Profile
Blog
Photos
Videos
Okay så kunne jeg endelig få bloggen til at virke igen!
Men mandag morgen tog vi altså på en motorcykeltur, det bliver kaldt for en easy rider tur hernede :) Hele holdet skulle med, så vi blev delt op i grupper så vi ikke fyldte så meget på vejene når vi kørte. Jeg endte i en gruppe på fire. Og bare for at få det på det rene, så skulle vi altså ikke køre selv, men sidde bag på en vietnamesisk driver :)
Min driver var pisse sød, men han kørte bare så elendigt! Jeg var overhovedet ikke tryg ved at køre med ham. Nu er det jo ikke fordi at vietnamesere er de bedste trafikanter i forvejen, men ham her var bare i en klasse for sig selv. Vi kørte ca. 700 km. på to dage. Men hvor de fleste andre havde store motorcykler med brede sæder, havde min en gammel oldsag fra 60'erne/70'erne, hvor min røv knapt nok kunne være på. Motorcyklerne hernede er ikke så vilde som de er hjemme i Danmark, og de kan ikke køre så stærkt. Men hvis du kører 90 km/t ned af et bjerg på sådan en skrotbunke føles det alligevel rimelig f***ing hurtigt!
Den første dag gik udemærket, jeg sad helt forfærdeligt og var allerede der ikke så glad for at køre med ham, men jeg var ikke noget til det punkt som jeg nåede på andendagen, hvor jeg virkelig troede jeg skulle dø!
Vi skulle overnatte på endnu et homestay, hvor vi alle sammen skulle sove i sådan et longhouse. Om aftenen blev vi underholdt af den familie som boede på homestayet, og vi hyggede os rigtig meget. Vi gik i seng omkring ti-tiden da vi allerede skulle op igen kl. halv syv. Kl. syv skulle vi nemlig ud og ride på elefanter. Det var vildt fedt! Omkring otte-tiden steg vi på motorcyklerne igen. Vi startede med at køre ud til nogle vandfald som lå et godt stykke væk, men det tog længere tid at komme derud end vi havde regnet med, da min driver hele tiden overhalede de andre og kørte forrest, også selvom han overhovedet ikke kunne vejen, og så endte det med at vi farede vild, IGEN! Og så skulle vi til at finde vej tilbage til de andre igen. Da vi endeligt i samlet flok fandt vejen til vandfaldene, styrtede jeg så på motorcyklen med min driver. Vejen var heller ikke særligt god, den var fyldt med sten, sand og huller. Jeg slog mit knæ, men ellers skete der heldigvis ikke noget :) en af de andre drivere gav mig efter styrtet tegn på at jeg skulle sætte mig op bag på hans motorcykel sammen med en pige der hedder Malene. Det gjorde jeg så, og det var faktisk det sikreste jeg overhovedet følte mig på den tur. Så kørte vi hen til vandfaldene på den måde. Vandfaldene var så fantastisk flotte, og stedet virkede bare så idyllisk. Efter vandfaldene skulle jeg køre med min driver igen, og jeg havde det så forfærdeligt med det. Gudskelov stoppede vi tit for lige at strække benene, snakke og ryge, så kunne lige trække vejret igen engang i mellem.
De andre drivere var så sure på min, at hver gang vi stoppede, skulle han lige skældes ud for en ny ting. Han fortjente det så også. Tror også de kunne mærke hvor usikker jeg var på at køre med ham. Det endte med at de sagde til ham at han ikke måtte køre hverken forrest eller bagerst, så de var sikre på at han ikke kørte væk igen. Resten af turen hjem sad jeg nærmest på nåle hele vejen, jeg var så bange for at vi ville styrte igen. Han blev ved med at køre sindssygt. Vi skulle også igennem nogle bjerge på vejen hjem, hvor vejene var meget snoede, og hvor der var svært at se hvad der var rundt om hjørnerne, og alligevel blev han ved med at overhale lastbiler uden at kigge sig ordenligt for. En gang var det ved at gå helt galt, da der kom en modkørende lastbil imod os da han overhalede en anden, men han nåede lige at få snoet sig igennem. Det var først da jeg var blevet sat af på hotellet derhjemme at jeg rigtig følte at jeg kunne slappe af igen.
Alt i alt var det en sindssyg tur. Både forstået på den måde at den virkelig var sindssyg! Men også ved at den natur og de ting vi oplevede var helt fantastiske! Vi så både kaffe, kakao og peberplantager, vi var ude på en mark og lære hvordan farmernes dagligdag var, vi var også hjemme ved en familie der havde pythonslanger, hvor vi både fik lov til at holde en lille og en stor slange. Jeg græd da jeg holdt den lille, da jeg troede at jeg havde fat i halen, men da jeg så kiggede ned for at se hvad jeg holdte ved, var dens hoved kun få centimeter fra mit. Vi havde ellers også holdt en pythonslange da vi var i Mekong Deltaet, og der var det gået helt fint.
Da vi kom hjem tirsdag aften var vi en del der tog i byen og drak os i hegnet, og i går var der mange der begyndte at tage dykkercertifikat. Jeg har besluttet ikke at tage det, da jeg ikke rigtigt føler at jeg brænder for det, og der er så mange ting jeg hellere vil lave hernede. Så i går chillede jeg bare på hotellet med nogle af de andre, og var nede og prøve den kjole jeg er ved at få syet :)
I dag startede vores undervisning om Vietnams kultur og historie, det var rigtig spændende, og vi så en gammel film omkring Vietnamkrigen, og snakkede om Vietnams historie. Efter undervisningen tog jeg på stranden og fik lidt sol, og nu sidder jeg så her :)
- comments
Anders lyder farligt men fedt :)