Heldigvis havde Troels faaet det bedre i dag!! Han kunne ikke huske saa meget af, hvad der var sket, men godt at han ikke var kommet mere til!!

Susan blev dog hjemme med Troels, mens vi andre tog ud til klatring. Her blev vi forst kort ud til de guider, der skulle klatre sammen med os. Her provede vi skostrorrelser og blev derefter kort vak i tuk tuk til det sted, hvor vi skulle gaa fra. Turen gik ind gennem en skov med MEGET mudder, ned gennem en lille aa med stark strom og til sidst en klatretur. Allerede her startede vores klatring, hvor det var paa sten, der var helt glatte og stejle. Men det havde vi ikke faaet noget at vide om fra vores guide, som by the way pludselig ogsaa var forsvundet!! Det viste sig at guiden ikke var taget med, da han havde glemt sin myggespray. Det havde alle vi andre jo saadan set ogsaa.

Efter at have klatret på stenene kom vi endelig op til det sted, hvor vi skulle klatre. Her satte de andre guider reb op, saa man kunne klatre paa forskellige hojder. Jeg klatrede paa en 10 meter og naaede til tops men maatte herefter opgive, da mit kna sagde stop. En kedelig oplevelse men jeg har klatret for, saa dette var ikke den store wauw-oplevelse. Jeg havde dog stadig haabet paa at kunne klatre mere, for det er jo ikke hver dag, man faar denne mulighed.

Klatreturen ned fra bjerget var mere problematisk, da der var nogle af pigerne fra gruppen, der ikke havde det godt med at skulle ned af de glatte sten. Men alle kom ned i god behold. Vi naaede ogsaa kun lige at komme til stedet, hvor tuk tuk'en havde sat os af, for det pludselig begyndte at regne helt vildt. Saa vi har varet heldige med vejret i dag!!

Da vi kom tilbage til byen, stod den paa kagespisning. Den restaurant, vi havde spist frokost paa i gaar, havde en masse forskellige kager. Her spiste flere fra gruppen kage sammen. Herefter stod den paa lidt shopping, og aftenen blev brugt paa hygge.

Vi var nogle fra gruppen, der fik os noget af et syn, da vi saa den storste flue nogensinde. Men da vi i starten saa dette dyr, troede vi først, at det var en stor kakerlak. Den blev ved med at flyve ind i vaggen og kunne ikke finde ud af at komme vak derfra. Da medarbejderen fra hotellet saa kom, tog det ham kun et splitsekund, og saa havde han dyret i haanden. Han fortalte, at det var en flue, hvorefter han holdt den op paa vaggen og spredte dens vinger ud. Den var vel omkring 10 cm i langden, og dette var kun en lille en af slagsen. Medarbejderen fortalte, at de plejede at vare dobbelt saa store. Efter masser af beundring og fotografering satte medarbejderen fluen fri, og vi kunne gaa i seng og sove trygt.