TREK AMERICA TOUR og LAS VEGAS

Slut prut faerdig med USA for den her omgang. Efter 10 timer i et stort og dejligt fly er vi nu landet paa Fiji og er omringet af gaestfri og smilende Fiji-mennesker med blomster i haaret og ifoert spraglede skjorter og kjoler. Der er frodigt med palmer, eksotiske blomster og solskin alle vegne. Lidt noget anden end de forgangne uger som vi har tilbragt i Nevada-oerkenen, hvor vegetationen mest af alt bestod af sparsomme og indtoerrede buske, traer og kaktusser. Det gaelder dog ikke Las Vegas hvor vi sluttede af, men den by er vidst ogsaa helt uden for kategori :)

TREK AMERICA TOUR
De sidste 14 dage er gaaet saa frygteligt staarkt. Vi har laert 11 dejlige medrejsende + en sej og engageret guide at kende. 7 englaendere, 1 japaner, 3 amerikanere og til sidst 1 fra Schweis. En blandet landhandel med en aldersspredning fra 18 til 31 aar, men det har fungeret over al forventning. Transporten er foregaaet via en minibus med en stor trailer bagpaa, og saa har vi ellers tilbagelagt den ene nationalpark efter den anden sammen.

Foerste stop var Grand Canyon - en slags stor kloeft ned i jorden med Colorado River loebene i bunden. Saa langt naaede vi dog ikke ned. Vi noejedes med et hike ned til punktet "Plateau Point" hvor man havde den mest fantastiske udsigt. Turen op igen var dog knap saa sjov, og efter otte og en halv time paa farten hvor vi havde tilbagelagt 20 km, tog vi paa pizzeria og fik et velfortjent serveret maaltid, saa vi ikke selv skulle boevle med at staa ved campingkoekkenet og kokkerere. For det var virkeligt campingferie vi var kommet paa. Hver nat foregik i telt og al mad tilberedte vi selv og der blev vasket op i haanden med vand vi selv kogte . Om aftenen sad vi omkring baalet og hyggede med guitarspil, skumfiduser og uhyggelige vandrehistorier. Aah det var saa hyggeligt, og vi blev rigtig rystet sammen.

Naeste stop var Paria Canyon hvor vi skulle bo paa en ranch hos en rigtig cowboy ved navn Easton. Men inden skulle vi lige naa en helikoptertur ud over Grand Canyon. Wow, en oplevelse. Isaer da helikopteren floej ud over Grand Canyon var fedt. Det var ligesom i en rutsjebane hvor jorden forsvinder under en. Men en dyr fornoejelse - ikke det bedste for vores stramme rejsebudget :)

Hos Easton stod der fest og farver paa programmet. Han soergede for god mad til os og vi supplerede op med cowboy og indianer costumer, og saa var potentialet ellers lagt for en god aften. Alle havde vi koebt ind til hver vores kostume og saa dansede vi ellers hele den lange nat.

Naeste morgen havde Easton sadlet 15 heste op, saa vi fik set omraadet paa hesteryg, inden vi satte kurs mod Monument Valley. Monument Valley er kort fortalt en flad og toer oerken, hvor der ind i mellem staar monumenter af store sandstensbjerge. Her blev vi guided rundt i en vild jeeptur af en Navaho-indfoedt ved navn James. Han tog os ud til alle de smukke steder og fortalte loes om deres historie. I en slags stor og aaben grotte blev vi alle bedt om at laegge os ned og saa fandt han ellers sin floejte frem og spillede og sang for os til solnedgangen. Ganske enkelt smukt! Senere blev vi koert ud til en aaben plads, hvor de indfoedte havde tilberedt stor tacomiddag til os og stegt store steaks over baalet. Efter maden sang og spillede de for os, mens de dansede i deres flotte dragter rundt om baalet. Natten tilbragte i en af deres lerhytter ude midt i ingenting. Dejligt lunt og hyggeligt, og vi blev godt smurt ind i deres roede sand :)

Herefter gik turen til Moab hvor vi fik hiket i stor stil baade dag og nat. Naturen var meget forskellig for hvert sted vi kom, og den her gang var der mange store sten, og selve ruterne vi gik paa var store stenflader der hele tiden skiftede i niveau - det var naesten ligesom en hel tarzanbane at komme igennem. Sandstensbjergene her havde store huller sig som havde dannet sig med tidens loeb og denne form for buer blev kaldt Arches. Vi gennemfoerte ogsaa et hike sent om aftenen, hvor det var saa moerkt at det foeltes som om det var nat og vi blev noedt til at gaa med pandelamper allesammen. Men det var hele besvaeret vaard, for da vi endelig naaede frem til vores maal, spredte vi soveposer ud paa de store stenflader og laa og noed stjernehimlen.

I Moab fik vi ogsaa muligheden for at komme paa Hummer-tour, der var en 3-timers tur med store biler der koerte rundt med os i bjergene paa steder hvor man ikke troede, det var muligt. Nogle steder haeldte bjerget med over 60 grader, men her trykkede foereren bare speederen i bund, og saa maatte os passagerer ellers bare holde paa hat og briller.

Sidste dag I Moab valgte Mette og jeg at spare lidt paa oplevelserne (og pengene :) ) og blev hjemme i lejren mens de andre tog paa hhv. riverrafting, kajaktur og mountainbiking. Vi ville helst gemme lidt at opleve til nogle af de andre destinationer vi kom til, og Colorado River, hvor vandaktiviteterne skulle foregaa, var for tiden temmelig stille, saa riverraftingen ville blive lidt tam her - og det var det Mette og jeg helst ville. Saa indtil de andre kom hjem engang over middag, hoppede vi i vores regntoej, saa vi kunne faa vasket samtlige medbragte beklaedningsdele. Vi fik flere smil af de andre paa campingpladsen, for der var ikke rigtig nogle af dem, der ligesom os havde valgt at tage regntoej paa denne solskinsrige dag :)

Efter Moab gik turen til Zion Nationalpark. Her havde vi vores sidste to hikes paa turen, og de foregik baade paa lands og i vand. Vi startede med et hike til Angels Landing, der bestod af en masse stejle stier der endte ud i en stejl klipperyg som vi kravlede op af kun ved hjaelp af en enkel jernkaede, der samtidigt ogsaa var den eneste sikkerhedsforanstaltning op mod maalet. Der var ikke noget gelaender, saa det var bare med at kigge sig godt for hvor man satte foedderne.

Det allersidste og efter min mening aller bedste hike paa turen foregik i Virgin River. Til at starte med gik vandet kun til lidt over anklerne, men som vi kom op ad floden maatte vi til sidst smide vores rygsaekker og svoemme noget ad vejen. Og ud over det var stenene paa bunden af floden slimede og glatte saa vi skoejtede rundt og var ved at falde hele tiden. Stroemmen i vandet gjorde det heller ikke lettere, men vi havde det fantastisk sjovt og sluttede alle hiket gennembloedte og med smil i hele fem-oeren :)

Om aftenen havde vi stor steak dinner som vores guide, der var uddannet kok, anrettede til os. Mums, utroligt hvilke laekkerier man kan fremtrylle med saa primitive remedier.

Naeste morgen satte vi kurs mod slutdestinationen - Las Vegas. Her blev vi alle sat af paa vores respektive hoteller foer vi igen moedtes om aftenen til stor farvelmiddag, der bestod af en kaempebuffet paa hotellet Luxor. Herefter havde vi lejet en limousine i halvanden time og saa koerte vi ellers rundt i byen, mens vi drak champagne og festede inde i det enorme koeretoej der var udstyret med disko-neonlys og smaa tv-skaerme der supplerede musikken med deres tilhoerende musikvideoer. Ubeskrivelig fed oplevelse! Aftenen sluttede med smaa kig paa forskellige hotellers casinoer, men pga de strikse alkoholregler blev vi smidt ud de fleste steder, da en del af os ikke var fyldt 21 endnu og derfor ikke maatte opholde os paa casinoerne. Saa der doede festen lidt.

LAS VEGAS
Efter vores Trek America Tour var overstaaet blev Mette og jeg yderligere 4 dage i Vegas hvor vi fik tjekket alle de fantastiske hoteller ud. Vores hotel var bl.a. lavet ligesom et Cirkus, mens andre var egyptiske pyramider eller store borge. Vi saa ogsaa to shows. Det foerste var et Cirque du Soleil show ved navn Mystere, der er et helt ubeskriveligt flot gymnastik og akrobatik show med de mest fantastiske kostumer. Det andet show var Disneys Loevernes Konge, der var lavet som en musical. Ogsaa en smuk oplevelse, og begge maatte vi knibe en tare undervejs :)

Og ja, nu 14 dage efter vi landede i Las Vegas, er vi nu paa Fiji'ansk jord (eller hvad man nu kalder det :) ) og er klar til at tage paa afslappet oerundtur den naeste uge.

Tiden gaar saa frygtelig staerkt og vi oplever saa meget - saa det er grunden til at vi ikke har givet lyd fra os foer nu. Men vi har det fantastisk og det haaber vi ogsaa at i har derhjemme i lille DK.

Hils omkring jer

// Steffie