Dagen startede med et bad, hvorefter vi endnu engang pakkede vores store tasker. Efter vi havde tjekket ud, gik vi ned og hævede nogle penge. Louise kunne igen hæve 1.000.000, og har nu på to dage hævet 2.000.000. Mette hævede også 1.000.000, og vi skyndte os nu ned i byen, hvor Mette skulle prøve den nye kjole, og derefter skulle vi hente vores speciallavede sandaler. Kjolen passede ikke helt, så den røg tilbage til skrædderen, og vi kunne så komme igen kl. 15.00. Efter vi havde hentet sandalerne, tog vi ned for at få noget morgenmad/frokost, vi spiste på samme restaurant som i går aftes, det er nemlig en rigtig hyggelig restaurant helt ned til floden. Efter maden, fandt vi en lille robåd, som vi sejlede i, sammen med en gammel dame i 30 min. Hun var ikke så hurtig, og vi syntes det var synd, at hun selv skulle ro med os, derfor hjalp vi hende. Hoi An er jo en by, hvor man ikke må køre på scooter og i bil, (hvilket er super dejligt, da det hele bliver mindre kaotisk) så derfor er det svært at transportere ting frem og tilbage. Vi så en både fyldt med cykler og scootere, som blev transporteret fra den ene ende af byen, til den anden.
Efter en hyggelig tur i den lille båd, gik vi lidt rundt i Hoi An, og vi købte sådan små spiseskåle og spisepinde, samt to større skåle til ris osv. Efter lange forhandlinger, fik vi endelig tingene til en rimelig pris. Efter vi dummede os med de to ananas, har vi virkelig gjort os umage med, at prutte om priserne.

Man kunne godt se på gaden, at det igen er blevet hverdag. Der var ikke så mange lokale på de hyggelige gader i dag, som der var i går søndag. Det er stort set kun turister der går op og ned af utrafikerede veje. Klokken blev 15.00, og Mettes kjole var færdig. Nu passede den perfekt, og vi kunne nu med mange, store, tunge bæreposer gå mod posthuset. Inden da, fandt Louise lige et par bukser, og vi købte også begge nogle dækkeservietter. NU var vi klar til at få sendt en masse ting hjem til Danmark. Efter en time på posthuset, fik vi langt om længe sendt pakkerne afsted, og vi kunne nu få noget tidlig aftensmad, så vi kunne nå tilbage til hotellet, hvor bussen ville hente os kl. 18.00.
Efter en stille og rolig, men dyr, dag, sidder vi nu i bussen på vej mod Nha Trang. Denne gang er vi ikke særlig heldige med vores buschauffør, han kører virkelig råddent. Han kører ind og ud mellem biler og scootere, han dytter HELE tiden, og så stopper vi konstant, for at samle nogle af hans venner, eller hvad det nu er, op. Når vi i morgen tidlig kommer til Nha Trang, håber vi, at det er væsentlig nemmere at finde et billigt hotel, end det har været i Hoi An.