Shanghai - tænk at jeg nu sidder her på den anden side af jorden og skriver en hilsen til jer.

Jeg sidder på vores hostel og skriver nede fra opholdsrummet, rundt om mig sidder flere af de andre også og sender hilsener hjem - selvom det ikke er længe siden vi har set hinanden sidst, er der meget at fortælle fra en helt ny verden:)

Tirsdag var Store-rejsedag med stort S - sommerfugle i maven, nervøsitet og spændthed.. Faktisk var det denne dag jeg glædede mig mindst til at komme af sted, det var kommet lidt for tæt på og hele tiden strejfede tanken mig "Hvad er det jeg har gang i". Det var svært at sige farvel til venner og familie. Men skulle det ikke også helst være det…

Med et stort sovehjerte gik flyveturen dejlig hurtig, selv under landing sov jeg og vågnede først da vi var landet (Uden propper eller ondt i ørene som jeg ellers altid får). Udenfor blev vi ramt af en vild varme, pyh.. Så er vi alligevel langt langt væk hjemmefra, selvom det er svært at forstå. Luften er så "tung" og "klistret", man føler at man rammes af et lag skidt - hvis i forstår hvad jeg mener. En af pigerne sagde da vi kom ind i lufthavnen - Der lugter allerede af nudler overalt - og hun havde ret, der var faktisk en svag lugt af nudler:)

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte med at fortælle om mine oplevelser på bar 2 hele dage i Shanghai… Her får i en masse af mine oplevelser og indtryk…

På gaderne kører bilerne som det passer dem, selvom der er grøn mand må man passe på sig selv. Har set flere kinesere række hånden ud (I kan forestille jer en snobbet hånd) for at stoppe bilerne. Så at lære børnene i børnehaven at grøn mand betyder stå og rød mand gå er nok ingen let sag. De kører rundt på scootere overalt.

Kineserne er ikke blege for at lave en snotter på gaden, de hakker og spytter på gaden som det mest naturlige - det er det måske egentlig også, men… Kineserne er et sjovt folkefærd… De ser egentlig ikke særlig glade ud, men er utrolig flinke og hjælpsomme. Har lagt mærke til at mange både mænd og kvinder har en lang lillefingernegl, nogle også en lang tommelfingernegl. Har hørt rygter om at de bruger den når de er på toilet til at skrabe alt væk med, men også at det er et statussymbol at have en lang negl.

De allermindste børn som kan gå, har et stort hul i deres bukser, så de straks kan sætte sig ned og tisse overalt på gaden.

Generelt er folk super flinke til at hjælpe, men flere bliver forlegne fordi de ikke kan snakke engelsk. En mand ved metrostationen hjalp os med at finde vej, han snakkede kun kinesisk, rigtig langsom, som om han skar det ud i pap og skrev de kinesiske tegn i luften - vi fattede ikke en dyt, men takkede bare, så godt som vi nu kunne på kinesisk "Xie xie". Vi har allerede lært at sige flere ting, fx Hvor er toilettet?, tak, farvel, ja, nej, Du er smuk, jeg hedder, nej ellers tak, undskyld…

I går var vores første hele dag i byen. Der tog mig, Sidse og de to piger vi bor sammen med på vores hostel ind til den gamle bydel. Der var så kontrastfyldt, blandt gamle fine kinesiske huse med buede tage stak kæmpe skyskrabere op. Der var smalle gader med gadekøkkener, udsigt ind til små snuskede huse og vasketøj hængende over hovedet - der var fyldt med stemning. Her var vi resten af dagen, for man kunne bruge lang tid på bare at gå rundt og kigge. På gaden så vi et afgnavet fiskeben - de spiser jo alt og først i munden sortere de ben og knogler fra og spytter dem ud. Angående maden - det er vildt billigt.. Den første aften spiste vi 6 piger på restaurant for 75kr. En ret med nudler/ris, lidt grøntsager og kød kan sagtens koste 15-20kr. Generelt er ting utrolig billigt så længe det er lokale butikker og ikke vestlige shoppingcentre. Det er ufattelig hvor hurtig man tilpasser sig disse priser og synes hurtig at 50kr. for aftensmad er dyrt - utrolig.

"One minute of fame" - Det er så sjovt, rigtig mange kinesere kommer hen og spørger om de må tage et billede sammen med dem. De kan også finde på bare at stoppe op og tage et billede af os uden videre. Vi har oplevet at forældre nærmest skubber deres barn hen imod os for at få et billede af barnet sammen med os.

I dag mødte vi en kinesisk pige fra Hongkong som var i Shanghai alene, vi kom til at snakke med hende og hun flugtes med os rundt. Det var spændende at lære lidt kinesisk og ellers stille nogle af de spørgsmål omkring alt det vi havde oplevet. I dag var målet at se "The Bund" - en attraktion som skulle være den største og vigtigste at se, nu vi var i Shanghai. Det er et udsigtspunkt ud over byen med floden i front og høje oplyste (Blinkende og i forskellige farver) skyskrabere. Her var der fyldt med mennesker overalt og ja.. Det var vel egentlig sådan jeg havde forestillet mig Shanghai, masser af kinesere overalt og neonoplyste bygninger og skyskrabere.

Der er flere butikker vi kender, har bl.a. set Vero Moda, Only, Mc Donald, KFC, Zara, H&M… Når vi kommer ind i fx en tøjbutik bliver vi budt velkommen og de følger os rundt i butikken, kigger man på noget spørger de straks "You like?", "Which size?" osv. I Vero Moda oplevede vi det især. Anne Christina, som jeg bor med på vores hostel, prøvede en kjole og flere af ekspedienterne hjalp hende med at sætte den ordentlig, finde et bælte og jakke til og give hende det på. Da de hørte at vi var fra Danmark nærmest hoppede og klappede hun i hænderne og løb glad hen og fortalte sine kollegaer det. Det er nogle rigtig søde piger vi bor på hostel sammen med, Steffanie og Anne Christina. Det er ikke så meget vi har fået snakket med de andre. Vi griner rigtig meget og de er meget åbne. I går aftes var vi, selvom klokken var 1 om natten her, slet ikke trætte, så lå og snakkede og blev overtrætte og vrøvlede og grinte.

Nu er klokken 00.45 og Steffanie og Sidse er ved at finde ud af hvordan air-conditionen virker. Imorgen tidlig vil jeg sende denne hilsen.. Og så skriver jeg en anden god gang:) Knus fra Shanghai