Hola.
Saa er det vist blevet tid til en lille opdatering. Vi har oplevet ufattelig meget paa de sidste 20 dage, hvor vi har rejst med en gruppe unge mennesker.
Vi startede ud med at tage fra Santiago til La Serena i Chile og allerede fra foerste aften klikkede vi godt sammen med de andre i gruppen. I La Serena begyndte vi at laere de andre at kende og vi tog en tur paa et observatorium i bjergene. Det var utrolig flot. For det foerste fordi stjernehimlen er en helt anden end i Danmark, men ogsaa fordi himlen er saa fantastisk klar (hvilket ogsaa er aarsag til at der er saa mange observatorier i Chile). Dagen efter tog vi med natbus til verdens toerreste oerken San Pedro de Atacama. Vi ankom om morgenen saa det var en smule koldt, men saa snart solen fik fat blev det ufattelig varmt. Den dag tog vi paa hesteryg ud i oerkenen med en lokal guide. vi var 7 mand afsted og der var aabentlyst ingen der havde efaring med hestene. Det hele startede godt ud og hestene var rolige, men det lod til at guiden syntes det gik for langsomt og idet han piftede og raabte "VAMOS VAMOS" saa galoperede alle hestene afsted og med Mettes hest i front fordi det var "Foerer-hesten". vi var rimelig bange! Derefter fik vi ret meget respekt for de store dyr! Mettes hest var ret agressiv naar de andre heste overhalede den (det var jo foerer-hesten) og Sara gik fra at vaere den langsomste hest, som slentrede 100 m bag os andre til at gaa i vildt galop ned af en kaempe sandbanke - saa hun var lige ved at falde af! Sara var ogsaa saa heldig, at blive tilbudt en date af vores guide - han var kun omkring de 40 aar.

Dagen efter denne vilde heste oplevelse skulle vi proeve noget vi mente vi var paa hjemmebane paa, nemlig Sandboarding... men nej. Det ligner paa ingen maade snowboarding. For det foerste skal man gaa op af sandbankerne og naar man i forvejen er ca. 2500m oppe er det vandvittig haardt at gaa de soelle 200 m op i sandet. For det andet fik man sand overalt - altsaa overalt! og for det tredje kunne vi desvaerre ikke bruge vores snowboard teknik, saa vi vaeltede en del. Men selvom det ikke mindede ret meget om snowboard saa var det en fed oplevelse bare at lade sig falde i det bloede sand og til sidst drikke en velfortjent kold oel. Om aftenen tog vi ud til maanedalen og saa solnedgangen over det smukke landskab.

Efter vores besoeg i den fantastiske oase San Pedro de Atacama begyndte vores oerkenkrydsning for alvor. Vi koerte til den Bolivianske graense og blev der samlet op af 3 firhjulstraekkere som skulle transportetre os gennem den kaempe oerken, en tur der skulle vare 3 dage. Det foerste der slog gruppen da vi havde krydset graensen var hoejden. Vi var pludselig 2000 m yderligere hoejere oppe og hoejdesygen begyndte at ramme flere - specielt haardt ramt var Sara, som baade havde hovedpine, kvalme, opkast og vejrtraekningsproblemer. Den foerste dag paa turen saa vi den hvide lagune, den groenne lagune og en raekke andre laguner, vulkanen "Licancabur" og ikke mindst dagens hoejdepunkt - den varme kilde som ligger 5000 m over havets overflade. Meget af tiden gik med at koere fra sted til sted, men det var alligevel helt fantastisk at blive transporteret paa denne maade. Vi koerte off-road ude i oerkenen og maatte blindt stole paa at chauffoerende viste hvor vi befandt os og uanset hvor vi var, var der noget spaendende at se paa. Hen paa aftenen ankom vi til vores foerste overnatningssted midt i oerkenen. Det var et lille stenhus, hvor der boede en lokal familie med deres soede sorte lama og saa var der et koekken og en raekke vaerelser, som vi skulle bo i. Med paa denne tur havde vi to "cooking ladies" de soergede for at vi fik mad 3 gange om dagen.

De naeste 2 dage gik med koersel gennem orknen, hoejdesyge og skoere billeder i saltoerknen. den foerste "rigtige" by vi kom til var Uyuni. Her stod den paa afslapning og byen, inden vi naeste dag skulle videre - paa en meget bumpet bustur - til Portosi. Her tilbragte vi nogle faa dage med afslapning. Her besoegte vi ogsaa en soelvmine - en uhyggelig oplevelse. vi skulle koebe gaver til minearbejderne: 96% alkohol, cocablade, dynamit og sodavand. Det var uhyggeligt at bevaege sig rund inde i de meget moerke og smaa gange, hvor vi saa arbejderer helt ned til 15 aar. De arbejdede en hel dag uden mad og drikke. det eneste der holdt dem koerende var cocablade. Naeste dag tog vi taxis til Sucre. Her tilbragte vi hele 5 dage. Vi var paa citytour, besoegte et boernehjem, hvor vi legede med boernen og havde gaver med til dem og var til festivalsdag i en lille landsby. Hver aften gik med oel og dans paa joyride.

Nu er vi i La Paz. Vores natbus fra Sucre til La Paz dukkede ikke op, saa vi matte med en lokal bus, som koerte utroligt daarligt. I la Paz har vi vaeret paa en 72 km lang mountainbiketur ned at the death road. Det regnede og regnede og vi var totalt gennembloedte og mudret til. men det var saa fedt. Det var bare fuld fart ned at den bumpede vej. Det var en smal vej, hvor den ene side var en bjergside og den anden var 4000 meter direkte ned. Der forsvinder kun 27 biler om aaret derned og det agency vi koerte med, havde ca kun 2 paa hospitalet om ugen. men heldigvis gik det godt. alle kom godt ned. Dog havde det regnet saa meget, at der var mudderskred flere steder, hvor vi maatte baere cyklen over. Et enkelt sted havde regnen lige taget en ordentlig bid af vejen med ned. Denne dag var den sidste med gruppem, saa om aftnen tog vi ud og spiste sammmen (igen) og derefter dansede vi natten lang.

De sidste par dage har vi bare slappet af og vaeret i byen med de resterende fra gruppen. Idag er vores foerste dag alene. Imorgen er vi blevet inviteret til en BBQ fest hos en af vores tourleaders venner og dagen efter staar den paa shopping med vores tourleader, Ana. Derefter starter den neaste tur og vi glaeder os.

Vi haaber I alle har det godt i DK. Det er meget svaert at uploade billeder, men vi proever alt hvad vi kan.

ps. i Bolivia er der intet system i trafikken. Der er ingen lyskryds og alle koerer og gaar som de har lyst til og baathornet er konstant i bund. det er det rene kaos. og og og.. bolivia er lige med konstant diarre. det er skoent.

metteandsara.