Profile
Blog
Photos
Videos
Fire fantastiske og farverige dage i et af de absolut smukkeste steder i Australien, Broome, er nu ved at vaere ved ende.
Min sidste aften i Perth blev brugt med min fantastiske hostfamilie, the Hunters, hvor vi tog ud og spise paa restauranten, hvor jeg har arbejdet de sidste to maaneder sammen med vores naboer og et par af mine venner, Mandi og Daniel. Mine soede kollegaer tog sig godt af os, og de opfyldte endda mit oenske om at naa at faa en Rimondo's Ribeye, foer jeg forlod restauranten - og saa var den endda gratis som en afskedsgave. Derudover var de gaet sammen om at give mig en afskedsgave, og det var i det hele taget ret trist at tage afsked med dem. Det var en rigtig god aften, og vi afsluttede med drinks hjemme hos os.
Som afskedsgaver havde jeg koebt en sixpack af mine hostforaeldres ynglingsoel, samt lavet en billedramme med seks af mine ynglingsbilleder af familien fra min tid med familien. Matilda var ret begejstret for hendes Peppa Pig bog og ikke mindst hendes mikrofon, som blev taget i brug med det samme, saa hun gav ivrigt koncert med Hannah Montana numre, som jeg har laert hende.
Loerdag morgen stod jeg tidligt op for at faa pakket de sidste ting og gjort mig klar, inden Heidi, Adrian, Matilda & jeg satte kursen mod lufthavnen. Det er aldrig let at sige farvel, men de har som familie faaet en helt speciel plads i mit hjerte, og der var taarer i oejnene paa baade Heidi, Adrian & jeg, da vi skulle sige farvel. Matilda naegtede simpelthen at sige farvel, og efter lidt snakken frem og tilbage indroemmede hun da ogsaa, at hun ikke ville sige farvel, fordi det betoed, at jeg forlod dem og at hun ville savne mig. Men jeg fik mit kys og knuser, og da doerene lukkede i efter dem, kunne jeg endelig lade taarerne faa frit loeb.
Men op paa hesten igen, og Emmy og jeg var klar til vores eventyr. Flyveturen gik til Broome, og begejstringen ville ingen ende tage. Broomes lufthavn er intet at prale af stoerrelsesmaessigt, men vi fik vores bagage og saa var det afsted mod vores hostel. Vi fik handlet lidt ind til morgenmad og frokost, og efter vi havde smidt de ting op paa hostlet, satte vi kursen mod den verdenskendte Cable Beach, som er kendt som et af de absolut smukkeste steder i Australien, hvilket jeg kun kan nikke genkendende til. Vi gik en tur paa stranden, hvor vi endda var saa heldige at overvaere et bryllup paa stranden. Derefter soegte vi op paa 'Cable Beach Sunset Bar and Grill', hvor vi fik drinks og aftensmad, mens vi noed den smukkeste solnedgang nogen af os har set. Jeg kan helt sikkert godt forstaa, hvorfor australierne tager herop paa ferie.
Resten af aftenen blev brugt paa et par drinks paa hostlet, inden vi kroeb i soveposerne ikke mange minutter over 22 - jo jo, det vilde backpackerliv kan vaere for meget, naer man har vaeret vant til at arbejde stort set hele tiden, samt have baade tidlige morgener og sene aftener.
Soendag morgen vaagnede vi op til et af de absolutte hoejdepunkter, nemlig vores foerste stranddag! Med 28 grader i luften og en vandtemperatur paa 22 grader var der jo lagt op til en god dag, og hold da op, hvor var det laekkert at kunne slappe af i solen og bare nyde det laekre vejr. Da vi mente, at vi havde faaet nok sol for denne dag gik vi tilbage op til hostlet, hvor vi fik et hurtigt bad, inden vi igen satte kursen mod stranden, denne gang med et lidt andet formaal. Cable Beach er nemlig kendt for sine kamelrideture i solnedgangen, men eftersom alle disse var udsolgt var vi heldige at faa pladser paa en 'pre-sunset' tur om eftermiddagen. Saa vi fik en 30-minutters ridetur paa en kamel ved navn Rodney, mens vi kunne nyde den laekre natur omkring os. Da vi igen havde foedderne placeret paa jorden moedtes vi med Pat og Terry Graham, svigerforaeldre til en af min soester veninder, som tilfaeldigvis ogsaa var i Broome paa samme tid. De og deres venner havde inviteret os til happy hour paa stranden, saa vi drak et par glas champagne og saa solnedgangen med dem, og de var bare saa soede. De bor egentlig i Melbourne, og de beklagede mange gange, at de ikke er hjemme, naar jeg kommer til Melbourne, da jeg saa kunne have boet hos dem. Men ej var de kommet hjem paa deres campingplads samme aften, foer hun havde lavet en status opdatering paa Facebook om en ung, dansk pige, som kom til Melbourne i tre dage i juli og som manglede et sted at bo, og soerme saa om hun ikke havde held med det! Jeg fik her til morgen en telefonbesked om, at to af deres venner meget gerne vil 'hoste' mig, mens jeg er i Melbourne! Saa nu har jeg et sted at bo i Melbourne!
Efter vi havde sagt farvel og tak til vores nye australske venner tog vi op paa Divers Tavern, hvor vi spiste lidt laekker aftensmad, inden vi igen satte kursen mod hostlet med drinks og kortspil.
I dag, mandag, havde vi saa booket en bil til at udforske, hvad der er omkring Broome. Men der var desvaerre ikke det store, saa vi endte paa Gantheaume Beach allerede midt eftermiddag, hvor vi saa kunne nyde solen lidt, inden vi koerte op til Gantheaume Point. Her klatrede vi ud paa nogen af klipperne, og saa var vi ellers klar til at nyde solnedgangen. Men foer solnedgangen kunne vi endnu engang nyde et bryllup, da et par havde valgt at blive gift ude paa klipperne med den smukke solnedgang i baggrunden. Wow! Efter at have udspioneret lidt kunne vi paabegynde vores picnic med kylling, tyrkisk broed og dips, samt roedvin, alt i mens vi kunne nyde en helt fantastiske solnedgang over havet. Endnu engang maatte vi indroemme at selv denne solnedgang var smukkere end nogen anden, vi har set. Alle disse solnedgange har blot bekraeftet for mig, hvorfor jeg rejser. Den smukke natur, de der oplevelser som efterlader dig maalloes, og foelelsen af blot at vaere et lille bitte individ i en enorm, spaendende verden.
I morgen, tirsdag, tager vi endnu en stranddag, inden vi klokken 18 i morgen aften stiger paa bussen til Darwin, en bustur paa intet mindre en 25 timer.
Nyd de smukke og farverige billeder der kommer op paa bloggen disse dage, de viser blot et lille glimt af de oplevelser, som pt efterlader mig maalloes.
Tak fordi I foelger med!
- comments
Inger Hansen Vi sidder to "unge" mennesker har på Tårnvej, og er lidt misundelig på alt det du oplever, men vi under dig det godt :-). Knus morfar & mormor