Hej I smukke mennesker.

Det er en lidt kvaestet Mia der skriver blog, efter en "overnatning" i Kuala Lumpur lufthavn, saa I maa baere over med diverse fejl og mangler (og manglerne kender I alligevel ikke :) ). Jeg ved godt det er noget tid siden, men vi oplever bare saa meget, og har saa travlt - saa bloggen er ikke lige det vigtigste. Vi er dog ofte inde og kigge paa alle jeres dejlige hilsner! :)

Siden sidst jeg skrev hvor vi var i Hoi An, Vietnam, har vi endnu engang faaet en masse dejlige oplevelser. Vi tog fra Hoi An mod Ho Chi Minh i det sydlige Vietnam den 26. april, og efter 7 timer i lufthavnen pga. forsinkelser,fandt vi et sted at bo efter at have vadet rundt med rygsaekkene, traette og energiforladte. Det blev kun til en dags tid i Ho Chi Minh pga. forsinkelserne, saa det var ikke meget vi naaede at se. Ho Chi Minh er ligesom Hanoi i det nordlige en hektisk by, og der sker meget. Trafikken er ogsaa her, helt utrolig, og byen er saa stor, at vi trods diverse kort og boeger, havde noget svaert ved at finde rundt. Vi fik set lidt paa gaaben, besoegt deres marked og tog paa tur hele dagen efter. Ho Chi Minh er kendt for Cu Chi tunnellerne, som blev brugt under Vietnamkrigen. I dag kan besoegende komme der ud for at se hvilke forhold de levede under, samt proeve at gaa i tunnellerne, som endda er gjort bredere til aere for turisterne! Vi koerte i bus derud, fik set en film omhandlende krigen, men da kvaliteten var meget daarlig, fik vi ikke meget ud af det. Heldigvis havde vi en rigtig god guide, som selv var en del af krigen dengang, og han kunne med egne oplevelser fortaelle om hvordan nord kaempede mod syd, og om amerikanernes indblanding. Vi gik rundt i omraadet, som mest af alt mindede om en jungle med masser af myg, insekter og andre laekkerier. Vi fik demonstreret hvordan man kom ned i tunnellerne hvis der kom angreb, og saa var utroligt lidt plads der egentlig var, (se album over Ho Chi Minh). Vi gik rundt, og fik set alle de faelder de opsatte for hinanden, saa hvor modbydelige de var konstrueret, og fik et indblik i deres dagligdagsliv ovenover tunnellerne. Der er ikke tilstraekkeligt med ilt dernede, saa de maatte maks vaere der i 5 timer ad gangen, og i resten af tiden brugte de paa at lave faelder,lave mad osv. Det var en rigtig god oplevelse, og man fik et godt indblik i krigen og tunnellerne. Til sidst fik vi lov til at gaa ned i tunnellerne og gaa i gangene. Der var helt moerkt, kun oplyst af smaa spot (Ikke saerlig krigs-agtigt :) ) og utroligt beskidt. Jose og jeg gik alene, men det gik fint. Vi gik/kravlede paa alle fire, og der var virkelig smaat. Man kan slet ikke forestille sig, at mennesker har kunnet opholde sig der i 5 timer, da man automatisk faar lyst til at komme op efter 5 minutter!

Det var egentlig det vi fik set af Ho Chi Minh City, men det var ogsaa det vigtigste. Efter 12 dage i Vietnam, kan man virkelig kun holde af det land. Isaer de smaa hyggelige byer, som giver en glaede og god stemning, som man ikke noedvendigvis finder i de stoerre byer.Det var ret af opleve Vietnam, som et mere udviklet og civiliseret land end Cambodja, men som alligevel havde mange paralleller hertil. Vi har faaet mange gode oplevelser i Vietnam, og ogsaa mange som man glemmer at skrive her - men som indprentes paa nethinden og som giver en samlet opfattelse af landet. Bare alene befolkningen, som er et dejligt folkefaerd!

Efter vores tur til Vietnam, hoppede vi ombord paa flyet til Kuala Lumpur, Malaysia. Wow, er der nogen der har sagt storby?! Det var en vild by, det er klart den foerste og sidste opfattelse af Kuala Lumpur. Vi kom tirsdag og skulle rejse igen fredag, og det var ogsaa nok. For det foerste kommer vi fra Vietnam, som er forholdsvist billigt - til Malaysia som er meget dyrt! Vi havde svaert ved at finde et ordenligt sted at bo, og endte paa et guesthouse med faelles bad/toilet, et lille vaerelse kun bestaaende af en dobbeltseng og en opgang som stank af tis! Og ikke nok med det, saa var alle paa vores guesthouse, maend som var lavet om til damer. Det var altsaa noget maerkeligt noget alt sammen…

Naa, men vi lader os jo ikke saadan slaa ud (selvom man er vant til eget bad/toilet….) Vi stod tidligt op om onsdagen, for at se The Twin Towers, som til sammenligning minder om World Trade Center. Efter de nu ikke findes mere, er Kuala Lumpurs to taarne de hoejeste tvillingetaarne i verden. Som I kan se paa billederne, er der en glas-gangbro imellem de to taarne, og her kan man komme op. Vi stod i koe fra kl. 7 om morgenen, og fik en tid kl. 9! Efter at have set en film om de to taarne med 3D-briller paa, kom vi op paa 41. etage med elevator (heldigvis) og fik et blik ud over byen. Det var helt vildt saa stort det hele var, og i byen Kuala Lumpur har man lavet endnu en by, KLCC, hvor taarnene befinder sig, og hvor, ja hvordan kan jeg forklare det, alt det andet "store" befinder sig. Det var hoejhuse overalt, store shoppingcentre paa over 10 etager, og alt kunne ikke blive stort nok. Det var en flot udsigt over byen, og det var en fed oplevelse. Man kunne dog ikke helt lade vaer med at taenke paa World Trade Center da man stod deroppe… Efter turen her, tog vi i KLCC Aquaria, som selvfoelgelig var udflugtsmaal for diverse boernehaver og skoler denne dag! Men vi fik da set alle de fisk, hajer og skildpadder vi skulle - og kan nu se frem til at se dem under mere naturlige forhold.

Selvom byen er stor, ja saa kan man sagtens moede folk man kender. Da vi var paa vej mod KLCC Shoppingcenter, moedte vi Kamilla og Clara, som vi rejste sammen med i de to foerste maaneder. Vi vidste godt, at de ville vaere i Malaysia, men at vi lige stoedte ind i dem - det var ret pudsigt. Vi tog ud for at spise om aftenen i shoppingcentret Times Square, og ja, nu jeg skriver om hvor stort det hele var, hvad siger I saa til et center paa 11. etager med et stort forlystelsesland indeni?! Det er jo sindssygt! Men nej, paa 5. etage havde de da bygget et forlystelsesland med loop-rutchebane og diverse andre forlystelser. Man foelte sig ikke ret meget hensat til tegneserieland..! Vi fik proevet alle tingene, og maatte med snurrende hoveder gaa hjem efter et par timer. Hjem til vores dejlige guesthouse med alle "damerne" :)

Dagen efter snuppede Jose og jeg bussen til Batu Caves, som er en samling af grotter og templer i udkanten af Kuala Lumpur. Der var 272 trin op, men der var da underholdning undervejs med alle aberne, som rendte frit omkring ved trapperne. De to foeste grotter vi var inde i, var der absolut ingenting ved. Det var naermest bare to store rum, hvori man havde sat et par templer. Men men, alle japserne var da klar med deres kameraer og peace-fingre, saa de maa have syntes om stedet :) Nae, Jose og jeg ville have lidt mere adventure, saa vi hyrede en guide og kom ind i The Dark Cave, som ogsaa hoerer til Batu Caves. Den er 60 millioner aar gammel! Her blev vi udstyret med gummistoevler, hjelme og pandelygter, og saa var det derud af. Det var en stor moerk grotte, saa min klaustrofobi voldte ingen problemer. Her gik Jose og jeg med udstyr og privat guide, og fik set en masse fine ting, alting foraarsaget af en flod, som foer i tiden loeb gennem grotten. Alting derinde var dannet af mineraler, og man kunne flere af stederne se hvordan vandet havde loebet. Vi saa flagermus og grotteperler, og alle de "figurer" som vi saa, tager lang tid at blive dannet. Alene en kubikcentimeter tager 100 aar, og naar man saa hvor store nogle af "figurerne" var, kan man ikke helt forestille sig hvor gammel grotten egentlig er. Det er meget surrealistisk.

Efter vores gode oplevelse i grotten, tog vi ud til noget der hedder FRIM, som er en samling af regnskov, hvori man kan udforske naturen paa haengebroer. De var saa lukkede da vi endelig kom der ud, saa vi fik stukket et kort i haanden, og saa kunne vi gaa en tur. Ej, en skuffelse, det fik vi da ingenting ud af. Da det saa smaat ogsaa begyndte at regne, gad vi ikke det fis mere. Vi begyndte at gaa, i haab om at moede en taxi - men nej. Heldigvis stoppede der en flink malaysisk mand, som ville give os et lift til togstationen. Vi takkede ja (han saa ordentlig ud, mor!), og fik en god oplevelse. Han var muslim (men ikke en god musli, som han sagde) og han fortalte os en masse. Bagefter inviterede han os paa lokal malaysisk mad, hvilket var noget af en staerk oplevelse!! Men soed var han, og vi fik en hyggelig eftermiddag, inden han koerte os til toget.

Vi sluttede dagen af med en omgang bowling med Kamilla og Clara, for i det store shoppingcenter, er der da ogsaa lige en bowlinghal med 48 baner! Hvorfor ikke? :)

Vi sagde farvel til Kuala Lumpur med et besoegi en sommerfuglepark og fuglepark. Ej det var sgu lidt kedeligt! Men vi havde givet det hvide ud af oejnene for at komme ind, saa vi maatte troligt gaa rundt med vores kamera ligesom alle japanerne. Men kulturelle var vi, og det var egentlig ogsaa meget hyggeligt :)

Fredag den 1. maj, efter 14 dage paa egen haand, tog vi flyet mod Bali, hvor Joses foraeldre var paa ferie med et vennepar. Det var en lidt impulsiv handling, da vi bestilte billetterne, men ligemeget hvad, havde vi taget et par dages afslapning paa en oe, inden vores videre faerden paa Borneo. Og Bali, var en god beslutning, for der er jo fred, ro og rigtig dejligt!

Joses foraeldre vidste ikke, at vi kom, og vi havde holdt meget lav profil med det. Jeg fik ringet og booket et guesthouse kun 100 meter fra deres, saa det kunne ikke vaere mere perfekt. Vi kom i ly af natten, og morgenen efter overraskede vi dem midt i morgenmaden. De blev utrolig glade, og meget overraskede!De boede paa et fint hotel, lige ned til stranden og med dejlige omgivelser og pools. Vores guesthouse var over standard end hvad vi plejer, med morgenmad paa terrassen, men i dagtimerne var vi paa deres strand og hotel. Det var rigtig fedt med nogle dage i solen, efter to uger med kulturhatten paa :) Vi fik koebt lidt ind (stakkels Janne og Klaus, der maatte tage det med hjem) og fik rigtig slappet af. Soendag aften var vi ude i en lille landsby og besoege et par, som de har laert at kende paa Bali. De hedder Neelu og Katut, og har en datter paa fire, Butu. Begge arbejder paa restaurant, som kok og tjener, saa vi var ude i deres hus og spise god, indonesisk mad. Vi sad paa gulvet og spiste, da de ingen stole har, og det var bare saa hyggeligt.

Det var nogle skoenne dage paa Bali, og vi afsluttede lige dagene med at vaere en tur oppe i en faldskaerm, spaendt efter en speedbaad. Hold da op, linen var 100 meter, og man foelte sig godt nok ogsaa hoejt oppe :) Sjovt var det, og en flot udsigt over hele stranden fik vi med.

Vi tog fra Bali tirsdag aften, med en viden om, at vi skulle tilbringe hele natten i Kuala Lumpur lufthavn, da flyet mod Borneo foerst afgik onsdag morgen. Men vi var ved godt mod, og selvom man af alle ting, mest oenskede sig en seng da vi landede i Kuala Lumpur, gik natten OK. Selvfoelgelig var der kun de saeder tilbage i lufthavnen, hvor der var armlaen imellem, saa man laa noget kejtet! Men vi fik sovet nogle timer, og der var overraskende mange der brugte lufthavnen som hotel :)

Nu er vi kommet til den malaysiske del af Borneo, i byen Kota Kinabalu, og har ikke faaet set saa meget endnu. Vi ankom traette i morges, og ville aller helst finde et sted at bo. Oev, her er godt nok dyrt!!! Men det maa man jo tage med :) Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet mig af Borneo, men indtil videre ligner det mest af alt bare en asiatisk by, som alle de andre. Vi skal paa en masse ture, og opleve rigtig mange fede ting, saa jeg haaber og tror det bliver nogle skoenne dage paa Borneo med en FANTASTISK natur og dyreliv i diverse nationalparker. Vi ved ikke helt hvor laenge vi skal vaere her endnu, og hele ruten er heller ikke fastlagt endnu. Vi ser lige dagene lidt an, men regner dog med at rejse vest paa allerede paa loerdag. Vi skal jo over og se orangutanger :)

Det var noget af en lang smoere denne gang, men det var selvfoelgelig ogsaa laenge siden jeg sidst har skrevet. Jeg haaber I alle har det godt derhjemme, og passer godt paa jer selv! Vi ses om 5 uger.

Mange varme knus fra Mia.

Der er tre nye albums denne gang :)