Dagen for et af de absolutte højdepunkter på min tur på Borneo var oprundet. Det var nemlig blevet tid til at ligge Mt. Kota Kinabalu bag sig, et sted jeg vil mindes med lige dele rædsel og stolthed, og sætte kursen mod Sepilok og verdens største orangutang center. Jeg virkede til endelig at være kommet oven på efter de seneste dages diarre og sygdom, så jeg var optimistisk og fuld af energi, da vi begav os afsted på den 7 timer lange køretur fra Mt. K...

Sov det meste af dagen i dag, er stadig total udmattet efter bjerget og min sygdom vil simpelthen ikke slippe. Jeg vågnede med enorme smerter i benene, det føltes som om jeg lige havde spillet 6 fodboldkampe i streg. Jeg fik mig dog kæmpet på benene, og fulgtes med de andre ned til en nærliggende natur park. Selvom vi alle var enige om det var umenneskeligt at skulle gå så meget dagen efter bjerget, var det nu et meget fedt sted. Der var placeret hængebr...

2.marts. 3.marts og 4.marts: Vi skulle op og afsted lidt op a formiddagen, hvor vi skulle sige farvel til Kota Kinablu's byliv og køre mod foden af Mount Kinabalu. vi Kørte et par timer i vores lækre mini busser til mesilau nature resort. Det var en flot tur op igennem bjergene, og vi fik vores første rigtige møde med Borneo's fantastiske natur. Vi blev tjekket ind på et lækkert hostel, MEN jeg havde allerede efter mindre end 3 dage fået jelly belly! Jeg...

Så kom dagen, hvor jeg skulle møde de andre fre Adventure Heart gruppen fra Danmark, for første gang siden, vi mOdte hinanden i vinters. Jeg ankom til huset vi skulle bo i de følgende dage og blev taget vel imod af Benjamin og mr. Telas fyrene som er leder af Adventure Heart hernede. Da jeg ankom var der allerede en af pigerne i huset, Line. Line havde lige som mig rejst rundt alene i Indien forud for vores Borneo eventyr. Vi snakkede om vores ture, om ...

Soendag d. 26. februar Så kom dagen dagen desværre... I dag måtte jeg sætte mig i kiwi bussen for sidste gang og begive mig mod Cristchurch lufthavn, og dermed tage afsked med New Zealand. Der var overbooket på bussen, saa jeg kunne kun komme med til tanaka, som var ca. 200km for lidt! Der var kun en ting en backpacker kunne gøre, frem med tomlen og haabe paa det bedste;-) Der gik lidt over en time, før et ældre par fra cristchurch forbarmede sig ove...