Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vores fantastiske rejse gennem Vietnam ved at være forbi og Marie er nu officielt taget tilbage til kolde Danmark! Øv bøv. Vi er misundelige på rugbrød, frikadeller, leverpostej og lakridser, men knap så misundelige på kulde og arbejde, så vi fortsætter rejsen lidt endnu :)
Efter vores dage i Hoi An, hvor vi fik syet lidt tøj, hoppede vi på bussen mod Nha Trang. Det blev til 12 timer i den kære natbus før vi nåede frem til den skønne badeby. Vi fik tjekket ind på hotellet og havde nu knap fem dage til sjov og spas. En af dagene tog vi en gondol over til Vinpearlland, som er en ø lige ude for Nha Trang. Her var der alt hvad vores barnlige sjæle måtte begære! Vi brugte hele dagen på at spille på spillemaskiner, prøve forlystelser, se på flotte fisk og ikke mindst plaske rundt i det fede vandland. Der var også tilknyttet en fantastisk strand til stedet og her fik vi lige en ekstra én på opleveren. Vi havde længe snakket om at prøve parasailing og vi valgte at springe ud i det! Det var både fedt og vildt, og bestemt ikke noget vi fortryder :) om aftenen tog vi gondolen hjem til vores hotel, hvor vi syntes, at vi havde fortjent en take-away pizza på værelset. Mmmh. De næste dage brugte vi på stranden og rundt i byen, hvor vi blandt andet var ude ved et 'wellness' sted, hvor vi fik prøvet mudderbad og mineralpools. Ganske sjov oplevelse, selvom det også var et populært turistmål for vietnameserne. Det var nogle dejlige dage og søndag morgen var vi klar til vores videre færd.
Denne gang skulle vi med bus fra morgenstunden og af billetten fremgik det, at turen ville tage 9 timer, hvilket i sig selv var rigeligt - men det blev til 12 stive timer... Derudover sad vi lige ved bussens toilet, og vietnameserne har nok verdens mindste blærer, for de valfartede trofast til toilettet heeele vejen. Det gav en dejlig aroma til den i forvejen virkelig hårde dagstur. Heldigvis kan vi trøste os med, at det (håber vi) var vores sidste bustur i meeget lang tid.
Vi nåede til Ho Chi Minh City (tidligere Saigon), hvor vi befinder os i dag. I HCM brugte vi dagene på at finde ud af mere om den indokinesiske krig og Vietnamkrigen. Det har været en meget overvældende og spændende oplevelse, men også virkelig bevægende. Man kan slet ikke sætte sig ind i, hvor meget krigene har betydet for landet. Vi besøgte krigsmuseet, hvor vi brugte meget tid på at gå rundt og se billeder og læse beretninger fra krigen. Vietnameserne er den dag i dag stadig påvirkede af de giftangreb, som amerikanerne foretog, da flere af de vietnamesere der blev undfanget under og efter krigen blev født med misdannelser og handikap. Krigen var uden tvivl en helt forfærdelig oplevelse og vi håber aldrig, at vi skal opleve noget lignende.
Forleden tog vi ud for at se de berømte Cu Chi Tunneller, som er nogle rester af de tunneller, som den vietnamesiske modstandsstyrke gemte sig i under krigen. Fra tunnellerne var det muligt at foretage bagangreb på amerikanerne ud over naturligvis at kunne skjule sig for angreb. Opbygningen af tunnellerne var helt vildt fascinerende og det er slet ikke til at forstå, hvor længe de kunne opholde sig på så lidt plads! Tunnellerne var nogle steder kun 60-70cm brede og 80-90cm høje, og mange vietnamesere blev syge og døde under jorden, selvom tunnellerne både husede spisesale og hospitaler. I kan se billeder i vores album, hvor Jesper kravler nede i en tunnel. Denne tunnel er lavet i en turistvenlig udgave og det syntes vi var klaustrofobisk nok! Men det var en stor oplevelse og vigtigt for forståelsen af overlevelsesmekanismen under krigen, så vi er glad for, at vi gjorde det.
Nu sidder vi så på et hotelværelse tæt ved Ho Chi Minh Citys lufthavn og venter på at det skal blive aften, så vi kan flyve til Kuala Lumpur i Malaysia, hvor lidt forkælelse på fem stjernet hotel venter os :)
I går aftes tog vi afsked med Marie, så nu får Jesper et problem, når han ikke har længere har en at slås med hver aften! Ej, vi kommer til at savne vores kære Marie, men nye eventyr venter - og vi ses jo heldigvis til april :)
Hẹn gặp các bạn Việt Nam - det har været en fornøjelse!
- comments
Wahyu that he likes her pirate patch . I told him that he will have to tell her that he likes it the next time he sees her. He thkins she's beautiful and cool now! Your strength in times like this is a testament to your character. I will be praying that her eye gets stronger over the next few months. Love you guys.
Samir Fint ve4der ni fick senare! He4r e4r gre5tt och blf6tt och snf6!Men jag hkdaae upp mig lite pe5 ordet fortauet som jag aldrig sett/le4st ff6rut och som jag antar betyder trottoar som vi se4ger he4r i Sverige. Ja, de4r ge5ende fe5r rf6ra sig pe5 sidan om ve4gen.Te4nk vad man le4r sig pe5 Internet