Siden vores sidste blog er der sket en masse spaenende. Vores saakaldte plan holdt desvaaere ikke andet end to dage og saa lavede vi vores foerste aendring, saa det er jo typisk os.
Vi ar saa heldige at blive inviteret til et nepalesisk bryllup, derfor endte det med at vi maatte droppe vores plan om at tage til Nagakot.
Vi var med baade til selve bryllups cermonien og til fest hos gommen dagen efter.
Til bryllupet blev vi ifoert sari, tikka og roede smykker, det viser sig saa at de roede smykker symbolisere at man er gift, men det var nogle vores kaere "mor" gav os. Dette var sikkert for at skaane os for de vaerste tilbud, men alligevel var hun ved at gifte os vaek flere gange. Naa men tilbage til selve bryllupet: Paa vej ud til templet koerte vi i taxa med bruden, som de eneste dette var lidt maerkeligt da hun jo overhovedet ikke kender os. Vi blev lidt som hendes brudepiger. Selve bryllupscermonien tager flere timer, de skal igennem rigtig mange ting, blandt andet skal bruden gaa med den kande og haelde noget vand omkring den stol manden sidder paa, og mange andre sjove og underlige ting. Da vi var med til bryllupet fra brudensiden, saa sad vi et sted, og gommen og hans gaester var et helt andet sted. I foelge Nepals traditioner skal bruden se ked ud af det hele tiden, plus hun SKAL graede naar hun forlader sin egen familie, og bliver koert hen til manden familie, hvor hun nu skal bo. Som insider viden ved vi dog at vores brud var rigtig glad for familiens valg. Hun sagde til os at hun altid ville huske hendes bryllupsdag, fordi vi "hvide" var der. Ikke fordi det var en god dag, men fordi vi var der.
Dagen efter var selve festen, og bruden var rigtig glad for at se os igen, da hun ikke troede at vi ville dukke op. Turen ud til gommens familie, var utrolig smuk, og lang paa trods af at det kun var 14 km. tog det omkring 1,5 time at komme derud. Vi kunne heller ikke blive koert helt til doeren, nej vi maatte skam gaa et langt stykke, for hans familie bor langt ude paa landet. Vi fik saerbehandling, vi blev nemlig vist rundt i hende nye hjem, eller det vil sige hendes sovevaerelse. I sovevaerelset saa vi vores gave til bruden havde faaet en aeresplads :) Vi havde lidt ondt af hende, da hun er en bypige og var vant til at bo i et "moderne" hus og nu skulle bo i et mudderhus langt ude paa landet. Hun spurgte os flere gange om vi ikke synes hendes nye hjem var smukt, saa her maatte vi lyve lidt, eller omraadet er utroligt smukt, men der er bare ingenting. Mette sagde senere, at hun nok hellere ville bo i hestenstalden derhjemme :)

Situationen paa boernehjemmet er saaledes, at de tre Tamang drenge har forsoegt fulgtforsoeg flere gange, og den ene gang lykkedes det sgu, men de blev "fanget" igen af de andre boern. Vi tror at grunden til at de bliver ved med at flygte er, at de tror deres mor stadig er derhjemme, de ved ikke at hun er doed, og der ingenting er at komme tilbage til. Vi synes det er forfaerdeligt, men det er igen en af de store kultur forskelle. Her synes de nemlig at boernene skal skaanes for den viden at moren er doed.

D. 10. maj tog vi til Pokhara, bus turen tog 7 dejlige lange timer. Vi brugte eftermiddagen i Pokhara i regnvejr og med varmkakao.
D. 11. maj startede vores trekking tur, men pga. stjerke maatte vi starte turen noget tidligere nemlig kl. 4.00. Turen startede i Nayapul som betyder new bridge. Foerste dag gik vi laengere end forventet. Det stykke som vi gik laengere var saa mega haardt, det var 3280 stentrin, men vi naaede frem til Ulleri. En halv time efter vi var kommet frem startede noget af et uvejr, det haglede, regnede og var pisse koldt. Vi havde faaet det bedste vaerelse angaaende udsigt, men vi havde saa bliktag, og saa larmer halgvejr altsaa en smule. Vi vaangede op til det dejligste vejr og smukkeste udsigt, hvor vi kunne se bjerget Annapurna South og Machhapuch, som betyder Fish tail. Fish tail var ogsaa det foerste bjerg vi saa paa vores trek inden taagen tog over og gemte det.
Anden trekking dag, der gik vi fra Ulleri til Ghorepant som betyder Pony water, og det var bare e-straight up (som vores guide ville have sagt det) Vi var lykkelige over at vi havde taget det stykke, som var haardere dagen foer. Den by vi kom frem til, var bare den hyggeligste lille by med blaa huse og idyl. Dog var der PISSE koldt, vi sad i vores varmeste toej, helt op af en pejs, vi krammede den faktisk naesten. Vi var de eneste der boede paa vores guest house, hvilket var lidt hyggeligt :) Igen synes vores guide at vi gik alt for hurtigt. Tit naar han siger vi mangler en timer, mangler vi ca. 10-15 minutter. Derfor forkortede han morgenturen fra 1,5 time til 45 min. Saa vi kunne sove lidt laengere. Vi skulle nemlig foerst op kl. 4.20.
Trejde dag, vi gik kl. 4.30 for at komme op til vores hoejst punkt paa turen, nemlig Poonhill (3210 meter over havet), her skulle vi se den smukkeste solopgang mellem de fantastiske bjerge, Dhaulagiri (white mountain), fishtail, Annapurna Range og Annapurna South. Paa turen derop troede vi at vi skulle doe, det var koldt, moerkt og mega haardt. Kathrine havde dagen foer faaet ondt i ryggen, og denne tur gjorde det ikke bedre. Plus ingen af os kunne rigtig traekke vejret. Vi naaede maalet, og gik tilbage til vores guest house, hvor vi holdt en pause, inden vi skulle ud og trekke igen. Sammenlagt hele denne dag trekkede vi i 8 timer. Anden del af trekken gik ned, op, ned og ned. Det var en op og nedtur :) Vi havde det dog sjovt, vi spurgte vores guide om de sjoveste spoegsmaal, nogen gange maa han havde taenkt at vi var tosset, men vi laerte en hel del om Nepals kultur og historie. Paa turen saa vi aber, vi ved ikke hvad de hedder, men de er hvide med sort hoved og lang hale. Vi gik ogsaa igennem en rhododendron skov, denne blomst er deres nationalblomst og hedder paa deres sprog en Lali gurash. Vi havde igen en haard opgang, vi fik af vide at det var lige op i en time. Efter 10 minutter holdt vi en pause(vi havde gaaet 354 stentrin), hvor vi troede vi havde 45 min tilbage ihvert fald, men vores guide fortalte os at der kun var 15 min. tilbage. Han var igen rimelig imponeret. Han synes vi er nogle af de bedste han har haft med paa tur, hvilket overrasker os, da vi ikke troede vi kunne noget, da vi ikke har nogen kondotion.
Paa vores sidste trekking dag gik vi fra Ghandruk til Nayapul, det var sgu en nedtur, haha. Vores guide var nu traet af at hoere paa spoergsmaal om brylluper, sari og tikka'er, saa vi fik sgu en times undervisning i Nepals historie og isaaer deres krige.
Vi havde saadan glaedet os til at komme paa trekking, fordi vi havde faaet at vide at maden var vildt god, og vi slap for Dal Bhat. Det vidste sig saa vi blev vildt traete af maden i bjergne, og naesten foelte savn til Dal Bhat.
Vi kom tilbage til Pokhara, hvor vi skulle moedes med Linnea den anden danske pige fra boernehjemmet.
I Pokhara fik vi verdens daarligst gang massage, Linneas var god, dette skyldes at hun kunne ligge ned og fik massage af dame. Vi andre derimod sad paa stole med hovedet liggende paa et bord. Plus vi fik massage af to maend - det var bare DAARLIGT !!!!! Vi havde mere ondt i kroppen efter massagen, ja det forvaerrede det hele.
Dagen efter skulle vi til Lumbini, som er der hvor Budda er foedt. Vi havde bestlit billetter til 07.15 og billetterne var HELE VEJEN til Lumbini. Pga. strejken koerte vores bus ikke foer kl. 8, og det vi troede var en turistbus var en lokal bus. Vi fik af vide at det tog 7 timer til Lumbini. Efter 7 timer bliver vi spurgt, hvor vi skal af, og faar at vide, at der koere bussen da ikke til. Paa trods af at det var det foerste vi spurgte om, da vi gik ind i bussen. Ikke nok med det havde de jo i bussen taget vores billet, som viste at vi havde betalt helt til Lumbini. Det var alle da pisse ligeglade med, da Nepal jo er et fattigt land er det iorden at snyde sine turister, saadan at de betaler mere, dette var der en lokal mand der sagde til os. Kathrine blev lidt sur, og raabte lidt af ham, hvorefter hun gik over til at rejseselsskab og fortalt om situationen. Ingen ville rigtig hjaelpe os, saa det endte med at vi naesten betalte mere for at en bil skulle koere os det sidste stykke, som tog under en time, end det selve busbilletten havde kostet. Vi kom dog frem og chekkede ind paa et guest house. Lumbini er sgu en varm by, det kan vi da skrive under paa :) Forresten skal det dog ogsaa naevnes at Mette i bussen kom i tanke om, at hun da havde glemt sin mobil i Pokhara, men laenge leve strejken, saa var vores guide stadig der og fandt den. Saa den kan hun faa tilbage i dag. Den klovn altsaa :)
Foerste dag i Lumbini blev brugt paa at spise en mislykket pizza og en for gammel is :( Efter en lang varm nat med tusinde af myg, stod vi op, for at tage paa tempeltur :) Vi havde valgt den helt rigtige dag til at se paa templer, da alt var gratis da Budda havde foedselsdag dagen efter. Vi fik set den stolpe som symbolisere det trae Budda blev foedt under.
Vi tog en nat bus hjem fra Lumbini til boernehjemmet, da boernene har foedselsdag samme dag som Budda.

Boernes foedselsdag blev ikke fejret paa samme maade, som man ville have gjort det i Danmark. De havde dog ballondyr, som vi lavede til dem, og saa fik de en halv skumfidus hver, og saa fik de en kage, som normalt er til 8 personer, denne blev delt i nok 50 stykker, hvad man ikke kan dele her i Nepal :) Det var faktisk altet (Shiva - guden), som fik det stoerste stykke. Der var rigtig mange boern til at skaere kagen for, da det er alle de boern, som de ikke ved hvornaar er foedt som fejre det den 17.

I gaar var vi ude paa Rahuls skole (den dreng, som for betalt hans skolegang af hans "mor og far"). Det var noget af en oplevelse. Her i Nepal er diciplin det vigtigste, men ikke naar man gaar i skole, jo inden skoletimerne starter, men ikke i undervisningen. Da det nemlig gaelder om at raabe hoejst. Vi underviste nemlig i 2 timer. Hvor vi underviste om The World, og legede forskellige lege med dem. Selvom der ikke er meget diciplin var det en super hyggelig dag. Skoleinspektoeren inviterede os til middag hjemme hos hende selv. Saa der skal vi hen paa loerdag.

Vores plan for de sidste dage i Nepal er at:
vi i morgen skal hen paa skolen igen, loerdag vaere sammen med boernene og hjem og spiste middag hos skoleinspektoeren. Soendag maaske en tur i biffen og hygge med Linnea, Mandag holde afskeds fest for boernen og os og tirsdag flyver vi videre mod Afrika. Onsdag rammer vi Zanzibar :)