Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der opdateringer fra varmen!
Vi kom aldrig på Copacabana Beach, men i stedet på Vermelha Beach ved foden af sukkertoppen - en lille fin strand, hvor vi var de eneste turister. Den afslappende dag, viste sig at blive vore næste dages mareridt. Begge vores fødder blev så solbrændte, at vi de sidste par dage har lignede et par hjemmeløse da det gjorde for ondt at have sko på. Samme aften var vi i partydistriktet Lapa sammen med Matias og flok franske mennesker vi mødte på bussen. Det blev til en lækker kold Caipirinha (Brasiliens signaturdrink: cachaca (sukkerrørsbrændevin), stødt limefrugt, sukker og is). Buschauffører e hernede kører som en brækket arm, hvilket næsten resulterede i at Mettes Caipirinha fandt vej op igen.
Dagen efter (tirsdag) søgte vi skygge i en dejlig botanisk have, hvor VI endte med at blive beskuet mere end den natur, folk havde betalt entré for at komme ind og se. For at komme hjem samme dag skulle vi med bus nr 592. Men Cecilias lederevner fejlede, da hun ledte os ind i en forkert bus. Dette fandt vi dog først ud af efter 1,5 times sindssyg bjergkørsel af den samme rute. Vi må have været alt fòr fokuserede på at overleve, da bussen kørte på den smallestes bjergvej med hårnålesving som BURDE have været ensrettet (dette blev dog endnu værre!). Vi var nødt til at stå af bussen i en stor favela (kæmpe slum-område oppe i bjergene) og vi stod nu uden penge (vi havde den dag nemlig kun lige taget nok penge med til bus og entre til botanisk have) i det der skulle vise sig at være Rios største favela, Rocinha. Og som om det ikke skulle være nok, skulle situationen vise sig at blive mere kritisk. I mellemtiden med alt det her, var det begyndt at regne. Altså vi taler ikke bare om en lille byge, men enorme mængder vand, som forårsagede nærmest oversvømmelse. Efter at have hævet penge, var vi dog så heldige at vi kunne søge ly under en pølsevogn, som viste sig egentligt at blive en hyggelig stund midt i alt tumulten. Så der stod vi, i pølsevognens ly, gennemblødte, dog med musik og dans. Vi ventede ikke særlig længe, kun en lille time, da VORES bus nr. 592 dukkede op bag en bjergside. Denne bustur skulle vise sig at blive den sjoveste og mest sindssyge bustur. Det må næsten være en rekord for hvor mange mennesker der kan proppes ind i en bus. Så der stod vi og klamrede os til hvad der nu lige var at holde fast i blandt svedende armhuler - lækkert. Stemningen på bussen havde nået kogepunktet og det enste der holdte stemningen oppe synes at være to turister med knaldrøde fødder. Det eneste der kunne stoppe grinene, var den nervøse stemning der hang i luften, da bussen flere gange gik i stå op ad bjergskråningerne og folk holdt vejret en ekstra gang og håbede på, at bussen ville starte igen trods den massive mængde læs og regnen som strømmede ned af vejen. En ting må vi give de brasilianske buschaufføre: de er gode til at tackle udfordringer. På bjergvejen kunne der nemt komme to modkørende busser, så altså tre busser i SAMME sving med taxascootere susende ind og ud imellem, men busserne bakkede frem og tilbage for at finde en måde at komme forbi hinanden på.
Fire timer efter vi forlod den botaniske have nåede vi dog atter frem til Botagofo, som blev fejret med slik.
Man skulle noksagt været der ;-)
Onsdag, en ny dag. Så får at gøre det kort: vi bestemte os for at være kulturelle og tog derfor ned til centrum. Her så vi bla.: kirker, et kæmpe marked (Saara), Kejserens palads og kejserens af Brasiliens bibliotek. Her fandt vi også ud af hvor mange hjemløse det egentligt er i Rio.
Om aftenen tog vi til fest med 20-25 andre fra hostellet. Vi tog til Capi hostel i Copacabana. Vi var ikke de eneste der havde fået den tanke, og der var så mange mennesker at man ikke engang kunne stå stille fordi folk skubbere og maste for at komme frem. Det var ikke den bedste aften, men vi var med til at fuldende den for mange andre. Folk stod i kø format få billeder med de to blonde piger. Først gruppebilleder og så enkeltvis med os på hver side. Det var sindssygt. Men så har man da også prøvet at være celebrity for én dag.
Stay tuned!!!!!!!
- comments
Jette underholdene læsning piger og sikke oplevelser :)
Anni Hej med jer. Av av av, sidde nogle røde fødder, bare spørg onkel Michael han ved hvordan det mærkes, to dage i en balje med kold vand, det hjælper. Vi må da sige i har oplevet meget indtil nu. Vi glæder os hvergang til at læse hvad i har skrevet. Knus Anni og Michael.
Ulla Davidsen Hej i to - det må jeg sige, det er virkelig spændende læsning I leverer- sikke en masse oplevelser I får - og der ligger flere foran jer. K. h. Farmor
Brian Hej med jer lige en kort hilsen fra det kolde nord vi har 12-13 minus grader her den 25-1 det er lidt uligefordelt men det giver ikke røde føder hi hi ,det er degligt i tager bilder så vi kan følge jer på jeres rejse.