I dag ankom vi saa til Bangkok, hvor vi havde vores sidste dag med gruppen. Daisy og jeg fik snakket med guiden om oer i Thailand, og hvor det ville vare godt at tage hen. Vi endte med at valge Koh Chang. Guiden fik arrangeret for os, at vi bliver hentet af en buschauffor i morgen tidlig klokken 7, som korer os helt til Koh Chang og ikke korer fra os, for vi har fundet et hotel. Planen er, at vi finder et hotel, naar vi kommer til oen for at finde noget billigt. Den private chauffor med minibussen, benzin og farge til oen vil komme til at koste os hver omkring 100 kr. Det kunne vi ikke sige nej til.

Efter snakken med guiden gik vi paa nettet med Fie, Dan, Ida og Camilla fra gruppen, som rejser med os til Koh Chang. Vi tjekkede udvalget af hoteller på oen og besluttede os for at satse på White Sand Beach. Desuden tjekkede vi vejret, som paa danske sider lovede regn, regn og regn. Men paa den thailandske side, som guiden gik ind paa, sagde de regn blandet med sol. De danske metrologer skal vist bare vare sikre, naar de sender folk til Thailand om sommeren.

Ellers startede jeg dagen med at ligge ved poolen på hotellet. Da Daisy kom tilbage fra sin shoppingtur, tog vi ud og besogte nogle skraddere. Vi lejede en taxa fra hotellet, som korte os ud til en skradder, han kendte. Jeg havde overvejet en sommerjakke, mens Daisy havde snakket om endnu en kjole. Det ville passe med, at vi kunne faa taget maal til tingene og saa hente det igen, naar vi kommer tilbage til Bangkok om en uge. Men skradderen var for dyr. Det ville koste omkring 700 kroner at faa syet en kjole eller jakke. Det er jo egentlig ikke saa dyrt, men vi blev nok ved med at sammenligne med de priser, som vi havde haft i Hoi An. Efter forste skradder korte taxa-manden os til en anden skradder, han kendte. Denne var ligesom den forste. Saa vi bad om at blive kort tilbage til hotellet, og det gjorde taxa-manden saa... Dog med et sidste stop. Men denne skradder var ligesom de to andre. Saa ingen ny kjole eller jakke til os i denne omgang. Til gengald kan vi ikke brokke os over prisen på taxa-manden. Vi havde fra start af aftalt 100 baht med ham, der svarer til 20 kr, og selvom han korte langere, end vi havde aftalt, saa holdt han aftalen på de 100 baht. Den var vist aldrig gaaet hjemme i DK!

Om aftenen tog hele gruppen ud for at spise som en slags farvelmiddag. Vi tog ind det samme sted, hvor vi spiste den forste aften, vi var i Bangkok. Herefter delte vi os op og brugte nogle timer på natmarkedet, inden vi modtes igen for at tage på bar. Jeg gik sammen med Fie og Malene fra gruppen, men det skulle hurtigt vise sig, at Fie ikke var sarlig popular blandt salgerne. Hende og Malene startede med at skulle kobe ur sammen, men Fie pressede salgeren saa meget til at gaa ned i pris, at salgeren blev saa sur til sidst, at hun hev urene ud af haanden på dem og ikke ville saalge dem noget. Dernast tog vi ud og saa paa nogle t-shirts. Fie tog fat i en bluse, der hang med nogle klips, og pludselig faldt blusen ned. Salgeren blev saa sur, at hun rev blusen ud af haanden paa Fie og skaldte ud over, hvorfor hun tog fat i tojet. Hun skulle jo bare sporge, og saa skulle salgeren nok hjalpe hende. Det kan vare meget interessant at gaa paa markeder!

Da gruppen modtes igen, startede vi på en bar, der laa nede af en sidegade til markedet. Men der var meget larm, og der blev ved med at komme salgere. Saa vi tog videre paa en bar, som nogle fra gruppen havde fundet. En kampe sportsbar med mange poolborde hvor der ikke var nogle mennesker. Da resten af gruppen tog videre i byen, valgte jeg dog at tage hjem med nogle faa andre. Vi ville hellere vare klar til busturen i morgen.