Profile
Blog
Photos
Videos
Busbilletten til Samara købte vi af Sergio, som ejer det lille hotel, vi boede på i La Fortuna. Sergio er fra Argentina men har boet 20 åri staterne, hvor han havde et lille entreprenørfirma. Billig arbejdskraft udefra fik ham dog til at lukke og starte forfra i Costa Rica. Sergio var ikke overraskende positivt stemt overfor Trump, så han måske en dag kunne flytte tilbage til staterne og leve af sit håndværk.
Natten op til at vi skulle videre blev det uvejr, med masser af regn og blæst. Det gav udfordring til vores udmærkede chauffør, for træer og elkabler lå på kryds og tværs af bjergvejene, og sinkede os yderligere på den lange tur.
Vi var lidt spændte på, hvordan vi skulle komme helt til Samara, som ligger ved Stillehavet. For vores bus gik ikke helt der til, så vi skulle prøve at forklare vores chauffør, som ikke kunne et ord engelsk, at vi skulle sættes af på landevejen til Nicoya, hvor vi så kunne fange rutebilen videre. Som et lille mirakel lykkes det både at blive sat af og fange bussen videre til Nicoya, hvor vi skulle skifte for at komme det sidste stykke ud til kysten.
I Samara går livet langsomt, og det passer os fint. Vi bor igen på airbnb hos Pierre, som er franskmand men har boet mange år på Hawaii. Her har han 3 helt nye huse, som han lejer ud til sådan nogle som os. Han er super flink og hjælpsom, og når vi har slappet af og badet er par dage, skal han hjælpe os med at arrangere nogle oplevelser her.
I huset ved siden af boede der også en franskmand. Og da han rejste her i morges og skulle tømme han sit køleskab, forærede han os alt det dejlige fisk(Tun) og frugt han var kommet til at købe i går, flink mand.
Planen fremover er lidt at gøre som de lokale, nemlig ingenting.
- comments