Profile
Blog
Photos
Videos
d. 6. marts-9. marts
Hervey Bay, ja man kan komme til Fraser Island, men så er der heller ikke så meget andet at lave i Hervey Bay. Hervey Bay er en MEGET stille by, hvor der næsten ingen mennesker er. Det virker meget som en by, hvor de lokale har deres sommerhuse. Hostellet vi bor på, er rigtig lækkert, og vi har swimmingpool, tenniscourt og basketcourt, så det er super dejligt. Der er ikke rigtig nogle mennesker her om dagen, så vi har det meste for os selv. Der er ikke så meget at lave i Hervey Bay, så vi har de her dage set film, ligget ved poolen, og gået nogle ture. Vejret har været meget skiftende her Hervey Bay, men vi har et rigtig dejligt værelse og sjovt nok bor vi på værelse med en, vi også boede sammen med i Alice Springs, så det var ret sjovt. Vi har mødt en hollandsk fyr, der hedder Aaron, som vi har været lidt sammen med de sidste par dage. Det har været rigtig hyggeligt. I morgen tager vi tre dage til Fraser Island, så det glæder vi os til! (-:
d. 9. marts
Det var så dag 1 på Fraser Island. Vi blev hentet kl 8, hvor vi herefter skulle med færgen kl 9 til Fraser. Vi bor på Kingfisher Bay Resort, men i deres hostel afdeling i stedet for Resortafdelingen. Det er et fint sted og værelserne er fine. Vi har været så heldige her den første nat at få vores eget værelse så det er dejligt.
Da vi stod af færgen skulle vi direkte af sted på tur ind i regnskoven, hvor vi skulle med en 4wd bus, da det ikke er rigtige veje, men bare spor som ændres hver dag afhængigt af vejret. Fraser Island er verdens største sandø og huser 42 ud af 80 regnvandssøer i verden, hvor Lake Mackenzie er den mest berømte. Selvom Hervey Bay og Fraser Island ikke er langt fra hinanden, er der stor forskel på vejret, da de i Hervey Bay kun får ca. 1 m vand om året og på Fraser 2 m. Dette vand skal jo så forsvinde et sted hen, og da Fraser er en sandø, suger sandet alt regnvandet og alle bækkene og åerne bliver fyldt op med regnvand. Det reneste vand der er at finde. Vi startede dagen med en gåtur gennem skoven op til en sø kaldet Lake Wakkabo. Pga. den store mængde regn på det sidste er vandstanden steget betydeligt og derfor er hele stranden forsvundet, så vi kunne ikke gå en tur rundt om den. Herefter kørte vi til Central Station, hvor vi skulle have frokost. På denne tur er alt inkluderet, så der ryger lidt mere mad ned end der plejer.. Herefter begik vi os ud på en 2 km gåtur igennem subtropisk regnskov. Den subtropiske regnskov på Fraser Island er den eneste, som vokser i sand. Her så vi en bæk, hvor alt vandet var regnvand. Selve bækken ligger 80 meter over sea level, så der er et godt stykke ned til saltvandet. Efter denne gåtur kørte vi til Lake Mackenzie, som er en sø, hvor der ingen bække eller nogen vandtilførsler er, men selve søen er kun regnvand og sandet er noget af det fineste i verden. Vi var her i et par timer, hvor vi kunne svømme i søen og bare slappe af med lidt eftermiddagskaffe. Det var programmet for i dag så vi blev nu kørt hen til vores Lodge, hvor vi skal overnatte de næste to nætter. Vi har mødt nogle søde piger fra Færøerne og Norge, som vi spiste aftensmad sammen med og hyggede med senere på aftenen. Baren på øen hedder Dingo Bar og er rigtig hyggelig, så her har vi været hele aftenen og spillet spil og fået lidt at drikke. I morgen venter en ny dag på Fraser.
d. 10. marts
Så starter dag 2 på Fraser Island, hvor vi i dag skal køre og se en masse. Dagen startede kl 8, hvor vi skulle køre over til den østlige strand, da mange af seværdighederne ligger her. Vi gjorde stop ved en "sanddune", som er speciel på den måde, at al vegetation er stoppet med at vokse, da der er så meget sand, at træerne er helt dækket. Næste stop var Eli Creek, hvor vi gjorde holdt i halvanden time. Her kunne vi tage en svømmetur eller bare gå mod strømmen og følge bækken. Eli Creek er også en ferskvandsbæk, så vandet var krystalklart. Omkring middag kørte vi mod Champaigne Rock Pool, men inden da gjorde vi holdt ved Mahino Shipwreck, som er et berømt skotsk skib, der gik til grund på Fraser for mange år siden. Vi spiste frokost ved The Rock Pools, hvor vi herefter havde tid til at bade i vandet eller solbade, og heldigvis var solen fremme i dag. Det sidste store stop var Indian Head. Indian Head er et lookout, hvor man ofte kan se dyreliv i vandet. James Cook opkaldte stedet Indian Head, da der stod mange aboriginies på klippen da han opdagede Fraser, og i Europa dengang kaldte man alle indfødte Indian. Vi så dog ingen dyr ved Indian Head. Så gik turen ellers hjemad til Kingfisher Bay, som er en to timers køretur inkl. Pauser. Vi havde et stop i en landsby og ved en klippe, hvor sandet havde skiftet farve. Vi var alle ved at være ret trætte, så vi ville egentlig gerne bare hjem. I aften skal vi have Pasta og Pizza til aftensmad og derefter formentlig have det sjovt i Dingobaren. I morgen er sidste dag på Fraser, hvor vi skal se nogle søer. P.S. Nogle tyskere troede vi var englændere, så vores engelsk må da være blevet noget forbedret siden ankomst!!
d. 11. marts
Så er det sidste dag på Fraser Island, og det har bare været en rigtig god tur med sjove og hyggelige mennesker. I dag skal vi se to søer, som også er lavet af ferskvand, Lake Wabbi og Lake bihinini. Lake Wabbi var oprindelig en å, som blev tildækket af et sandblow, og derved blev det til en sø. Den fortidige bæk førte ud i havet, så de fisk der levede i åen, kunne klare sig i ferskvand og saltvand. Da åen blev dækket til var der mange arter som ikke nåede ud i havet og kun 14 arter formåede at tilpasse sig kun til ferskvand bl.a. Kattefisken som ligner en lille haj. Vi var her i en time og derefter drog vi videre til Eurong hvor vi skulle have buffet til frokost, så vi havde alle bestemt os for at det skulle være vores sidste ædegilde i lang tid. Vi har været heldige med vejret de sidste par dage, men i dag indhentede regnen os, så ved Lake Bihinini kunne vi ikke være ret længe pga. regnen, så vi tog til central station og fik eftermiddagskaffe med verdens bedste småkager. UHM!! Dette var afslutningen på turen. Rent seværdighedsmæssigt kunne vi godt have undværet den sidste dag, men vi har mødt nogle rigtig søde piger fra Færøerne og Norge som vi har været sammen med hele dagen, inden vi skulle med færgen til Hervey Bay.
d. 12. og 13. marts
der er ikke så meget at sige om den 12. marts, udover regn og afslapning indenfor. D. 13. marts tog vi af sted til Rockhampton fra Hervey Bay. Vi kørte i 6 timer, så vi ankom til Rockhampton om aftenen. Mia var desværre blevet syg og køresyg, så hun havde det ikke ret godt den dag. Denne dag vil jeg hellere beskrive vejforholdene mens vi bevægede os længere nordpå. Man kunne tydeligt begynde at se, hvor de store regnmængder havde sat sine spor. Vejene var simpelthen så ringe, og markerne og grøfterne var helt oversvømmet, og tænkte nogle gange, at der kunne være en krokodille.. ja regnen følger ligesom efter os nu, så det stod også ned i stænger i Rockhampton.
d. 14. marts
I dag stod vi op til noget nyt, eller nåh nej, regn er snart normalt hernede. Hostellet er MEGET afslappet og nok det ringeste vi har været på indtil videre, men det betyder ikke rigtig dårligt, for intet slår Nomads! Vi gik hen til supermarkedet og handlede ind, og vi skal have rigtig oksekød i aften, Jubii!!! Men omkring middag holdt regnen faktisk op og vi gik hen til Shoppingcentret, hvor det da også blev til lidt shopping, og vi bestilte billetter til en film i biografen, og vi glæder os! Her i eftermiddag har vi slappet lidt af ved poolen og skal nu snart i gang med at lave aftensmad, inden biografturen i aften. Forhåbentlig bliver vejret snart bedre, for ellers skal vi godt nok til at opfinde nogle nye kortspil, og finde et sted, hvor man kan tørre tøj!
Så har vi været i biografen og det var mega hyggeligt. Meget mærkelig film, men vi havde hele salen for os selv, så vi kunne rigtig slynge os. (-:
d. 15. marts
Ja jeg ved ikke hvorfor, men jeg har åbenbart et indre vækkeur, der siger at jeg skal vågne hver dag kl 6.30. Møj irriterende når man gerne vil sove længe, men hernede står solen op kl 5 og går ned 18.30, så for det meste har vi en tidlig start på dagen og en tidlig afslutning. Mia sov længe i dag. Det trængte hun til efter en dag med sygdom. I dag havde vi aftalt at tage på krokodillefarm. Ret dyrt men en fed oplevelse! Vi blev hentet ca halv et af en sød dame kaldet Robbie. Farmen lå ca en halv time udenfor Rockhampton, så vi skulle køre lidt. Pga. oversvømmelse er turisterne faldet fra, og derfor er der heller ikke længere så mange, der besøger farmen eller Rockhampton, så vi var så heldige at være de eneste på den tur.. Det er egentlig ret ærgerligt, for Rockhampton og Omegn er rigtig skønt (by the way vi har haft sol og 28 grader i dag og ingen regn!) og byder på mange muligheder. Vi har lovet Robbie at reklamere lidt for det længere nordpå, for det er en god anderledes oplevelse end hvad man ellers oplever på østkysten. Tilbage til farmbesøget; Vi blev budt velkommen af en dame, der hed Rossie, som har arbejdet på farmen i 6 år. Inden vi skulle ud at se store krokodiller, fortalte hun os noget historie om stedet. Selve farmen er 186 hektar stor med 3500 krokodiller, alle saltvandskrokodiller, som er de store og de spiser dig! Den største krokodille som er fundet i dette årti, var 8 meter lang og på farmen har de nogle der er 5,4 meter lange, og det er altså langt, så forestil jer lige 8 meter! Vi bevægede os ud i krokodilleterritoriet, hvor vi først så en hun. Rossie fortalte os, at krokodiller faktisk er meget misforstået blandt mennesker, for det eneste tidspunkt de er farlige for os er om sommeren, hvor vi tilfældigvis bader. De angriber os, når de føler at deres territorium bliver krænket, altså vi truer deres produktivitet af æg. Herefter bevægede vi os videre til nogle af hannerne, ikke de største, men de små hanner. Det var sindssygt at se, hvordan de sloges om maden og angreb hinanden. Vores sidste stop var de største hanner. Rocky var den første. Han er 30 år gammel og vejer 440 kg og er 5,4 m lang. Rossie sagde at han kunne blive den næste krokodille på 8 meter pga. hans unge alder. Derefter så vi en jumper dvs. de hopper efter maden, og til sidst den største og ældste krokodille Bachie. De fangede ham i en flod, og det tog dem 3 måneder og 10.000 dollars at fange ham, men krokodille er også et meget dyrt produkt. Skindet koster 15 dollars pr. centimeter og 70 dollars kg for kød. Nogle lever af at indsamle æg i det vilde, og det er en god forretning. For et fertilt æg kan man få ca 20 dollars og en krokodille lægger i snit 70 æg om året, så det bliver en god forretning. Efter turen skulle vi smage krokodille for første gang. Det smager som kylling, altså hvis nogen havde bildt mig ind, at det var chickenpie, havde jeg troet på det.
Da vi kom hjem fra farmen, var vejret faktisk godt, så vi lagde os ved poolen og slappede lidt af, inden aftensmad. Mia er gået tidligt i seng i aften, da hun vist stadig har lidt sygdom i kroppen, som skal ud. Jeg ser bare lidt film i opholdsstuen. Godnat.
d. 16. marts
I dag startede vi dagen med morgenmad og afslapning ved poolen, da vejret startede godt ud. Efter frokost ville vi se den botaniske have, men den lå 6 km udenfor byen, så vi lånte et par cykler. Det var meget sjovt, især at cykle i den forkerte side. I den botaniske have havde de en Zoo og en japansk have. Vi er egentlig blevet trætte af botaniske haver, så vi gik bare i Zoo, for koalaer bliver vi aldrig trætte af. Herefter cyklede vi hjem igen, men det var ikke de bedste cykler vi havde lånt, så min kæde hoppede af to gange, og ingen af os havde prøvet at sætte en kæde på før, men vi klarede det og lærte også noget nyt den dag. Da vi kom hjem fik vi at vide, at der var Rodeo, som vi kunne komme ind at se, så det gjorde vi da! Det var rigtig sjovt at se på og nogle af rytterne var kun 4 år gamle! Vi skulle i aften med natbussen til Airlie Beach, så vi skulle vente i 5 timer på en tankstation inden bussen kørte kl 2.30. det var fint at prøve natbussen, og Mia faldt hurtigt i søvn og havde det fint med natbus, hvor jeg i fremtiden holder mig til dagbusserne, men de sidste stykker vi skal køre er også maks 5 timer så det er ikke så langt.
- comments