Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle derhjemme :-)
Nu skriver vi lige blog for 5 dage, hvor vi ingen internet har haft.
Torsdag skulle vi så videre til Udon Thani med fly. Vi tog en taxa ud til lufthavnen, hvor vi så skulle vente. Vi skulle flyve fra Koh Samui og videre til Bangkok og skifte fly, for så at komme til Udon Thani. Flyveturen gik helt fint derop, set bort fra landingen i Udon Thani. Grundet varmen og smog så rystede flyet HELT vildt - så der blev man en smule nervøs! Men ellers gik alting godt og som det skulle. Udon Thani ligger ca 600 km nordøst for Bangkok og ligger ca. 60 km syd for nabolandet Laos.
Da vi ankom til Udon Thani, blev vi hentet af Wilai's forældre. Nikolajs far Jørgen er gift med Wilai, og hendes forældre kom så. Mogens og hans kone Prakrong var der også til at tage imod os, så vi fik os en varm ankomst. Wilai's forældre tog os med ind et center så vi havde noget at spise og drikke ude i huset. Huset ligger i en lille landsby der hedder Ban Muang, og det ligger ca. 35 km fra Udon Thani.
Da vi så kom ud til huset, pakkede vi lidt ud. Huset og omgivelserne var rigtig flotte, så vi takker også Jørgen og Wilai for at vi måtte låne huset. Vi bestemte os for at gå en lille tur, men der bliver hurtigt mørkt og da der er ingen gadelamper var, så vi vendte hurtigt om igen for at komme hjem og lave os noget aftensmad, og så gik vi tidligt i seng.
Fredag da vi vågnede efter første nat i Jørgens hus, havde vi besluttet at vi lige ville på netcafe. Vi gik lige i bad osv., og så fik vi fat på Wilai's far, der gerne ville køre os derind. Og det gjorde han så . Han var generelt rigtig flink til at køre os hvis vi ville nogen steder så det var super.
Da vi så kom ind til den internet café vi skulle på, som lå i en by der hedder Nong Han og som ligger ca 10 km fra huset i Ban Muang, fandt vi så desværre ud af at det ikke lige var verdens bedste internet. Så skrive blog kunne vi ikke. Så vi tjekkede de ting vi skulle, og så gik vi i 7-11 for at få os en lille slush ice da der var rigtig varmt.
Da vi så ville hjem igen, kunne vi ikke rigtig få os en taxi. Så vi blev enige om at vi bare ville begynde at gå, men lige pludselig hørte vi en der kaldte på os. Det var så Wilai's far som lå og sov i bilen under et træ. Det var lidt sjovt at vi lige var heldige at støde ind i ham.
Vi snakkede så med Mogens da vi kom hjem, som spurgte hvor vi skulle spise henne. Og det vidste vi ikke, så han sagde at ham og konen hentede os kl. 18.30. Så vi havde lige nogle timer til at gøre os klar i. Da klokken blev 18.30 ankom Prakrong og Mogens så til Jørgens hus. Så vi hoppede ind i bilen, og kørte ind til Udon Thani som er en køretur på en lille halv time. Vi skulle ud at spise på et sted der hedder Meja hvor Prakrong og Mogens også fejrede Jørgens fødselsdag da han var hernede for to mdr. siden.
Vi ankom så til restauranten hvor der var helt fyldt, og det var altså ikke en lille restaurant. Her skal det lige siges at restauranten var 3 etager! Men ventetiden viste sig at skulle være ganske kort, for vi kom kun til at vente i 5 min. Vi fik os oven I købet også en fin plads lidt væk alle andre. Så det var dejligt, for så kunne man jo høre hinanden. Maden vi fik derinde var rigtig god, og det var rigtig billigt. Vi var 4 som spiste, og fik noget der hedder Spy wine cooler til (lidt som rose vin) og vi kom af med det der svarer til 120 danske kroner. Og det var hvis et af de lidt finere steder vi spiste, så det er utrolig billigt at leve heroppe nordpå!
Efter aftensmaden skulle vi lige ud at se lidt af byen. Og vi snakkede om lige at se et aftenmarkede de har her i byen, og det var rigtig fint. Og man kunne købe alt hvad man kan forestille sig, og så til næsten ingen penge. Fx købte vi 3 Dvd film som lige har gået I biografen derhjemme. Dem gav vi 10 kr. pr. stk. for, og det var med engelsk tale og undertekster, plus et rigtig fint cover.
Vi gik rundt på markedet ca. en times tid, og så besluttede vi os for at tage på en isbar der hedder Swendsen's. Det var godt nok noget godt is vi fik derover! Efter vi havde spist vores is var klokken også blevet 22.00, så Mogens smed os hjem, så vi var klar til næste dags udfordringer. Og der havde vi nemlig snakket om at tage op og se Mekong floden, som er Thailands største. Og på den anden side ligger Laos. Så det ser vi frem til, det er jo dejligt at få set lidt mens vi er her, og dejligt vi har dansk talende guide ;-)
Lørdag skulle vi så med Mogens på tur. Mogens hentede os ved middagstid ude ved huset og tog os med op til Mekong floden. Prakrong skulle desværre på arbejde, hun er supervisor på et hotel ved navn Sirigrand Hotel som vi skal bo på når vi kommer til Udon på Søndag.
Mekong floden er Thailands største flod og ovre på den anden side kan man se Laos. Så vi gik os en tur deroppe og så på nogle markeder og boder, og så fik vi os lidt at spise med udsigt udover Mekong floden. Vi kørte så hjem til Udon, for at hente Prakrong som havde fri fra hendes arbejde kl. 16. Vi skulle med dem ud at se deres hjem og så ud at spise sammen om aftenen.
Mogens og Nikolaj tog Jørgens motorcykel hjem, hvor så Mette og Prakrong tog bilen ud til deres hjem. De bor super hyggeligt! Deres to piger tog pænt imod os og præsenterede sig, hvor vi hilste pænt igen, hvor så derefter blev vist rundt i deres hus - hvilket er et meget traditionelt thaihus.
Det var rigtig spændende at få lov til at se hvordan Mogens og Prakrong de boede og se hvordan deres hverdag/familieliv er, så det vil vi også gerne sige dem tak for. Vi tog så ud til Prakrongs forældre hvor også hendes søskende var ude. Mogens og Nikolaj tog motorcyklen, hvor Mette og Prakrong tog bilen. Vi blev vidst rundt i hvordan de boede og levede samt hvordan de tjente penge på dyr samt grøntsager/krydderier. Det var rigtig rart at få lov til det og møde hendes familie.
Derefter kørte vi hjem igen, og Mette sad nu bagpå motorcyklen og Nikolaj i bilen med Prakrong. Pyyh, den var godt nok flot den motorcykel! Vi tog så ud at spise sammen alle fire, hvor man selv skulle lave sin mad. Vi fik en gryde ind med vand i, hvor vi kunne smide vores mad i - så kunne man lave hvad man ønskede ud fra en buffet der stod - det var også super lækkert! Derefter blev vi kørt hjem så vi kunne lade op til næste punkt på listen som var Phu Tok søndag.
Efter at vi havde spist, skulle vi så have os allesammen noget rigtig thaimassage. Så vi kørte ind på en massageklinik og fik os to timers massage, det var luksus!
Søndag morgen da vi vågnede blev vi hentet af Mogens og Prakrong, hvor så en tur på ca. 200 km ventede. Vi skulle op til et punkt der hed Phu Tok, som er en sandsten som rejser sig midt i det ellers så utrolig flade landskab. Det er omkring 200 meter højt, så her skulle de gode sko findes frem.
Der er syv niveauer som man skal igennem. De første tre niveauer er trapper imellem træer og er ganske nemt og ligetil. Det fjerde og femte niveau skal man igennem sten og klipper og meget tør sti af ler. Derudover er det fjerde og femte niveau et lille hus, hvor man kan stoppe op og bede til Buddha. Udover alle de forskellige billeder af munke og Buddha'er som der var rundt omkring, så bor der ca. 50 munke på Phu Tok. Det var et utroligt flot udkigssted! Men det var også meget grænseoverskridende, da man skulle gå 200 meter på nogle brædder som stak ud fra klipperne - Uha! Og man kunne se det gav sig engang imellem, så helt klart grænseoverskridende - men super fed oplevelse og super flot natur!
På vejen hjem tog vi indenom et vandfald, eller resterne af det ihvertfaldet. På grund af varmen, er de fleste vandfald heroppe tørret ind - så det var ikke meget vand der mødte os - men naturen deroppe var SUPER flot ligesom Phu Tok!
Efter en lang dag og hvor benene var trætte, skulle vi så flytte ind til Udon på det hotel som Prakrong arbejdede på, Sirigrand Hotel, hvor vi skulle bo i fire dage - indtil fredag hvor vi skal flyve til Chiang Mai. Så efter fire gode dage i Ban Muang, ventede os nu fire spændende dage i Udon Thani by, hvor her trods alt sker lidt mere end i en lille landsby. Mogens og Prakrong kørte os derind og da de kørte hjem gik vi os en lille tur for at se os omkring, og så gik vi ellers i seng da vores ben var trætte.
I dag mandag er så mest en afslapningsdag. Vi tog ud til lufthavnen i Udon for at bestille vores flybilletter til Chiang Mai til på fredag, så nu er der styr på det. Ellers tog vi ind til et center og fik os lidt mad samt tog på netcafé for at skrive skrive blog og få styr på vores MANGE flotte billeder :-)
Vejret er rigtig vildt ligenu! Fra at der var høj solskin og 37 grader, styrter der nu ned hernede og lyner og tordner - men her er stadig 37 grader og klokken er 19 :-)
Ellers sender vi de bedste hilsner hjem i håbet om at alle derhjemme har det godt!
Knus fra os i Udon Thani :-)
- comments
Helle Hej Nikolaj og Mette Det er så dejligt og meget spændende, når der er nyheder fra jer. Det er rigtig fint, at I har mulighed for også at se, hvordan den lokale befolkning bor og lever. Alletiders at I har haft en guide i Mogens og hans kone. Vi nyder det dejlige vejr i dag. Har dog tjekket vejret i Paris, det er dog en smule bedre. Pyt vi tager turen til august i stedet. Vi havde en god dag sammen med Jesper i lørdags, var bla. på Aros. Vi havde pludselig alle 3 en fri weekend. Fortsat rigtig god tur til jer. Kærlig hilsen mor/Helle.