Profile
Blog
Photos
Videos
I dag ankom vi så til Bangkok, hvor vi have vores sidste dag med gruppen. Vi fik snakket med guiden om øer i Thailand, hvor det ville være godt at tage hen. Vi endte med at vælge Koh Chang. Guiden fik arrangeret for os, at vi bliver hentet af en buschauffør i morgen tidlig klokken 7, som kører os helt til Koh Chang og ikke kører fra os, før vi har fundet et hotel. Planen er jo, at vi finder et hotel, når vi kommer til øen for at finde det noget billigt. Den private chauffør med minibussen, benzin og færge til øen vil komme til at koste os hver omkring 100 kr. Det kunne vi ikke lade være med at sige nej til.
Efter snakken med guiden gik vi på nettet sammen med Fie, Dan, Ida og Camilla fra gruppen, som rejser med os til Koh Chang. Vi tjekkede udvalget af hoteller på øen og besluttede os for at satse på White Sand Beach. Desuden tjekke vi vejret, som på danske sider lovede regn, regn og regn. Men på den thailandske side, som guiden gik ind på, sagde de regn blandet med sol. De danske metrologer skal vist bare være sikre, når de sender folk derned om sommeren.
Ellers startede Daisy dagen med at tage i shoppingcenteret for at købe taske. Imens lå Mette ved poolen på hotellet, spiste MacD mad til frokost og fik skrevet på vores blog.
Da Daisy kom tilbage, tog vi og besøgte nogle skræddere. Vi lejede en taxa fra hotellet, som kørte os ud til en skrædder, han kendte. Daisy overvejde nemlig en kjole til et bryllup, og Mette overvejede en sommerjakke. Det ville passe med, at vi kunne få taget mål til tingene i dag og så hente det igen, når vi kom tilbage til Bangkok om en uge. Men skrædderen var for dyr. Det ville koste omkring 700 kroner at få syet en kjole eller jakke. Det er jo egentlig ikke så dyrt, men vi blev nok ved med at sammenligne med de priser, som vi havde betalt i Hoi An. Oveni prisen havde skrædderne til gengæld heller ikke særlig meget stof med mønstre, som Daisy gerne ville have brugt til hendes kjole. Skrædderen forklarede det med, at folk gerne vil have det så enkel som muligt. Efter første skrædder kørte taxa-manden os til en andens skrædder, han kendte. Denne var ligesom den første. Så vi bad om at blive kørt tilbage til hotellet, og det gjorde taxa-manden så. Dog med et sidste stop. Men denne skrædder var ligesom de to andre. Så ingen ny kjole eller jakke til os i denne omgang. Til gengæld kan vi ikke brokke os over prisen på taxa-manden. Vi havde fra start af aftalt 100 baht med ham, der svarer til 20 kr, og selvom han kørte længere, end vi havde aftalt, så holdt han aftalen på de 100 baht. Den var vist aldrig gået hjemme i DK!
Om aftenen tog hele gruppen ud for at spise som en slags farvelmiddag. Vi tog ind det samme sted, hvor vi spiste den første aften, vi var i Bangkok. Herefter delte vi os op og brugte nogle timer på natmarkedet, inden vi mødtes igen for at tage på bar. Mette gik sammen med Fie og Malene fra gruppen, men det skulle hurtigt vise sig, at Fie ikke var populær blandt sælgerne. Hende og Malene startede med at skulle købe ur sammen, men Fie pressede sælgeren så meget til at gå ned i pris, at sælgeren blev så sur til sidst at hun hev urene ud af hånden på dem og ikke ville sælge dem noget. Dernæst tog vi ud og så på nogle t-shirts. Fie tog fat i en bluse, der hang med nogle klips, og pludselig faldt blusen ned. Sælgeren blev så sur, at hun rev blusen ud af hånden på Fie og skældte ud over, hvorfor hun tog fat i tøjet. Hun skulle jo bare spørge, og så skulle sælgeren nok hjælpe hende. Det kan være meget interessant at gå på markeder!
Da gruppen mødtes igen, startede vi på en bar, der lå nede af en sidegade til markedet. Men der var meget larm, og der blev ved med at komme sælgere. Så vi tog videre på en bar, som nogle fra gruppen havde fundet. En kæmpe sportsbar med mange poolborde hvor der ikke var nogle mennesker. Vi valgte dog at tage hjem med nogle få andre, da resten af gruppen tog videre i byen. Vi ville hellere være klar til busturen i morgen.
- comments