Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vist ved at være tid igen. Der er nu kun 3 uger igen, og tiden går alt for hurtigt. Siden sidst er der dog også sket en del ting og sager.
Efter vores farveldinner med guiderne fra Borneo, var afsted mod Java tirsdag aften. Da jeg kom ud fra lufthavnen var det som at træde ind i en helt ny verden. Pænt, rent og velholdt, i modsætning til Borneo. På vores 30 minutters køretur hen til hotellet forelskede jeg mig hurtigt i Indonesien. Det er virkelig noget helt andet end Malaysia. Jakarta, hvor vi skulle sove den første nat, virkede som en fed og moderne by, og jeg kunne sagtens have brugt en dag eller to der, men allerede næste morgen skulle vi afsted mod Jogjakarta. 8 timer i tog - en tur jeg havde frygtet. Men det viste sig at vi skulle sidde på første klasse, og turen gik rigtig hurtigt, selvom der ikke var vanvittig meget at lave i sådan et tog.
Jogjakarta viste sig hurtigt at være en meget charmerende by. Ikke så moderne som Jakarta, men pæn og hyggelig. (i hvert fald det jeg nåede at se). Hotellet vi skulle bo på, var over al forventning. Lækre senge, pænt badeværelse(eget badeværelse) tv, minibar. Behøver jeg sige mere? Og heldigvis havde vi hele 5 nætter på Victoria hotel.
Nå, men vi har allerede oplevet en hel del her på Java. En masse køren i bus er det blevet til, og en masse templer. Blandt andet har vi set det kæmpestore buddhistiske tempel Borobudur, som var meget imponerende og havde en masse spændende historier bag. Vi har set risterrasser, en farvet sø, et boblende vulkankrater, kørt rundt i en time fordi vi ikke kunne kommer hen til vores hotel pga demonstration, hørt vulkanhistorie, set et gammelt sultanpalads, set indonesisk ballet, og når ja, så er vi blevet både rige og berømte. Jeg har brugt min første million (10.000 rupier = 6 danske kroner) og alle vil have taget billeder sammen med os. Gotta love Indonesia.
I morgen går turen videre ned gennem Java, mod Bali. Mere eventyr, here we come!
Skriver snarest
- comments