Vi tog nattoget fra Nha Trang til Hoi An, og denne oplevelse gjorde ikke vores indtryk af togene bedre. I Mettes kupe laa der en brugt ble, da hun kom ind i kupeen. Herefter skulle vi selv skifte lagner og tapper, efter de forrige der havde sovet i toget. I Daisys kupe fandt de hurtigt ud af, hvor god hygiejnen paa togene er. Da Dan loftede sin madras for at lagge lagen paa, fandt han masser af mider under sengen. Daisy stod ude paa gangen da Dan opdagese miderne og raabte addd de er over det hele. Efter Daisys traumatiske rotte oplevelse dagen forinden, hoppede hun med det samme op og stod i vinduet. Vi fortalte personalet at der var mider i senge, men der blev ikke rigtig gjort notits af det fra togets personales side af. Saa Dan sov i en af de andre kupeer, da der var tre senge i overskud (Malene og Pernille fra gruppen var blevet tilbage sammen med Anne, til hun kunne fortsatte.) Da vi ankom til Hoi An naste morgen, kom en dame fra togpersonalet ind i Daisys kupe. Hun borstede bare miderne ned paa gulvet, hvorefter hun lagde et nyt lagen paa, og saa var den seng klar til naste passager. Lakkert!

Vi havde faaet at vide, at Hoi An var byen med de mange skraddere. Men vi havde ikke regnet med, der var saa mange. Der laa den ene skradderbutik efter den anden. Nogle af dem var ret store, og andre var ret smaa. Det er nasten ubeskriveligt, hvor mange der laa i den by! Guiden startede med at vise os rundt til nogle af skradderne, til nogle af dem som han ville anbefale. Vi gik kun med til den forste, for vi valgte at tage den paa egen haand. 19 mennesker hos en skradder var bare for mange!

Vi gik lidt rundt i gaderne og kiggede og fandt en skradder, som havde forskellige plancher hangende ude foran. Her havde forskellige turister skrevet paa hver deres sprog, at de gerne ville anbefale denne skradder. Der hang ogsaa fra to forskellige danskere. Vi gik ind og bestilte hver en kjole, og Mette et bukser ogsaa, og fik taget maal til den og fandt stof. Det var en sjov oplevelse at prove og staa og faa taget maal. De to piger, der var i butikken, var nogle sode damer, der ikke var bange for at tage os paa laaret eller roven, naar vi sad og snakkede design med dem. Noget som vi ikke lige er vant til, men som virker, at de var.

Herefter tog vi tilbage til den forste skradder, hvor vi havde varet med guiden. Her fik Mette taget maal til en kjole, som hun havde fundet i en af de andre byer.