Profile
Blog
Photos
Videos
First day in the big city
Vi (Metterne og Mikkel. Rasmus havde vi smidt på et fly hjem i Vegas) ankom til NYC, indkvarterede på vores hostel og gik herefter hurtigt ud i den store by. Vi nåede dog ikke så langt, da vi måtte søge ly for regnen, i den nærmeste Starbucks. Mørket havde lagt sig, da det endelig var blevet tørvejr, og vi gik ned mod Time Square. Time Square var fyldt med turister, og vi forstod hurtigt hvorfor. På Time Square er de mange facader på højhusene, fyldt med hundredvis af kæmpe reklameskærme, der lyser den mørke himmel op. Det var et helt fantastisk syn, og vi gik straks amok med vores kamera.
Ikke på et eneste tidspunkt, har vi taget en metro, bus eller taxa på vores færden gennem New York. Vi har brugt vores bentøj godt og grundting, må man sige. Mange kalorier har vi forbrændt!
Dagen efter vores besøg på Time Square, gik turen ned mod Central Park. En kæmpe park midt i Manhattan, der er så stor, at lyskryds er behjælpelige med at guide trafikken. Vi havde en god lang gåtur derned, hvor vi på vejen kom forbi Empire State Building, St. Patrick Church (her var en gudstjeneste i gang), samt Rockefeller Center. Central Park er et virkelig lækkert og forholdsvis stille område, i denne ellers så travle storby. Der blev da også tid, til lidt shopping, og vi kom forbi det berømte bloomingdales. Vi kunne dog hurtigt konstatere, at dette ikke var priser for fattige rejsende, der har rejst i fire måneder. Heldigvis for os, fandt vi et par mere fornuftige butikker at shoppe i. Vi havde pt. gået hvad der føltes som 100 km., og var alle godt trætte i benene. Men da vi kom forbi Time Square på vejen hjem, kom vi næsten helt tilfældig, forbi det teater hvor Broadway forestillingen Spiderman, for tiden bliver vist. De billige billetter var selvfølgelig udsolgt, men efter lidt overvejelse hoppede vi på de lidt dyrere, og havde nu i ægte New Yorker style billetter til en Broadway Musical to dage efter. En anden ægte, dog ikke så charmerende, New Yorker ting, er at gå overfor rødt i de mange fodgængerfelter. Når man står i sin egen verden og kigger på den røde mand, følger man ofte bare med strømmen, når folk begynder at gå. Dette er ikke smart når den røde mand er tændt, og der kommer gule taxaer kørende imod en. Dum hjemmelavet fodgængerregel i NYC.
Trods problemer med at komme sikkert over fodgængerfelterne, kom vi dog hjem og op igen næste morgen. Denne dag gik turen mod SOHO, Ground Zero og bådtur ud til Frihedsgudinde. Det var en meget hyggelig dag, men vi fik ret ondt i fusserne af at gå byen tynd, især Mette Gry var hårdt ramt hvilket hun lod de andre høre. Egentlig havde vi opgivet at bådturen ud til Frihedsgudinden, da vi først troede at der ville være 1-2 timers kø. Det viste sig heldigvis ikke at være den samme tur som den vi havde tiltænkt, hvor der var en enorm lang kø, men derimod køen til at komme ud på Ellis Island hvor Frihedsgudinden står. Efter en times bådtur på Hudson River kom vi tilbage på Manhattan, og gik en tur op gennem Wall street. Derfra videre op til det charmerende SOHO område der byder på både hyggelige cafeer og gode shopping muligheder.
Broadway day J
Her bød dagen på mere shopping i både SOHO og China Town og lækker frokost i Little Italy. Dagens højdepunkt var klart aftens Broadway show, Spiderman - Turn of the dark. I bedste New Yorker style måtte vi dog løbe det meste af vejen, da aftensmaden forsinkede os. Til trods for ret dyre billetter ankom vi lettere forpustet 19.29 og forestillingen begyndte kl. 19.30. Men vi nåde det = PERFEKT TIMING!
Forestillingen var fantastisk exceptionel og gennemført. Der var dygtige skuespiller, gode sange, fantastisk scenografi og flyvende kampscener hen over publikum. Vi var meget imponeret og helt oppe at køre da vi kom ud, alle enige om at det var den fedeste oplevelse og meget New-Yorker agtigt. Da forestillingen var forbi og skuespillerne havde fået en stående applaus, blev vi af The Goblin bedt om at sætte os ned igen, da han ville gøre reklame for noget velgørenheds indsamling. Her kunne man donere penge, inden man forlod teateret. Derudover var der en lille aktion hvor man kunne byde på noder og musik signeret af Bono. Da budet allerede startede på 1200 dollar blev vi enige om at det ikke lige var noget for os. Det endte med at blive solgt for 2500 dollar.
Nu sidder vi i lufthavnen og venter på at vi kan boarde. Vi kan slet ikke fatte, at vi skal hjem til den virkelige verden. Fire måneders helt fantastisk jordomrejse har nået sin ende, og vi er blevet en masse oplevelser rigere. Til gengæld noget fattigere på bankbogenJ Ses på den anden side!
Tak til alle jer der har fulgt vores færden i den store verden, samt alle jeres søde beskeder på bloggen, det varmer J
- comments