Profile
Blog
Photos
Videos
Hold da op, hvor er der sket meget den sidste uges tid.
Sidst jeg skrev et indlæg, skrev jeg at alt var gået i orden, og gud hvor ville det have været rart, hvis det havde været tilfældet, men det var det desværre ikke.
Efter at have sovet den ene nat på hotel, besluttede en af pigerne sig for, at hun gerne ville hjem til sin familie i Danmark, af personlige årsager som jeg ikke vil komme ind på. Men det var begrundet, og hun havde det ikke godt, da der så ydermere var dårlige forhold her i Kina, og at vi ikke kunne få svar på hvor vi skulle bo de næste dage.
Men vi besluttede os (Helene, Katrin, Cathrine, Reham, Julie og jeg), at tage et smut til Shanghai, da vi alligevel skulle aflevere Helene i Pu Dong lufthavn senere samme aften :)
Så vi fik et hotel, og vi fik dagen efter AAU til at dække de følgende nætter, da der endnu ikke var kommet løsning på boligproblemerne. Helene kom godt med flyveren, og vi var alle kede af hun rejste hjem. Vi var 4 som havde fået et rigtig nært bånd til hinanden, på trods af den korte tid vi har været afsted.
Vi boede så på hotellet, som var rigtig billigt, og utrolig tæt på centrum - og fik trøsteshoppet lidt, til 50-60% i et par fede butikker :D VI ELSKER UDSALG!!..
Da vi havde haft endnu et par fede dage i Shanghai, med lækkert/spændende mad og lange vandreture fordi vi for vild, så måtte vi tilbage til universitetet, hvor vi imidlertid havde aftalt med Jiaxing university at vi kunne bo på deres Hotel som var tilknyttet campus - der var bare kun 2 senge, til os tre personer (Julie og Reham blev i Shanghai, da de også overvejede at tage hjem).
Men vi tog tilbudet, og snakkede med Yvette (tidligere bloginlæg), om muligheden for en ekstra seng, og det virkede slet ikke umuligt. Så vi tjekkede ind efter en tur med metroen, og en tur med et højhastighedstog (300km/t), på hotellet her i Jiaxing. Vi rykkede de to senge sammen, og lagde lagenerne over, så det lignede en stor King Size seng. Vi sov der så i 2 nætter, før vi fik spurgt om endnu en seng, men det var pludselig helt umuligt, og Yvette ville ikke engang hjælpe os - og sagde vi selv måtte finde ud af det. Hun anbefalede os så at tage tilbage til Overseas Studenthouse, siden der på hotellet ikke var hverken WiFi, kølefrys eller vaskemuligheder foruden den ekstra seng (alt dette var på Overseas studenthouse, men der døjede vi jo med skimmelproblemerne).
Det skal lige siges at MEGET få kinesere snakker engelsk, så de begynder blot at snakke kinesisk i stride strømme, og fatter absolut ikke en DYT af hvad vi siger. Så det er ikke bare lige sådan at få en ekstra seng, når de siger nej første gang. :/
Så det korte af det lange, er at vi nu gav op, og efter en nat mere på hotellet, er vi nu flyttet over på det første - Overseas Studenthouse. Vi orkede ikke mere ping pong, og yderligere gættelege. Kineserne siger tit noget, og så dagen efter, mener de noget HELT andet. Så det er bare umuligt at lave en aftale med dem.
AAU havde nogle dage forinden givet os tilskud på 25RMB pr. nat, fordi det har været så turbulent hernede, men det har jo aldrig været om penge, det har handlet om at få ordentlige forhold, så vi ikke bliver syge af at bo her.
Men vi gjorde værelserne HELT rene, og nu er her faktisk meget rarere at være - ydermere brugte jeg lige 350RMB på fornødenheder som el-kedel, badeforhæng og diverse andre ting. Så der er ret rart nu. Jeg fik også fikset min airconditioner, jeg åbnede den bare, og alle fintrene derinde, er ligesom på en tørretumbler.
Da den ikke duede ordentligt, tog jeg dem ud, spulede dem på badeværelset, og satte dem i igen - nu er der dejligt varmt, og jeg er glad :) Håber bare det her er enden på alle vores kontroverser, så vi kan koncentrere os om studierne.
Vi har iskolde klasseværelser, der er ingen aircondition. Og vi sidder på en bænk lavet af et lige stykke spånplade, og et bord ligesådan. Fuldt påklædt. Heldigvis kun 45min pr. gang, så vi kan lave englehop mv. i pauserne for at vores lemmer ikke falder af ;)
Men undervisningen i sig selv er spændende, jeg glæder mig til at have min 3 og 4 lektion i Kinesisk sprog i morgen :D
Så igen, vi har det godt, vi er ved endnu bedre mod nu, og selvom Kina er MEGET anderledes og vi har et kulturchock lige nu, så er jeg sikker på det nok fortsat skal blive en begivenhedsrig rejse :D
Jeg savner jer derhjemme, og håber I har det rigtig godt :)
Krammer herfra
- comments