Profile
Blog
Photos
Videos
7 dage til at det hele begynder! 7 dage!!!
Jeg sidder med utroligt mange blandede følelser, men mest af alt, er de glade og varme!
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte dette indlæg da jeg har SÅ meget at fortælle. Det er første gang jeg skriver en blog, så jeg må vel bare prøve mig frem og håbe på det første indlæg ikke bliver for rodet.
"Invitationen og beslutningen"
Da min søster spørger tilbage i 2013, om jeg vil med hende, hendes kæreste og mine to niecer ud og sejle rundt i "Camilla" i et år, tænker jeg "wow, fantastisk mulighed, men det kommer ikke til at ske!"
Som den tryghedsnarkoman jeg er, kunne jeg ikke se mig selv tage afsted fra Svendborg, familie, arbejde og lejlighed.
Men efter vi har snakket meget frem og tilbage, og min søster havde snakket meget for dette "projekt," kunne jeg alligevel ikke lade være med at gå og tænke på denne mulighed, denne oplevelse.
Jeg har altid elsket at rejse, jeg elsker at opleve nye ting, men når man så har set det, vil jeg også gerne bare hjem! Det der med at have lysten til det, men ikke tør at tage springet og bryde de faster rammer, fyldte meget i mig!
Men jeg tror inden for meget få måneder, at jeg blev enig med mig selv om, at lige præcis denne rejse, denne oplevelse vil jeg aldrig få muligheden for at få igen! Så til min egen store overraskelse takkede jeg ja til at tage med dem ud og opleve en del af verden!
Da jeg havde taget beslutningen kunne jeg ikke få armene ned igen! JEG skal ud og opleve verden, og endda med min familie!
"Planlægning og Arbejde"
Nu skulle det hele jo egentlig bare planlægges og sættes i værk. Lettere sagt end gjort. Tryghedsnarkomanen (undertegnet) skulle jo bryde ALLE de faste rammer!
Opsige lejlighed var egentlig ikke det store problem, det var mere at skulle sige sit arbejde gennem 10 år op. Afslutte det og sige farvel.
Jeg har arbejdet for McDonald's siden December ´04, og startede som medarbejder på kassen, og jeg kan stadig huske min første dag, som var det igår. Jeg arbejdede mig op, og endte med i April ´12, at få muligheden som Restaurantchef og takkede selvfølgelig JA.
At Søren (Franchisetageren) troede på mig som restaurantchef var jo overvældende i sig selv.
Det har uden tvivl været de hårdeste, men også de bedste 2 år af mit liv. Jeg har lært så meget om mig selv, min grænser og min stædighed at kende. Jeg havde nok ikke lige regnet med at Restaurantchef titlen betød så sindssygt mange arbejdstimer og ansvar. Jeg vidste selvfølgelig godt det ikke var en dans på roser, men jeg blev nu alligevel lidt overrasket. Men de 2 år har gjort mig til den jeg er idag, og jeg er fuldt tilfreds med hvad jeg har opnået. Jeg kan godt forstå McDonald's er blevet kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads så mange år i træk. For det ER Danmarks Bedste Arbejdsplads!
Idag d. 20 juni 2014, har jeg ikke arbejdet på McDonald's i næsten en måned, og der er utrolig blandede følelser. Alle de ansatte var jo min 2. familie, så jeg savner dem selvfølgelig utroligt meget, og er glad for at jeg har set til mange af dem siden jeg stoppede. Jeg savner faktisk ikke så meget arbejdet. Der er kommet en helt utrolig ro over mig, som jeg ikke har oplevet de sidste par år. Og jeg er vild med det! Men engang imellem kan det da godt trække lidt i en. Jeg tænker tit hvordan det går dernede, salg, CSO, gæster osv. Men nyder nu også fritiden rigtig meget.
McDonald's er sgu fantastiskt sted at arbejde, og det har været en del af mig så mange år, så der går nok længe før jeg kan slippe det helt!
"En måneds sommerferie"
Min søster bliver færdig som skolelærer i år. På tirsdag faktisk! JUBII!!
Derfor har det været svært at planlægge hvornår jeg præcis skulle opsige min stilling hos McDonald's. Vi vidste ikke helt hvornår hendes eksaminer lå, men for at være på den sikre side, og for at jeg kunne nå ALLE de ting jeg skulle, valgte jeg at sige op 22. maj 2014. De sidste 3 uger har jeg slappet af, men alligevel ikke fået et ben til jorden, der sker noget hele tiden, mennesker jeg skal se, familie aftener, fødselsdage osv. Men det har været rart at komme ud og have tiden til alle disse ting. Dog er de 3 uger også gået alt for stærkt, for jeg har alligevel ikke nået alle de ting, og set alle dem jeg ville se, og får heller ikke tiden til dem. Men jeg tror også bare jeg må huske på at det er trods alt "kun" 6 måneder jeg er væk, så der burde være rig mulighed for at se disse, når jeg kommer hjem igen!
Jeg sagde min lejlighed op, så jeg skulle være ude den 15. maj, hvilket har været en lidt fjollet men alligevel fin beslutning. Jeg arbejdede jo stadig hos McDonald's og havde masser at se til op til min afsked, så det med at flytte, gøre lejligheden ren og stadig arbejde, var et puslespil der var svært at få til at gå op. Men det gik heldigvis! Men også kun fordi man har en fantastisk familie som har overskud til at give en hånd, til trods for at de også har deres arbejdet!
Jeg flyttede ned til min veninde og kollega Maria, som bor i et lille byhus omkring havnen. Fantastisk lille byhus som jeg håber hun aldrig kommer af med igen.
Til trods for huset jo ikke var mega stort, har det faktisk fungeret rigtig godt! Uvenner er vi ikke blevet, vi har ikke set hinanden så meget, men hygget os, det har vi hvertfald! Er så taknemmelig over at have sådanne en fantastisk veninde der bare åbner døren og siger "ja ja, kom du bare og bo i 2 måneders tid." Og det har været en sand fornøjelse.
"Kæreste og rejse"
Nu ligger landet jo sådan, at jeg blev kærester med Kim for nogle måneder siden, og det at skulle være væk fra ham i 6 måneder, gør utroligt ondt. Jeg er så forelsket, som jeg ikke har været før. Han har slået benene væk under mig!
Jeg er sikker på at vi nok skal klare de 6 måneder, og det hjælper jo også at han kommer og besøger mig på turen.
Jeg havde jo besluttet at tage afsted før Kim og jeg blev kærester, og har ikke haft tanken om at aflyse turen. Men jeg har da gået med tanken om 6 måneder var for lang tid, og at jeg evt. ville tage hjem før, men igen er det en oplevelse for livet og jeg vil ikke undvære den! Så igen 6 måneder skal vi nok klare!
Jeg tror ikke det hårdeste ved at have kæreste og tage ud og sejle, er ikke at se hinanden, men det her med at man ikke kan snakke sammen og sender sms'er hele tiden. Det tror jeg bliver hårdt, men igen er jeg meget positiv omkring det.
Men jeg kan også godt mærke, at jeg glæder mig til at komme hjem til min søde kæreste igen!
Det har dog heller ikke været helt let at få puslespillet om at ses til at gå op siden jeg stoppede på McDonald's. Da jeg stoppede tog jeg en uge til portugal med min mor, for at besøge min søster og co. og hygge med pigerne imens Rikke og Allen lavede det der skulle laves på båden. I denne uge er Kim på kursus i København, så jeg glæder mig rigtig meget til søndag hvor jeg ser ham igen, og til at tilbringe de sidste 4 dage sammen inden jeg tager afsted! Det bliver en hård afsked med den søde og savner ham, når han ikke er omkring mig.
"7 dage til afgang"
Om en uge, rejser mig og min søster til Malaga, hvor vi mødes med Allen og pigerne!
Jeg er utroligt spændt på om jeg bliver søsyg, jeg har ikke prøvet det før, men mon ikke det rammer mig!
Men jeg GLÆDER mig SÅ meget til at komme afsted! Jeg glæder mig til det eventyr som ligger foran mig, og til at være sammen med Rikke, Allen og pigerne, og se hvordan pigerne vokser op. Selvom det kun er et halvt år, sker der dæleme meget! Jeg tror det bliver en hård afsked, og ligner sikkert en hængt kat, når jeg sætter mig i flyveren, efter alle de tårer, men jeg er SÅ spændt!
YAY!! 7 DAGE!!!
Så må vi se hvornår der bliver tid til næste indlæg.
Hav det godt så længe! :)
- Mette
- comments
Karen Rigtig rigtig god tur sødeste Mette! Det bliver uden tvivl den vildeste oplevelse. Glæder mig til at følge med på sidelinien. Stort klem, Karen O
Jeanette Kære Mette. Jeg håber du får en super skøn tur, og at vi lige kan nå at hilse på dig inden du smutter, men du skal vide vi står klar når du kommer hjem.. Knus og god vind din svigermor...