Profile
Blog
Photos
Videos
Efter nogle forfærdelige, forfærdelige dage med nogle meget ubehagelige oplevelser og fejl fra Kilroy og Green Lion (mit frivillige arbejde) lykkes det mig endelig i går sent aften, at ankomme til Umphang. De tog rigtig godt imod mig og var allesammen meget søde og chokerede over den oplevelse jeg havde haft i Bangkok og problemerne med Green Lion.
Så efter en god nats søvn, uden nogle bekymringer, vågnede jeg op til en fantastisk morgenmad bestående af pandekager med frugt, æg og toast. Kl 9 var sad vi klar i vores truck og blev kørt ud for at fælde banantræer. Det skulle vise sig at være lidt af en opgave! Vi fik tildelt en machete (en lille kniv/sabel/sværd ting) som vi skulle fælde træerne med, hvorefter vi skulle skære dem halve og pille dem. Men det var super sjovt og hårdt!
Da vi havde gjort det blev vi kørt ud til et øde sted hvor jeg havde mit første møde med elefanterne! 3 fantastiske elefanter på 14, 30, 40 år - hvoraf den ene er gravid. Vi fodrede dem med træerne og forklælede dem med bananer nu og da. Det var en kæmpe oplevelse at være så tæt på dem, deres snabler var overalt! Og de stjal nærmest bananerne ud af hånden på mig.
Endelig blev det tid til at ride på dem! Vi var to på hver elefant og jeg fik den ældste. Det er faktisk rigtig svært og hårdt at ride en elefant, men virkelig sjovt og en fed oplevelse! Det var dog kun en kort ridetur i dag, da vi også havde andre ting på programmet.
Efter en lækker frokost bestående af pastasalat med kylling, sagde vi farvel til elefanterne og kørte videre til et vandfald. Her badet vi i vandfaldet, klatrede op og hoppede ud. Det var super sjovt og selvom det var iskoldt, var det en fed oplevelse.
Vi ankom til vores Guest House omkring kl 16, hvor vi tog et tiltrængt bad og herefter gik jeg og to af de andre piger ned på en lille kaffeshop, hvor vi drak varm kakao og tøsesnakkede lidt. Vi sluttede af med en tur i 7/11 og gik herefter tilbage til vores Guest House hvor vi fik serveret aftensmad.
Her til aften har vi bare slappet af og hygget os. I morgen skal vi igen ud og fælde banantræer, fodre og vaske elefanterne. Og senere ud og besøge en lille lokal landsby, hvilket jeg glæder mig meget til.
Det er rart at der er kommet ro på igen, efter 3 rigtig hårde dage. Nu vil jeg nyde de næste 2 uger i selskab med elefanter og søde mennesker.
- comments