Profile
Blog
Photos
Videos
SURPRISE! Den 21. juni 2014, skulle jeg spise med min søster, på Jensens Bøfhus, en aftale vi havde haft i et par uger. Vi havde aftalt at mødes hos Maria, hvor jeg boede, for lige at få en kop kaffe inden vi skulle ud og spise. Min søster kommer og vi får en kop kaffe, men "pludselig" opdager hun, at hun har fået fars dankort med sig. Så inden vi kunne komme ud og spise måtte vi en tur forbi Tåsinge Boldklub, for at give far sit dankort. Men det var jo ikke bare det! Inde i cafeteriet stod rigtig meget af min familie, og venner og råbte surprise . En aften jeg slet ikke var forberedt på, men glædeligt overrasket over. En aften jeg aldrig glemmer, det var utroligt hyggeligt og dejligt at se alle sammen igen. Den sidste weekend i DK Dagen efter surprise party, tog jeg et smut til jylland for at besøge mine to barndomsveninder fra Vrøgum, Gry og Sofia. Vi havde denne gang aftalt at mødes oppe ved Sofia i Them. Gry havde selvfølgelig Anker, hendes søn med, og Sofia havde Elliot hjemme. To helt fantastiske drenge, på 5 og 10 måneder. Dejligt lige at se dem inden jeg skulle afsted. Den sidste uge i DK! Søndag flyttede jeg fra Maria og ned til Kim for at være nær ham den sidste uge, inden jeg skulle afsted. Det var en utrolig dejlig følelse at have ham i nærheden hele tiden. Medmindre han selvfølgelig var på arbejde. Men bare det at være i samme rum som ham, var rigtig dejligt! At jeg tilbragte de sidste dage hos Kim, var en fantastisk følelse, men gør også bare at jeg savner ham endnu mere i dag! Fredag og sidste dag i DK! (og Første aften i Spanien) Fredag morgen kl. 05.30 blev jeg vækket af Kim som skulle på arbejde. Dvs. vi skulle tage vores afsked. Det var utroligt hårdt og jeg græd lige fra han gik, til at jeg stod op halvanden time efter. Det stoppede selvfølgelig ikke der. Når lugerne først er åbnet er de svære at lukke igen. Jeg skulle forbi bageren efter morgenbrød til familien, og selv derinde græd jeg en smule. Så da jeg ankom hos mine forældre kl. 09.00 på Tåsinge, græd jeg som en der aldrig skulle se sin familie og kæreste igen, og nej nej det stoppede ikke der. Vi skulle sige farvel til min svigerinde, inden vores forældre skulle køre os (mig og min søster) til Nyborg, og så hylede jeg igen. En time efter var tiden til afsked med vores forældre. Så der hylede jeg igen. Men så stoppede det så også for nu. Mette, min veninde hentede mig og min søster i Høje Taastrup for at køre os i lufthavnen, så vi lige kunne få vores afsked der. En hyggelig tur, selvom den var kort. Vi når så lufthavnen, og det er en af de travleste dage i Kastrup lufthavn, så stress-niveauet hos 2x Vestergaard Larsen var en smule højt. Men det hele gik som det skulle, vi kom hurtigt igennem check-in, super hurtig og god service i security, og så var det ellers at ordne de sidste køb og afsted mod malaga. Vi falder hurtigt i søvn, nærmest inden flyet var lettet, stakkels stewardesser eftersom vi sad på forreste række. En time før vi lander, begynder vandfaldet igen, jeg tudede og tudede som jeg ved ikke hvad, jeg savnede allerede min kæreste L I Malagas lufthavn står Allen og mine to niecer og venter på os. Det var et rigtig dejligt gensyn, og gav min eventyrlyst et ekstra boost, nu hvor vi skulle ned på båden. Allen og pigerne havde kørt i 4 timer, til lufthavnen i Malaga, da de ikke havde nået at sejle båden hertil. Så båden lå i Ayamonte, og vi landede i Malaga. Det var en rigtig lang tur til båden, og ca klokken 02.00 lå vi alle i vores senge. Ayamonte og turen videre Morgenen efter spiste vi morgenmad, og pigerne og jeg tog en tur i en park tæt på, som var lavet som en zoologisk have. Dog sov alle dyrene da det var så varmt. Vi fik også pakket vores tasker ud og fik ordnet de sidste ting på båden. Søndag skulle turen gå videre mod Gilbraltar, men først skulle der handles ind. Hvad vi ikke havde tænkt på var, at i Spanien har alt lukket om søndagen, så vi gik til en lille kiosk som havde åben, og fik det mest nødvendige. Så gik turen afsted! De første par timer gik så fint, vi sejlede derud af og det hele kørte bare. Indtil Mette lige skulle ned og tisse, og da hun kom op igen var hun syg! Rigtig søsyg. Efter 12 timers søsyge, 1 x opkast og utallige lure, gik det lidt bedre. Så vi sendte Allen i seng. Rikke og jeg holdte udkig, og Rikke styrede selvfølgelig. Omkring kl. 01 stod Allen op og tog roret igen, jeg kastede lige op igen og så gik jeg i seng. Her til morgen var det dog noget bedre, ingen opkast, men dog en enkelt lur. Vi landede i Gilbraltar omkring 16.00, kom lige på plads, og fik os en ordentlig lur. Rikke og Allen havde ikke fået meget søvn i nat, så det var en velfortjent lur til dem og bare frås for os andre J Her til aften nyder vi en god rom og så står den vidst på afslapning og tidligt i seng. Vi sejler måske mod Ceuta om et par dage! Hav det godt så længe! J - Mette
- comments
Kusine Trine Ej altså hvor hyggeligt :-) Ihhh jeg kunne nu godt lige være taget med på en lille sejltur et par måneder hi hi :-) Glæder mig til at høre mere fra jer :-)
Nullergøj Hvor er det dejligt at læse dine indlæg :) det er super spændende at følge med i dit eventyr :D Jeg savner dig fandeme meget <3
faster Ih, hvor hårdt at læse det sætter følelserne igang. Ønsker jer det bedste. Knus og kram fra faster