige farvel, og vi ved begge han først kommer til DK igen 4 uger senere.. Så det var egentlig meget underligt, og altsammen sket på under 24 timer.. Og nu, 3 uger senere, snakker vi stadig sammen, og jeg glæder mig til at få ham hjem, og lære ham bedre at kende!
Pyyh.. Ja.. Det er underligt man kan få det sådan.. Men ja..

Turen hjem gjaldt jo så bare om at have wifi på mobilen helt ud til flyet, og igen så snart flyet var landet, blev mobilen tændt og tvunget på wifi igen.. Haha.. Det var så skørt..

Men men.. Omsider landede vi så i København, hvor vi måtte sige farvel til Cathrine, som skulle have toget til Århus, da hun ellers havde en billet med det konkursramte Cimber Sterling.. :(
Og videre gik turen for Kathrin og jeg.. vi havde et par timer i lufthavnen, og hold da fast hvor var det underligt at være tilbage i Danmark hvor alle igen snakkede dansk !
Efter Kathrin havde fået sig en fransk hotdog og vi havde ventet tilpads længe, var det blevet tid til den VÆRSTE flytur EVER!!!
Ja, vi skal jo så lette fra KBH, og de fortæller der er meget vind.. Vi tænker bare sådan lidt, jaja, hvor slemt kan det være.. RIMELIG slemt viste det sig så..

Vi kører på 'landingsbanen', det må det jo også hedde når man letter, eller hva? Nå, men anyways.. Så kommer flyet op i fart, og så BUMP, så bliver flyet kastet liiige et par meter mod højre, og vi er stadig IKKE lettet!!? Jeg sidder bare og tænker at nu dør jeg, og på SAS og deres lorte fly!!.. Og så letter den hjernedøde pilot alligevel! Og vi får mange flere bump opad, jeg tror aldrig jeg har krammet armlænene så hårdt før.. Hahahahaha!!.. Men i skrivende stund er det nu meget skægt.. Heldigvis var det ikke så slemt i luften, og landingen var heller ikke slem. Såå.. WE'RE ALIVE!!..

Men ja, så kom vi ind i lufthavnen, hvor Simon så ringede til mig og sagde at jeg altså godt kunne hilse, da vi gik udefra, så jeg gik ud fra de stod ved ankomsten hvor de så havde kunnet se os.. Men det var kun Kathrins familie og venner der stod klar, så jeg var helt forvirret.. Far og Simon havde så bare stået et niveau højere oppe, og kom bare et par minutter efter.. Jeg var komplet rundt på gulvet, det var SÅ underligt at være hjemme igen!..

Men dejligt, alligevel må jeg nu indrømme.. Selvom der var MEGA koldt!! Luften var bare dejlig frisk, og det var noget jeg virkelig havde set frem til, selv på Filippinerne havde luften været lidt funky..

Så var det ellers hjem i lejligheden, og få flæskesteg sammen med farmor, farfar, far, simon og Nina :) Det var super hyggeligt, men allerede kl. 20.30 måtte jeg kaste håndklædet i ringen, fordi jeg var så udmattet.. Så kl. 21 lå jeg i min seng.. :)

Velkommen hjem Mike.. ;)