Profile
Blog
Photos
Videos
Det er (næsten) sommer, det er sol, og det er søndag... I dag er vejret simpelt hen skønt i Melbourne. Solen skinner fra skyfri himmel, her er ca. 21-22 grader, og det er søndag, så i dag hygger vi os efter god middag og en tur i byen i går.
I går spiste vi morgenmad/brunch sammen med Emils og Georginas venner. Det var kanon hyggeligt, og det var virkelig sjovt at møde australske unge og studerende og opleve, hvordan de lever. Der er ikke stor forskel fra, hvordan vi selv lever hjemme, men Melbourne er jo også en 'vestlig' by. Det var en super god morgen. Efter morgenmaden kørte Georgina og jeg op til en lille by, der hedder Daylesford, hvor Georginas mor bor. Vi skulle aflevere morens hund Olly, som er blevet passet hos Emil og Georgina et stykke tid. Det var en god landtur, som mindede meget om at være på landet i Danmark, bortset fra vandfaldet Trentham Falls, som vi besøgte på vejen. Det er et stort og enestående vandfald midt i skoven som brusede af liv. Det var rigtig fedt at opleve. I Daylesford afleverede vi hunden og fik en kop kaffte i den meget lille by, der minder utrolig meget om en gammel amerikansk guldgraverby. Den er bygget op på præcis samme måde med den brede hovedgade i midten og husene i forskellige farver og facader langs hovedgaden. Efter kaffen gik vi en tur op ad gaden og tilbage igen, hvorefter vi kørte tilbage til Melbourne. Her var Emil i gang med at lave mad til den middag, vi skulle have med Lotte's danske veninde hernede - Lotte - og hendes kæreste Rupert.
Vi havde en utrolig hyggelig aften med god mad og vin, og en tur ind til en pub på Smith's street, hvor vi drak en øl. Derefter tog vi hjem og klokken var omkring 03.00, da jeg kom i seng. Det var en helt vidunderlig og oplevelserig dag med en masse nye indtryk.
I dag er det søndag; solen skinner, og vi hygger os i haven, indtil vi skal ind til Melbourne Cricket Ground (MCG) og se en footy-kamp i eftermiddag. Emil og jeg har spist pandekager til morgenmad i haven og hygget os. Jeg har siddet og skrevet her på bloggen, mens han har slået græs, og nu skal han arbejde lidt, så han kan tage eftermiddagen fri.
Australsk footy minder om amerikansk fodbold, men adskiller sig ved nogle lidt andre regler og manglen på beskyttelsesudstyr. Spillerne har ikke beskyttelsesudstyr på, men tackler hinanden ligeså voldsomt, som de gør i amerikansk fodbold. Det er lidt voldsomt at se på, men det er enormt sjovt. Jeg glæder mig helt vildt til at se kampen i eftermiddag. Jeg ved ikke engang, hvem der spiller - det er også lige meget; jeg glæder mig bare til oplevelsen.
I morgen tager Georgina os (Emil og jeg) med på en rundtur på Melbourne University, for at få et indblik i, hvordan det ser ud og fungerer. Det bliver rigtig spændende. Det er super fedt, at både Emil og Georgina har mulighed for at lave så mange ting sammen med mig, mens jeg er her. Det er simpelt hen ren luksus - og en rigtig god måde at være sammen på.
Tirsdag skal jeg udforske byen og være rigtig turist-agtig. Det bliver kanon sjovt, og jeg glæder mig til at få taget nogle billeder af byen. Jeg får lige oprettet et album med nogle billeder herfra hurtigst muligt.
Forresten: Jeg har overtaget Lottes telefonnummer, så hvis I vil skrive en besked til mig eller ringe (helst sms), så er nummeret: +61 405473221.
Kan I alle have det rigtig dejligt, indtil vi snakkes ved igen.
Knus Mette
- comments
Skatmand Hey Mus Super sjovt at læse med på bloggen. Hvor kender du Emil fra?
Marie Hornbjerg Det lyder dejligt med søndag, sol og pandekager:-) Hvor er det godt at læse, at du har det godt og nyder livet. Søndagshilsner fra Fyn
Mette Måske spørger jeg dumt... men hvem er du Skatmand? Marie: Håber du nyder søndagen på Fyn :-)
Din far Hej Mette, Spændende søndag, men vi har fået to udgaver af den 21. august:-)
Jesper SKatmand aka Jesper Skat :-)
Deliverance Appreciation for this ionfmartion is over 9000thank you!