Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vågnede allerede kl. 07.00 her til morgen, om det var pga. Varmen eller fordi jeg glædede mig sådan til at skulle snakke med Camilla ved jeg ikke. Kl. 10.00 loggede jeg på Skype og ringede op til Camilla. Det var skønt at høre hendes stemme igen, kan ikke huske sidst vi snakkede sammen. Vi snakkede om alt det vi havde oplevet, og om hvor kort tid der nu efterhånden var til at vi skulle hjem til Danmark igen, noget der så længe har virket total virkeligt. Det sjove var at hun lige var landet i Bangkok, så endnu en gang krydsedes vores rejser. Hun er i byen to dage, så vi aftalte, at vi skulle mødes om eftermiddagen inde i byen, hun blev i mellemtiden forsinket og vi besluttede os i stedet for, at tage ud og spise med de andre fra hendes gruppe. Det var sjovt at hilse på dem igen, jeg kunne ingen navne huske men fik snakket en masse om deres rejse og min egen over maden. Det var sjovt at se, hvor meget deres gruppe mindede om min fra Borneo & Bali, de var også blevet sygt tætte og havde en masse intern humor, jeg aldrig ville komme til at forstå - savnede min gruppe. Mest af alt nød jeg bare at have Camilla hos mig igen, har ikke tal på de gange jeg har lagt og ønsket, hun var hos mig de sidste to måneder. Efter maden smuttede nogle af os ud og fik en drink på en "bar" det var en vogn sat op ved vejen og så ellers folde ud borde og en plastic skamler - -bangkok style!
Camilla og jeg mente vi havde lov til at være lidt kæreste kedelige, så vi tog tilbage til hotellet og sad bare og Snakkede i receptionen som om vi bare var hjemme i Danmark igen, det var ikke til at mærke, at vi havde været fra hinanden i så lang tid - nu glæder jeg mig bare til , at vi skal hjem starte vores liv i Aalborg!
Da Camilla's gruppe stadig har den dumme regel, om at de ikke må have 'fyre', til at sove på værelset, måtte jeg til sidst sige farvel og hoppe i en tuk tuk hjem mod mit hotel, vi aftalte at mødes igen kl. 13.00 i morgen. Turen hjem gik med fulde drøn gennem Bangkoks mørke gader, man kan simpelthen ikke undgå at blive lidt paranoid, når man kører ude midt i et fabriks kvarter i en af verdens største slumbyer. Da jeg efter 30 minutters kørsel, for alvor var ved at overveje at hoppe ud og løbe alt hvad jeg kunne, holdt han pludselig ind til siden lige foran mit hostel. Jeg hoppede op i seng og sov bedre end jeg havde gjort i lang tid.
Elsker dig Camilla<3
- comments