Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen folkens
Så er det igen tid til en lille update her fra Tanzania. Vi hat oplevet utrolig mange gode ting, men selvfølgelig også et par overraskende ting.
Vi har haft lidt bøvl med at der ikke er nok for os at lave på Imuma, børnehjemmet. Men det problem har vi taget i egen hånd og prøvet at finde et andet sted, hvor vi også kan være. På den måde kan vi dele vores tid og det vil vi meget gerne. Vi har fundet et dispensary ikke langt fra vores hus, og har fået kontakt til ejeren. Det viser sig at være et meget katolsk sted, men det skal nok blive spændende. Vi skal til samtale med ham i morgen. Vi glæder os rigtig meget!
I denne weekend har vi været på Kigamboni, som er en lille halvø ud for Dar es salaam. Det var meningen at det skulle være en solweekend, men vejret var imod os og det har regnet og været overskyet det meste af weekenden. Men det har været en dejlig afslappende og hyggelig weekend! Men da vi skulle med bussen fra Dar es salaam til Bagamoyo stod vi og ventede på at komme ind i bussen. Pludseligt siger det højlydt bang, sitrede og gnisterede og vi blev lidt bange. Der nåede at gå mange tanker igennem ens hovede i de få sekunder indtil vi finder ud af at det var et lyn der ramte. Det var vildt højt!
I næste weekend tager vi en lang bustur til Arusha på omkring 12-14 timer. Men kun fordi vi skal på safari! Vi har valgt den lange bustur, så vi kan komme i nogle af de store parker. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften!
Der er ankommet to piger mere fra højskolen her til Bagamoyo. Så nu er vi 8 piger. Det er rigtig hyggeligt og vi nyder hinanden lige så meget som muligt, da nogle af pigerne rejser hjem om en måned. Tiden går utrolig hurtigt!
Jeg vil ihærdigt prøve at skrive et indlæg efter jeg har været på safari.
Hav det godt derhjemme så længe (;
- comments
Mor hej Mia sikke et dejligt billede - og sejt, at I selv kikker efter mere arbejde - det er nok heller ikke så tosset, at se et børnehjem mere - måske er der forskelle på, hvordan deres visioner er, for at tage sig af forældreløse børn - glæder mig til at høre om jeres safari :-)