Profile
Blog
Photos
Videos
Vestkysten, Australien - 18 november til 1. december
Saa kom vi til vestkysten med fly fra Darwin til Broome og efter en afslapningsdag med absolut intet paa programmet paa vores hostel, var vi klar til at tage afsted paa endnu en guidet bustur i 10 dage og se hvad Vestaustralien havde at byde paa.
Det er utroligt at se hvor meget forskellig natur, der er i Australien. Efter at have vaeret i nordens tropiske klima med regnskove, vandfald og vilde dyr er det som at vaere kommet til et nyt land her i vesten med kyst, strand og kaempe kloefter midt ude i ingenting. Og lige saa turistet som det var paa oestkysten, lige saa oede er det her paa vestkysten. Det eneste man moeder paa vejene udover faa andre biler er slaassende kvaeg, der spaerer vejen eller emuer.
Tidsforskellen er nu plus 7 i forhold til Danmark og temperaturen startede med 40 grader i Broome og faldt til 25 i Perth. Turen foregik i en stor lastbil-lignende bus og ud af de 20 deltagere, var der 5 drenge og 15 piger, og stort set alle var europaeere. De foerste 4 naetter sov vi i swags (en slags udendoers soveposer) under aaben himmel og i telte, og de sidste 5 naetter foregik paa hostels.
Vi startede ud i Karijini Nationalpark, hvor vi brugte 3 dage paa at udforske alle dens "gorges" der er en slags store kloefter. Saa paa med vandreskoene og saa skal jeg ellers love for at vi fik klatret for alle pengene - ned af stiger, hen af bjergvaegge og isaer ved den saakaldte "spiderwalk" fik vi udfordring. Vi skulle kravle som edderkopper med arme og ben ud til begge sider paa en smal passage med vand under, og saa ellers soerge for ikke at kravle for hoejt op, hvor afstanden mellem bjergvaeggene blev stoerre saa ens ben blev mere og mere spredte og armene ikke kunne naa ud laengere. Paa bunden af de fleste kloefter var der vandhuller og de smukkeste vandfald, saa vi levede naermest i vores badetoej de dage. Vores tur var den sidste i denne saeson fordi regntiden saa smaat begyndte nu, men paa trods af det var alting meget toert og vi saa en del vandfald uden vand, og der var bushfire/skovbrand naer vores camp, saa vi kunne se baade flammer og roeg fra de knastoerre skove.
Gruppen var rigtig god, og stort set alle var mellem 20 og 30, saa der var fest hver eneste aften for dem der lystede, og vi fik i gennemsnittet 4 timers soevn hver nat i de 10 dage, vi var paa farten. Men heldigvis havde vi nogle lange koereture i trucken ind imellem, hvor vi kunne indhente lidt soevn - det var dog knapt saa komfortabelt som om natten, da airconditionen kun virkede halvdelen af tiden, hvilket betoed af vi sad og stegte i 36 grader og var gennembloedte af sved, naar vi kom ud af lastbilen. Mums!
I byen Exmouth havde Mette to fantastiske dyk, hvor hun saa en tigerhaj, skildpadder, blaeksprutter, stingrays (rokker) og zebrafisk. Jeg tog en slapper istedet med baalhygge hele natten paa stranden og faldt omkuld paa stranden naeste dag og snorklede med resten af gruppen, hvor vi ogsaa saa skildpadder, rokker og smaa hajer.
Ellers var resten af turen egentligt mest bare hygge med flotte strande, hvor vi bl.a. saa vilde delfiner komme ind og blive fodret. Vi besoegte kun faa ekstra nationalparker med smaa gaature, men sluttede turen af med sandboarding, hvor vi gled ned af sandbakker med snowboardlignende boards. Men der gik ikke lang tid foer det sjove gik af det, for for det foerste kunne man ikke faa specielt meget fart paa, og for det andet var der ikke noget med lifter ligesom paa skiferie, saa man skulle selv bakse sig op af bakkerne igen... knapt saa spaendende i laengden :)
I Perth havde vi afslutningsfest med gruppen, men da det viste sig, at de var ret strikse med paaklaedningen i nattelivet, saa med klip klappere, shorts og sportssko var os backpackere ikke velkomne paa diskotekerne, saa vi endte paa boessebar istedet allesammen. Og aldrig har vi da set saa mange maend der var gode til at danse og bruge pigetoilettet :) og sjovt nok var der ingen der boed os paa drinks den aften - det var kun drengene i gruppen, der var saa priviligerede :)
Ellers brugte vi bare de sidste dage i Perth og dermed ogsaa sagt Australien til at slappe af i. Man skulle ikke umiddelbart tro det, men man kan sagtens faa en hel dag til at gaa med bare at vaske toej. Isaer naar man ikke har et eneste stykke rent toej tilbage og bliver noedt til at slynge et dynebetraek omkring sig for at gaa ned i vaskehuset og sidde der hele eftermiddagen og vente paa at toejet er toert og rent igen :)
Der gik ogsaa en hel dag med at gaa op i byen og kaste os over den foerste og bedste genbrugsbutik og tosse rundt i flere timer. Isaer Mette gik amok og endte med at gaa derfra med posevis af toej (for at aflevere det meste tilbage igen naeste dag fordi der ikke var plads i tasken :) )
Og vi har faaet set massevis af tv og sofahygget. Vi er totalt i fjernssynsunderskud her paa rejsen, saa det var fedt bare at koble fra og spise en masse chokolade - lige hvad vi traengte til.
Vi har ogsaa moedtes et par gange med dem fra gruppen som vi snakkede bedst med og hygget - og paa de sene hjemture fra de besoeg, har vi faaet oejnene op for ikke mindre end butterdejsovertrukne medisterpoelser eller sausage rolls, som de selv kalder dem - det bedste Shell kunne byde paa paa den tid af doegnet.
Australien har vaeret mega fedt, men vi ser frem til at slaa os ned i Afrika uden at skulle rejse rundt hele tiden. Saa vi begiver os ud paa halvanden doegns rejse med 18 timers flyvning inkluderet og haaber at det er besvaeret og jetlaget vaerd :) Naar vi kommer til Afrika er vi kun en time foran dansk tid, saa telefonsamtaler skulle ogsaa vaere lettere at arrangere.
Da vi nu skal til at befinde os paa samme afrikanske jord i hele 2 maaneder har vi jo ogsaa en fast adresse for en stund, saa soede hilsner med sneglepost er mere end velkomne :) Adressen er:
Saltycrax backpackers and adventure
20 Briza road, Table View
7441 Cape Town
South Africa
Vi er paa hostellet indtil den 5. februar, saa hvis i lyster at sende noget saa saet lige smaa to uger af til det, saa vi er sikre paa at faa det.
God jul i kulden derhjemme :)
// Steffie
- comments